BLOG FORTSAT...

Optimering af sportsudøveren

EVALUERING AF 2022 - MÅLSÆTNING FOR 2023 (31/12-22)

Evaluering af 2022 En grundig evaluering af året, skaber en rigtig god og vigtig viden - som giver os et godt grundlag til, at lave gode og realistiske målsætninger, og planer for det nye år.

• Hvad var godt ?

• Hvad var ”knap så godt” ?

• Hvad skal vi bruge, eller ændre til næste gang/år ?

Evalueringen er desværre kommet under pres

Gennem de sidste 16 år har jeg hjulpet, og samarbejdet med sportsudøvere indenfor mange forskellige sportsgrene – både med kompetencer til endnu mere udvikling og præstation – eller til håndtering af eventuelle udfordringer.

Inden for de seneste få år, kan jeg se at evalueringen er kommet under pres – rigtig mange har svært ved at koncentrere sig om noget der er sket - eller måske ønsker at glemme, hvis noget ikke er gået som håbet. De fleste skynder sig videre – i søgen på, og håb om det næste resultat.

Jeg har en fornemmelse af, at grunden kan være et højt ”stress-niveau”, som man kan finde hos rigtig mange mennesker. Det kan være svært at finde ro i hovedet, i længere tid ad gangen – bl.a. fordi at vi konstant er blevet vant til at lade os ”underholde af mobiltelefonen (de sociale medier)”.

Derfor kan fordybelse og glæden ved at nørde med evaluering, desværre være svær at praktisere.

Prøv at stille dig selv nedenstående spørgsmål:

1) Har du haft et år med succes – både som udøver og menneske ?

• Med glæde – og med gode oplevelser ?

• Med god udvikling – og med gode resultater og præstationer ?

• Med god trivsel - og et godt selvværd ?

Eller:

2) Har dit år været præget af udfordringer – og haft mest fokus på ”det knap så gode” ?

• Fleste stævner/konkurrencer/kampe med nervøsitet – i forhold til glæden, til at vise/prøve det af, som du har trænet på ?

• Fleste træninger med alvorlige, sure og frustrerende tanker – i forhold til fokus på glæden ved at dyrke din sport, og at finde løsninger ?

• Fleste ”hovsa-løsninger” mht. mad og drikke inden og efter træning/konkurrencer – i forhold til god planlægning ?

• Mest fokus på ”fejl”, eller noget ”knap så godt” – i forhold til at finde løsninger ?

• Mest fokus på resultater, placeringer og konkurrenter – i forhold til fokus på alt det som du kan, samt at hjælpe dig selv ?

HVAD GJORDE DU FOR AT FÅ DET BEDSTE UDBYTTE I 2022 ?

HVAD VIL DU GØRE FOR AT FÅ DET BEDSTE UDBYTTE I 2023 ?

Skab fokus på det som du kan gøre noget ved, og selv kan påvirke –

i stedt for at fokusere på alt det udefrakommende, som vi ikke selv er herre over.

Mental indstilling

Vores hjerne bliver god til den måde som vi påvirker den på – så hvis vi ”konstant” har mest fokus på det der ”skal blive bedre” - så vil vores hjerne automatisk blive dårligere til, at glæde sig over alt det gode - og alt det som vi har arbejdet på - samt alt det som vi kan.

• Derfor er det vigtigt at vi hjælper hjernen ind på den bedste vej – og ikke bare forventer at hjernen kan lave en god evaluering.

Fokus på alt det gode – og det der gik godt

Når vi evaluere, er vores hjerne rigtig god til at fokusere på alt det som vi gerne ville have gjort anderledes – vi bliver dårligere og dårligere til at rose os selv, og gør det kun når noget er gået ekstra godt.

• Prøv at hjælpe din hjerne til at fokusere på alt det gode – også de helt almindelige ting, som du bare gør i sporten, i hverdagen og i skole/uddannelse/arbejde, og bare ”forventer” at du kan – men du har jo på et tidspunkt brugt tid på at lære det, så det skal du jo stadig være glade for, og rose dig selv for.

Konstruktiv evaluering

Det er vigtigt at vi har en konstruktiv tilgang til evalueringen, så det ikke mest, går op i at ”nedbryde” os selv, ved kun at finde ”fejl”, eller noget ”knap så godt” – så alt det der gik godt, og som vi har arbejdet hårdt på at nå, bare bliver skubbet i baggrunden – til fordel for det som vi gerne ville gøre bedre.

• Jo mere vi har fokus på alt det gode - jo lettere kan vi finde løsninger, på noget som vi gerne vil blive bedre til, eller til at håndtere eventuelle udfordringer – på den måde kan vi bedre lave nye målsætninger, og nå dem.

Det er ikke kun dig som udøver – du skal evaluere på – men også dig som menneske - ”mennesket inde i udøveren”

Det hele hænger sammen, og har en stor betydning for hinanden. Din trivsel i hverdagen, i skole/uddannelse/arbejde har en stor betydning for din sport – og omvendt.

• Der er masser af undersøgelser der viser at alt for mange har store stress-påvirkninger – bl.a. pga. vores perfekthedskultur, og søgen på anerkendelse.

• Husk at det er dig der vælger din mentale indstilling – ikke omverdenen.

Undgå at slæbe ”knap så gode” handlingsmønstre med dig

Når vi laver grundige evalueringer – Hvad var godt? – Hvad var knap så godt? - har vi rigtig god mulighed for at sortere i hvad der med fordel kan bruges og arbejdes videre på – samtidig kan vi få synliggjort de områder der vil være hensigtsmæssigt at ændre på.

HUSK – at det er ikke alle der kan vinde –

MEN alle kan være optimalt forberedt - og have gjort alt,

hvad der kan hjælpe både udøveren og ”mennesket inde i udøveren”, til at skabe de bedste oplevelser.

Målsætning og planlægning for 2023

1) Lav realistiske mål ud fra dine evalueringer

• Lav også en realistiske planlægninger for hvordan du kan nå dine mål, både: I sporten - i hverdagen - i skole/uddannelse/arbejde.

• Undgå at du skal ud og indhente noget som du ikke lige nåede i 2022

2) Vær opmærksom på, at der er stor forskel på ”ønsker/håb” i forhold til ”realistiske målsætninger”:

• Målsætning ud fra ”ønsker, håb og drømme”: Er påvirket af følelser. Dette er ikke rationelt, og kan let skabe ”knap så gode oplevelser”.

• Realistisk målsætning: Skabes både ud fra den viden og de erfaringer som vi har opbygget, og ud fra det niveau som rytter og ponyen/hesten har som udgangspunkt.

3) Ønsker/drømme/målsætninger – skal gå hånd i hånd, med en realistiske målsætning, samt vores viden, kompetencer og niveau.

• Sørg for at lave klare målsætninger og planlægninger ud fra det som er realistisk – og ud fra det niveau som du har opbygget.

4) Undgå at blive ved med at gøre det samme – hvis det ikke virker

Der er desværre alt for mange der bliver ved med at gøre det samme, og hænger i de samme ”knap så gode mønstre”, eller slæbe de samme udfordringer med sig dag efter dag, konkurrence/kamp/stævne efter konkurrence/kamp/stævne. Fordi vores hjerne er super god til at overbevise os om, at det nok bliver bedre i morgen/næste gang – det gør det bare sjældent, hvis vi ikke laver ændringer.

5) Sæt ord på det som du tænker på – og som du virkelig gerne vil.

• Det hjælper din hjernen til at skabe et bedre overblik, over hvad der er realistisk – og hvad der er hensigtsmæssigt at gøre for at nå målet

6) Planlæg, prioritere og synliggøre hvilket udbytte du ønsker dig af hvert enkelt kamp/stævne/konkurrence – i stedet for at drøner fra konkurrence til konkurrence.

Husk på glæden ved processen (træningerne) frem mod dine mål.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN EVALUERING for 2022 – OG DINE MÅLSÆTNINGER FOR 2023

JEG ØNSKER ALLE ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR

Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af udøveren, her på min side.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner samt optimering

Optimering af sportsudøveren

UNDGÅ AT DIN SPORT BLIVER FOR ”ALVORLIG” (28/10-22)

SPORT BEHØVES IKKE AT VÆRE ”ALVORLIG” – FOR AT KUNNE VÆRE SERIØS

• Hjælp din hjerne til at få de bedste oplevelser i din sport.

NÅR NOGET FØLES ”ALVORLIG” – GÅR HJERNEN I ”ALARMBEREDSKAB” – DEN REAGERE MED ”FRYGT”

• Frygt for ikke at ”være god nok”

• Frygt for det, der kan gå ”knap så godt”

• Frygt for at ”fejle”

En del af vores hjerne (krybdyr-hjernen) er skabt til at være opmærksom på ”faresignaler” – så hvis noget er lidt for ”alvorligt” har den lyst til at flygte. Det skaber usikkerhed, utryghed og tvivl i hjernen. (Det gælder både i skole/uddannelse, på arbejde, i hverdagen, og i sporten).

VI KAN MEGET LET KOMME TIL AT LÆGGE LIDT FOR MEGET ”ALVORLIG” PRES PÅ OS SELV – BÅDE MED PÅVIRKNINGER FRA OMVERDENEN OG FRA OS SELV

Det er som om at vi desværre kommet ind i en tid, som er præget af alt for meget fokus på det ”negative”, og ”det der kan være svært” – samtidig viser undersøgelser, at der er en stor mistrivsel, med bl.a. stress, angst m.m. blandt børn og unge, (ps. det ses også hos voksne).

• Vi kan let blive sårbare med alt for mange ”alvorlige” tanker.

• Et stort pres på vores hjerne kan have stor betydning for både GLÆDEN og trivslen, samt udviklingen for udøveren, og ”mennesket inde i udøveren”.

HUSK AT DU ALTID KAN VÆLGE EN ANDEN VEJ, HVIS DU ER BLEVET LIDT FOR ”ALVORLIG” I DIN TANKEGANG -

DU SKAL BARE TAGE VALGET

JEG OPLEVER TYPISK AT SPORTSFOLK HAR GLEMT GLÆDEN TIL DERES SPORT

Uanset om de er motionister, talenter eller professionelle – er der kommet meget mere fokus på ”det der går knap så godt”, i forhold til alt ”det der går godt”. Legen er forsvundet, og fokus på præstationen/resultatet har overtaget. Det skaber en ”alvorlig” påvirkning i hjernen.

• Jeg hjælper sportsudøvere til at finde tilbage til GLÆDEN, og til at finde løsninger i stedet for fokus på ”fejl” – det skaber ro i hjernen til at håndtere forskellige situationer.

VI LEVER I EN VERDEN HVOR VI KONSTANT SKAL TAGE STILLING, OG HAVE HOLDNINGER TIL DET ENE OG DET ANDET - OG VORES MENINGER OG HOLDNINGER SKAL HELST AFSPEJLE DET ”KORREKTE”

• Mange spekulationer med tvivl, og ”er jeg god nok?” - kan gøre os usikker, give ondt i maven, og følelses-påvirkninger – og det kan let køre tingene op, så de bliver svære at overskue.

KENDER DU DET, AT DU HAR SVÆRT VED AT STYRE DINE FØLELSER – HVIS TINGENE IKKE LIGE GÅR SOM DU HÅBER ELLER FORVENTER Kan du genkende nedenstående - så er din sport blevet lidt for ”alvorlig” i din hjerne.

• Bliver du en tordensky?

• Bliver du irriteret/frustreret?

• Bliver du ked af det?

UNDGÅ AT SLÆBE ”KNAP SÅ GODE” PÅVIRKNINGER MED FRA SITUATION TIL SITUATION – OG TIL DIN SPORT

Vi fokusere ekstremt meget på hvad andre gør, og hvad der er ”rigtigt” – i stedet for at fokusere på hvordan man hjælper sig selv, til at skabe ”ro på” og skabe tryghed i hjernen.

• Når vi har det godt og er i balance med os selv – kan vi meget bedre tage stilling til påvirkninger, samt at håndtere eventuelle udfordringer.

PERFEKTHEDS- OG PRÆSTATIONS-KULTUREN HAR FÅET LOV TIL AT BLOMSTRE, OG PÅVIRKER RIGTIG MANGE I DEN FORKERTE RETNING – SKABER STRESS, TVIVL OG ANGST FOR OM MAN ER ”GOD NOK”

• Der er bestemt ikke noget forkert i at ville gøre tingene så godt som muligt – eller at gå efter de bedste resultater – bare at de mentale kompetencer går hånd i hånd med udviklingen og målene.

• At der konstant er mest fokus på alt det som man kan – så der skabes ”ro på” og tryghed i hjernen.

• Samt at det er GLÆDEN der er drivkraften – og glæden ved at se hvor langt man kan nå.

NÅR DER ER NOGET SOM MAN VIRKELIG GERNE VIL – KAN VORES HJERNE REAGERE PÅ FLERE MÅDER, BL.A.:

1) At vejen derhen bliver lidt for ”alvorlig” – Vi kan let komme til at fokusere på ”det der kan være svært”, eller ”det der ikke lige fungere” – vores hjernen vil automatisk ”frygte” at vores ønsker/håb måske ikke lykkes.

2) Vi kan til gengæld også vælge, at glæde os over processen frem mod det som vi ønsker/håber – ved at hjælpe hjernen til at fokusere alt det som vi kan - interessen i at lære - og glæden ved at finde løsninger til at udvikle os.

Hvilken vej vælger du?

DET HELE HÆNGER SAMMEN OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN

Vores hjerne bliver rigtig god til det som vi vælger at påvirker den med. Vi kan meget let komme til at blande tingene sammen - så vores hjerne kan have svært ved at skelne mellem forskellige situationer i hverdagen.

• Det gør at hjerne kan have en ”alvorlig” tilgang til alt hvad vi går i gang med – og det kan let komme til at påvirke vores sport, og glæden ved ridningen.

HJÆLP DIN HJERNE – BÅDE I HVERDAGEN OG TIL SPORTEN

1) MENTAL INDSTILLING

Vores mentale indstilling har en stor betydning for det udbytte som vi får – både i hverdagen - i skole/uddannelse, eller på arbejde - overfor andre mennesker – og i vores sport.

• Hvis du har en positiv tilgang – bliver det lettere at forstå, at lære og at udvikle sig, samt at trives.

2) SMIL

Vores attitude har en stor betydning for påvirkningen af vores hjerne

• Et glad / afslappet ansigt: Skaber “ro på” og tryghed i hjernen, samt skaber et bedre overblik til at tage de bedste beslutninger

• Et lidt surt/alvorligt ansigt: Skaber uro i hjernen og "frygt", og hjernen begynder at finde på begrundelser for hvad der ikke er godt, eller hvad der kan gå “knap så godt”

Hvem vil du helst være sammen med - en der SMILER - eller en der ser lidt SUR ud ?

3) FOKUS PÅ ALT DET SOM DU KAN

GLÆD dig over alt det som du kan, det skaber ”ro på” og tryghed i hjernen.

• Find løsninger på det som du gerne vil blive bedre til - i stedet for konstant at påvirke hjernen med det ”knap så gode”.

4) HJÆLP HJERNEN TIL AT AFSLUTTE EN SITUATION – SÅ DEN IKKE BLIVER SLÆBT MED TIL NÆSTE SITUATION

Prøv at fokusere på alt det der gik godt – og find løsninger på det der eventuelt gik ”knap så godt”.

• På den måde kan man bedre få afsluttet noget – og få en god start på det næste man skal i gang med.

5) SOCIALE MEDIER

Hvis vi kun skriver når det er gået godt til træning eller stævner - så påvirker vi vores hjerne mere end vi regner med - fordi den ved at det ”SKAL gå godt”, for at kunne ligge noget op, som andre kan ”syntes godt om”.

• Jeg vil forslå at man også skriv om ”knap så gode” situationer, på en lidt ”sjov” måde – det fjerner ”den alvorlige stemning” - f.eks.: ”Det var sgu ikke lige vores dag i dag – vi var ellers klar – men vi skal vidst lige træne lidt mere ☺”, o.l.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT GØRE DIN SPORT MINDRE ”ALVORLIG”

Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af udøveren, her på min side.

Med sportslig hilsen Lars mars

Mental- og fysisk træner, samt optimering

OPTIMERING AF SPORTSUDØVEREN

SØVN OG HVILE (7/10-22)

Mange undersøgelser viser, at de sunde søvnrytmer er kommet under pres – både for børn, unge og voksne.

Det kan have negativ betydning, både i vores hverdag, i skole/uddannelse, på arbejde, og til vores sport.

I dette blogindlæg vil jeg dog kun forholde mig til sport – og hvad det kan betyde for din udvikling, præstation, samt oplevelserne. (men det kan bruges i alle situationer).

Giv dig selv de bedste betingelser til - at få det bedste udbytte af det som du gør.

I mine blogs ”Optimering af udøveren”, arbejder jeg med, og informer om alt hvad der kan hjælpe udøveren til den bedste udvikling, de bedste resultater, samt de bedste oplevelser.

JEG ARBEJDER IKKE MED QUICKFIX LØSNINGER – men sørger for at udøveren, og ”mennesket inde i udøveren” får skabt en god forståelse af, at det hele hænger sammen og er afhængig af hinanden.

Kender du flg.:

• At du ikke føler dig helt udhvilet når du vågner.
• At du hurtig bliver irriteret eller frustreret hvis noget ikke lige går som håbet.
• At du kan føle dig lidt stresset.
• At du fokusere mere på det som du ”frygter” kan ske – i forhold til at GLÆDE dig til at vise hvad du kan.

Man kan være en super dygtig udøver, men hvis man ikke er udhvilet – så nedsættes mange af de vigtige faktorer der skal til for at få en optimal præstation. Man kan sagtens udføre rutiner, men når det bliver lidt mere krævende, bliver det svært - fordi hjernen og kroppen ikke er frisk.

HVER MORGEN VI VÅGNER, HAR VI 100% ENERGI TIL RÅDIGHED – MEN SÆT NU AT DET RENT FAKTISK KUN ER 80-90% - AF HVAD VI KUNNE HAVE HAFT – I FORHOLD TIL, HVIS VI VAR OPTIMERET

• Når vi sover starter kroppen groft fortalt en fantastisk og uundværlig helings-proces – med at reparerer og restituerer vores krop.
• Hjernen sætte alle dagens indtryk i system, i de ”kasser” som de passer i.

Søvn og hvile har samme optimerende betydning som kost og væske - for bl.a.:

• Vores mentale-indstilling
• Vores måde at håndtere forskellige situationer
• Vores fysiske-formåen
• Vores overblik, fokus og koncentration
• Vores sanser og reaktioner
• Vores indlæringsevne
• Samt vores trivsel

Søvn og hvile her en stor betydning for at vi kan fungere optimalt, og for vores mentale-sundhed - desværre er det også de områder som, vi generelt let kan ignorere betydningen af

Der er undersøgelser der viser at mange mennesker ikke sover nok – og sammenholder man det med Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse blandt børn og unge, som viser flg.:

• ”Det går den forkerte vej med unges sundhed” - ”Vi kan se, at særligt unge har en dårlig mental sundhed, og at den bliver dårligere for hver gang, vi har gennemført undersøgelsen. Det er stærkt bekymrende. Det er noget, som har konsekvenser for deres livskvalitet, og som kan medføre både fysisk og psykisk sygdom. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget for at styrke unges mentale sundhed og trivsel” – står der bl.a. i undersøgelsen.

Svært ved at sove - eller at kunne slappe af, hvis du tager et hvil ?

Når jeg arbejder med sportsudøvere oplever jeg ofte, at mange kan have svært ved at falde i søvn – eller at kunne slappe af, hvis de skal hvile sig - bl.a. fordi at de har ”fuld knald på hjernen”, når de ligger hoved på puden for at sove/slappe af. Dette kan bl.a. skyldes:

• Tankemylder med alt for mange ”kasser” (tanker) åbne i hjerne.
• En stressende hverdag.
• At sporten er blevet lidt for ”alvorlig”, i stedet for at det er en GLÆDE.
• At der er alt for meget fokus på ”frygten for at lave fejl”, eller ”om man er god nok”.

Hjernen går i "alarmberedskab"

Alt dette stresser både hjerne og krop – og gør at hjernen typisk vil være i ”alarmberedskab”, fordi at det ikke er en behagelig situation – samtidig sættes der gang i kroppens adrenalin-produktion, for at kunne holde os vågne, pga. ”alarmberedskabet”.

INFO.: En del af vores hjerne (krybdyr-hjernen) slæber vi med fra fortiden (evolutionen), den skulle hjælpe os med at overleve – dvs. at hvis der var ”fare på færde”, skulle den holde os vågne, så vi kunne klare faretruende situationer – det er stadig de samme reaktioner den arbejder ud fra i dag. Nu er det bare ”stressende påvirkninger” der trigger hjernen til at være i ”på vagt”.

Drop telefonen o.l. når du skal sove/slappe af

Mange bruge mobilen eller pc’en til underholdning inden de skal sove eller hvile – for at abstrahere, fordi at man ”flygter” stilheden, med risikoen for at hjernen tænke på noget ”ubehageligt” – fordi den er kommet ind i en ”onde cirkel”, og har mest fokus på det der er ”knap så godt”, ”fejl”, eller ”om vi er gode nok”. Det giver bare vores hjerne endnu mere som den skal forholde sig til, og speeder den endnu mere op med tanker.

SÅ HVIS DU IKKE KAN SLAPPE AF NÅR DU TAGER ET HVIL- ELLER SOVE NÅR DU LIGGER HOVEDET PÅ PUDEN –

SÅ HJÆLP DIG SELV TIL AT GØRE NOGET VED DET

• F.eks. ved at bruge nedenstående forslag
• Du kan også kontakte mig hvis du ønsker mere detaljeret/målrettet hjælp.

HJÆLP DIN HJERNE

1) Find løsninger

Inden du går i seng kan det være rigtig godt at gennemgå dagen, samt det som du skal lave i morgen – så får du ”taget tankerne”, og aflastet hjernen inden du går i seng for at sove.

• Fokusere på alle de gode ting der er sket i løbet af dagen – også de helt små/almindelige hverdags ting – glæd dig over alt det gode.
• Find løsninger på de ting/områder som du ikke var helt tilfredse med – hvad kan du gøre næste gang for at ændre/eller gøre det bedre.
• Nedskriv dine tanker hvis du har mange tanker ”kasser åbne” i hjernen – så kan du bedre placere tankerne, så de ikke fylder inden du skal sove eller hvile dig.

2) Planlægning

Hvis du er inde i en lidt stressende periode og har for mange ting der drøner rundt i hovedet – så kan du med stor fordel lave et skema:

• Lav en struktureret planlægning for hvad du skal nå, og hvordan du vil nå det med en deadline.
• Nedskriv dine tanker på et papir – så du har ”placeret dem”, så hjernen ikke skal huske på dem.

Dette giver et godt overblik, så du måske bedre kan slappe af og falde i søvn.

3) Svært ved at sove inden konkurrence/stævne/kamp, eller større arrangementer

Dagene inden en konkurrence/kamp/stævne stævne eller større arrangement, kan det nogle gang være svært at falde i søvn hvis man er lidt spændt/nervøs, eller glæder sig - fordi at tankerne køre rundt i hjerne.

SKAB ACCEPT på at det kan være svært at falde i søvn, eller at sove – forsøg i stedet at slappe af, så du ikke stresse over at du ikke får sovet en enkelt nat. Du bliver ikke dårligere af, hvis du ikke får sovet ordentligt en nat - bare du sørger for at din hjerne slapper af.

• Hvis der opstår tanker – så tag en snak med dig selv - sig f.eks. til dig selv: ”Jeg orker ikke at tænke på noget lige nu – det tager jeg i morgen – jeg er klar til det som jeg skal i gang med – jeg har forberedt mig optimalt, og jeg kan ikke gøre mere nu”.

4) Vejrtrækning

Brug din vejrtrækning aktivt til at slappe af

• Tøm stille og roligt alt den gamle luft fra lungerne ud gennem munden – træk derefter stille og roligt masser af nyt luft ind gennem næsen – forstil dig at dit hoved bliver tungere ned i puden – fortsæt med at trække vejret stille og roligt kun gennem næsen.

HVIL / AFSLAPNING

Snup et hvil UDEN telefon o.l. – det skaber ny energi, overskud og overblik Ved at koble helt af inden man skal i gang med træning /konkurrence - får man skabt endnu mere kapacitet - som giver mulighed for endnu mere udbytte af det som man skal i gang med.

• Efter skole/uddannelse/arbejde – er det godt at få skabt ”ro på” i hjernen.
• Tag et hvil inden du skal yde/præstere – både inden træning eller konkurrence.

Rigtig mange kan have svært ved at at slappe af når de tager et hvil

Hjernen suser af sted, og mange vil typisk ”slappe af” med mobiltelefonen – for at kunne abstrahere fra tankerne.

• Prøv at øve dig i at være i stilheden – hvor tankerne får frit spil – og at du samtidig lære at håndtere tankerne, så din hjerne kan slappe af.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED OPTIMERING AT DIN SØVN OG HVILE

Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af udøveren, her på min side.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner samt optimering

OPTIMERING AF SPORTSUDØVEREN

KOST OG VÆSKE (9/9-22)

Kost og væske er det letteste sted at starte sin optimering - til at give sig selv de bedste betingelser

• Til mere udvikling
• Til bedre præstation
• Til at holde dit niveau
• Til optimal restitution
• Til god og sund trivsel
• Eller til håndtering af eventuelle udfordringer

ALLE SPORTSUDØVERE VED AT KOST OG VÆSKE HAR EN STOR BETYDNING – FOR BÅDE PRÆSTATION SAMT RESTITUTION

Men det er til gengæld også det letteste sted at hoppe lidt over engang i mellem, f.eks.:

• Hvis man ikke lige mærker sult – eller er blevet lidt for god til at ignorere sulten.
• Hvis man har lidt travlt – eller ikke giver sig tid til at spise optimalt
• Hvis man er nervøs/spændt – og ikke føler appetit.

ALT HÆNGER SAMMEN OG ER AFHÆNGIG AF HINANDEN – FOR AT FÅ DET BEDSTE UDBYTTE AF DET SOM VI GØR.

Hver morgen vi vågner har vi 100% energi til rådighed – men sæt nu at det rent faktisk kun er 80-90% - af hvad vi kunne have haft - i forhold til, hvis vi havde haft et optimalt kost og væske indtag.

• I løbet af hele døgnet forbrænder vi masser af energi – hvis dette tab, ikke konstant fyldes op – nedsættes krop og hjernens ydeevne, og alle andre af kroppens vigtige processer.

DETALJERNE HAR EN STOR BETYDNING - BÅDE MENTALT OG FYSISK

UNDGÅ QUICKFIX LØSNINGER

Alle kender nok til de dage og tidspunkter, hvor man ikke lige har energien – og trangen til noget ”hurtig-optagelig energi” som sodavand, energi-drik eller sødesager - for at klare trætheden, eller for at kunne holde fokus og koncentration.

• Dette sker typisk fordi at krop og hjerne kalder på energi, og når blodsukkeret i kroppen falder – bl.a. fordi at vi ikke har spist nok energigivende mad, i forhold til krop og hjernes behov.

GENNEMGÅ DIT KOST- OG VÆSKE-INDTAG

Rigtig mange udøvere kan få stor glæde af at gennemgå hvad, og hvor meget de spiser og drikker i løbet af en dag

• Mine erfaringer viser at rigtig mange udøvere, med stor fordel, kan optimere på deres indtag både i hverdagen, og på konkurrence-/stævne-/kamp-dage.

KOST OG VÆSKE HAR EN STOR BETYDNING FOR BÅDE DET MENTALE- OG FYSISKE-OMRÅDE:

• Vores mentale-indstilling
• Vores måde at håndtere forskellige situationer
• Vores fysiske-formåen
• Vores overblik, fokus og koncentration
• Vores sanser og reaktioner
• Vores indlæringsevne

HVIS VI HAR FOR LIDT ENERGI I KROPPEN – VIL VORES HJERNE REGISTRERE DET

Den nedsætter automatisk vores ydeevne mere eller mindre på alle områder – dette kan have betydning for detaljerne, og at kunne tage det bedste beslutninger.

PLANLÆGNING – så du undgår ”hovsa” løsninger

Uanset om det er i hverdagen, til træning eller til konkurrencer/stævner/kampe – så er det rigtig godt at planlæge spise- og drikke-tidspunkter, og hvad der skal spises og drikkes – således at krop og hjerne få tilført brugbar energi, jævnt fordelt over hele dagen.

KOST:

• 3 fiberrige hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) – der kan skabe energi til både krop og hjerne over længere tid.
• 2-3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag, samt inden/efter træning) – der kan understøtte hovedmåltiderne, og opretholde et jævnt blodsukker og energi.

VÆSKE:

• Vand er den bedste væsketilførsel til krop og hjerne
• Energi – man kan med stor fordel opblande vandet med saftevand (med naturligt frugtsukker) – eller energidrik-pulver (der er fremstillet målrettet til sportsfolk, f.eks. HighFive)

Hvis vi ikke drikker nok har det betydning for vores koncentration, energiniveau, præstation. Vores krop består af cirka 60+ procent vand, og det har stor betydning for stort set alle processer i krop og hjerne. Vi forbrænder konstant væske, derfor er det vigtigt at få tilført væske. Hvis vi bare kommer lidt i underskud af væske, kan det være svært at få genoprettet – og dermed er vi stille og roligt på vej ”ned ad bakke” med både energi og koncentration.

• Et væsketab på bare 2% - kan medføre et nedsat energi-niveau på 20%.
• En god tommelfingerregel er at drikke 0,033 x din kropsvægt = mængde vand

HVILKE KOST OG VÆSKE – OG HVORNÅR

Det er en rigtig god ide at træne på at spise og drikke, på samme måde som du træner din sport, for at dygtiggøre dig – på den måde finder du bedst ud af, hvad der fungere bedst for dig, og giver den bedste energi i længst mulig tid – uden at det er ubehageligt når du træner/konkurrere.

TAG GERNE CHANCER - og risikere at ofre nogle træninger engang imellem, for at kunne afprøve noget nyt, eventuelt ved at spise et måltid tæt på o.l.

Jo tættere du kan spise og drikke på en træning, jo mere energi har du til rådighed, til udvikling og præstation, både mentalt og fysisk.

• Hvis vi ikke prøver noget forskelligt - finder vi aldrig ud af hvad der kan hjælpe os på den bedste måde.

JO MERE VI NØRDER MED DETALJERNE – JO MERE OPTIMERET BLIVER VI

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIT OPTIMALE ENERGINIVEAU

Du kan også læse meget mere om mine forslag til optimering af udøveren: • Her på min side.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner samt optimering

OPTIMERING AF SPORTSUDØVEREN

Mentaltræner/coach – Hvorfor ? (6/7-22)

Til at skabe mentale-redskaber der kan hjælpe udøveren til at navigere i forskellige situationer, på den bedste måde.

• Til at skabe nye mentale-kompetencer – til at vedligeholde og udvikle udøverens, og ”mennesket inde i udøverens” niveau – samt mental-styrke til at holde modstanderne bag sig, og til at tør udfordre hvis der er nogen foran.
• Til håndtering af eventuelle udfordringer – der kan hæmme udvikling, præstation og gode oplevelser.
• Til sparring, og til at få tømt hovedet – til at få vendt forskellige situationer, uden at det inddrager venner, familie, trænere m.m. - så udøveren ikke skal forholde sig til hvad andre tænker.
• Overblik til at navigere i udfordrende perioder – hvor der kan være mange ting der påvirker fokus og koncentrationen, som f.eks.: I hverdagen, med arbejde/skole/uddannelse og familie - En skadet – Motivationen - Eller andre områder der kan sætte vores mentale-tilstand på en stor prøve.
• Forældre og barn/udøver forholdet – mentale-kompetencer til at håndtere de forskellige situationer der kan opstå i sporten, samt mellem udøver og forældre – som kan påvirke fokus og kommunikationen, og den gode stemning.

BRUGEN AF MENTALTRÆNER/COACH ER FOR ALLE

Uanset niveau og alder - som ønsker at hjælpe sig selv på den bedste måde. Til at kunne få den bedste udvikling, de bedste oplevelser, samt opnå de bedste præstationer, ud fra udøverens niveau, og ønsker at opnå.

For den største del af verdenseliten inden for alt sport – er det lige så naturligt at bruge en mentaltræner/coach, som det er at bruge en træner.

Mange bruger den samme mentaltræner/coach gennem hele deres karriere, ”on and off” i perioder – på den måde bliver der opbygget gode relationer og god viden, som der kan vejledes og udvikles ud fra.

Andre bruger hjælp i en udfordrende periode, eller frem mod, og under større stævner – det er alt efter hvad der passer udøveren bedst.

SPORT KAN INDEHOLDE MANGE FØLELSER

I alt sport er det hensigtsmæssigt at have stor fokus på det mentale-område – bl.a. fordi at der meget let, kan komme lidt for meget fokus på præstationen, resultaterne, dommere, og andre udøvere, samt hvad andre tænker om os. Krydret med følelser, og tankerne om ”man er god nok” – kan hjernen virkelig være under pres, og have stor indflydelse/påvirkning på udviklingen, præstationen samt oplevelserne.

I over 16 år har jeg hjulpet unge og voksne udøvere med at skabe forståelse for hvordan vores hjerne og krop fungere og reagere i forskellige situationer – og hvordan vi kan hjælpe den på den bedste måde.

Jeg er stor tilhænger af en holistisk tilgang til udøveren samt ”mennesket inde i udøveren” – altså, at det hele hænger sammen, og har stor indflydelse på hinanden. F.eks. hvis du ikke får nok at spise (energi) – vil hjernen typisk fokusere på ”det der kan være svært” - alt har altså betydning for hinanden - det har de fleste mentaltrænere desværre ikke fokus på.

MENTALE-KOMPETENCER TIL AT NAVIGERE I FORSKELLIGE SITUATIONER

Og netop når vi får skabt forståelse for hvordan vi bedst muligt kan hjælpe vores hjerne og krop i forskellige situationer – kan vi meget bedre skabe ”ro på” og overblik til at tage de bedste beslutninger.

VORES HJERNE SKAL TRÆNES MÅLRETTET FOR AT DEN KAN UDVIKLE SIG

Tænk på hjernen som en muskel - den skal trænes for at blive stærkere (bedre), som f.eks. hvis det var din krop, du gerne vil gøre stærkere.

Vi tage ofte vores hjerne for givet, og bruger ofte ikke meget tid på at udvikle den - udviklingen er ofte noget der "bare" sker i forbindelse med at vi skaber erfaringer ud fra det som vi gør.

Men rent faktisk kan vi få et endnu større udbytte, hvis vi får hjælp af en metaltræner/coach til at træne den. De fleste bruger jo også en træner til at få vejledning og hjælp, til at kunne dygtiggøre sig.

Vi kan træne og træne – men hvis vores mentale-kompetencer ikke følger med udviklingen, eller hvis de driller os lidt - så er der stor risiko for at vi ikke får et optimalt udbytte.

PROCESSEN

Vi lever i en præstations-kultur og en konstant søgen på anerkendelse – dette sætter GLÆDEN under et stort pres.

Og kan resultere i at der er mest fokus på det der kan være svært – det vi ”frygter” - det knap så gode - og/eller eventuelle fejl – dette stresser hjernen og sætter den i ”alarmberedskab”.

Der er bestemt intet galt i at have målsætninger og ambitioner – men der er desværre bare rigtig mange der kun fokusere på resultaterne og glemmer at nyde processen – som f.eks. træningen, nøderi, udviklingen og glæden frem mod målet.

Uanset om du er topprofessionel, et talent, eller super-motionist der ønsker at få det bedste ud af din sport – så er der rigtig god hjælp at hente ved at bruge en mentaltræner/coach, som kan hjælpe og vejlede med de bedste mentale-værktøjer/redskaber ud fra dine behov.

TRÆNER

En mentaltræner/coach er ikke din træner, og skal ikke/behøves ikke, at have speciale i din sport. En mentaltræner/coach skal kunne vejlede og coache dig ud fra det mentale-område, ikke ud fra det teknisk-sportslige.

FIND DEN RIGTIGE MENTALTRÆNER/COACH FOR DIG

Der er rigtig mange udbydere på markedet – som alle sammen vil udøveren det bedste - så brug lidt tid på at finde den som du har tillid til, og har den erfaring som du har behov for, samt god kemi med.

Gennem årene er der efter min mening kommet alt for mange mentaltrænere/coaches på markedet - der ”bare” har taget et kursus – og ikke har den helt store erfaring fra egen krop, i at presse sig selv, eller at kunne håndtere forskellige situationer, i pressede situationer – når det virkelig gælder, og der lige kræves den ekstra mentale-marginal.

Der er stor forskel på at coache sportsfolk ud fra et ”kursus”, og til at kende detaljer og situationer fra egen krop.

Spørg altid mentaltræneren/coachen om deres CV –

hvilke mentale erfaringer og kompetencer har de selv, fra deres sport ?

UDØVER OG FORÆLDRE

Der kan være mange følelser involveret i sport, og mellem udøver og forældre – og det kan virkelig komme på en stor prøve, både i hverdagen og inden og efter træning og konkurrencer/kampe/stævner.

Dette er en fælles frustrationer, bl.a. fordi at begge parter ønsker så meget, at det skal gå godt – så det kan være svært at håndtere det.

Der er rigtig mange fordele ved at udøver og forældre bruger en mentaltræner/coach – så de sammen kan få synliggjort hvordan de kan hjælpe hinanden på den bedste måde, i stedet for at ramme de ”knap så gode situationer”. Det skal være dejligt at dyrke sport og at være en del af det.

ER DET PINLIGT – AT UDVIKLE SIG ?

Jeg oplever ofte at sportsudøvere ikke ønsker at vise at de bruger en coach/mentaltræner – måske fordi at de føler at det er ”pinligt” eller at det er ”svaghedstegn”, at vise at man ikke selv kan klare situationen. MEN det er jo netop sejt, at man gør noget ekstra for at få det bedste udbytte, og de bedste oplevelser med sin sport.

Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering:

• Her på siden - se nedenstående
• Eller på min FB - Lars Mars - Træning og Coaching
• Eller ved at kontakte mig for en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN MELTALE OPTIMERING – OG EVT. AT BRUGE EN MENTALTRÆNER/COACH

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner samt optimering

OPTIMERING AF SPORTSUDØVEREN

BLOG-INDLÆG TIL INSPIRATION (20/6-22)

Mit mål med alle mine blog-indlæg – er at skabe interesse for alle de muligheder udøveren har, til at hjælpe sig selv til endnu mere udvikling, bedre præstation, eller til at vedligeholde det niveau som man har skabt, samt fokus på glæden til sporten.

JEG HAR EN STOR ERFARING

I hvordan vi mennesker kan få det bedste udbytte af det som vi gør – ud fra den vidne skriver jeg mine FB-indlæg til inspiration, om mulige optimerings-områder for udøveren, og ”mennesket inde i udøveren”, der ønsker at gøre det lidt lettere/bedre for sig selv.

ALT DET OPTIMERENDE SOM JEG SKRIVER OM ER GENNEMPRØVET GENNEM MANGE ÅRS ERFARING

Både fra egen krop og præstationer, samt fra hjælp til mange forskellige sportsudøvere, indenfor mange forskellige sportsdiscipliner.

Alle udøvere uanset alder og niveau kan typisk optimere sig selv på et eller flere af nedenstående områder – som dermed vil hjælpe til udvikling, eller til at vedligeholde deres høje niveau.

• DET MENTALE OMRÅDE: Til håndtering at eventuelle udfordringer - eller til at skabe nye kompetencer til fremtidens målsætninger.
• DET FYSISKE OMRÅDE: Tillægstræning til endnu mere udvikling - eller til at håndtere eventuelle ubalancer eller mén fra tideligere skader.
• DET OPTIMERENDE OMRÅDE: Mere energi til optimal overskud, overblik, koncentration – med optimering af kost, væske, søvn, hvile, energiprodukter, kosttilskud, kontrolleret vejrtrækning, samt optimering inden og under konkurrencer/stævner/kampe.
• GLÆDE OG TRIVSEL: Fokus på glæden i stedet for præstationen og resultaterne, samt hvad andre tænker.

I alle sportsgrene er det en kæmpe fordel at nørde med optimeringen af sig selv som udøver.

MIN FILOSOFI ER AT DET HELE HÆNGER SAMMEN, OG HAR EN STOR BETYDNING FOR HINANDEN.

Jeg arbejder med en holistisk tilgang til hvordan vi får det bedste udbytte – og ligger stor vægt på, at skabe fokus på både udøveren og ”mennesket inde i udøveren”.

GENNEM HELE MIT LIV

Har jeg dyrket mange forskellige sportsgrene. Jeg har altid været fascineret af at udfordre mig selv, og at blive så god som muligt - også selv om at jeg ikke har haft et talent indenfor en bestemt sport.

MIN FORCE HAR ALTID VÆRET

• ”viljen til at ville”
• At kunne ”se mulighederne ikke begrænsningerne”
• Min store interesse i kroppens og hjernes potentiale
• Samt GLÆDEN til det som jeg gør.

FRA EN TIDLIG ALDER

Har jeg lærte at det var nødvendigt at finde løsninger og muligheder til at blive så god som muligt. F.eks. ved at træne mere, eller anderledes, og ved at gøre mig umage med alt optimering - samt at have fuld fokus på hvad jeg vil, og hvordan jeg vil nå det.

DETALJER – NØRDERI – PASSION – GLÆDE

Det har været glæden til det jeg gjorde/gør, samt detaljerne og nørderiet der har drevet mig – jeg er fascineret af hvad vi mennesker kan nå, med den rette indstilling og motivation.

DERVED HAR JEG SKABT MIG STORE ERFARINGER

Som har givet mig en bred vifte af kompetencer til at coache, vejlede og rådgive alle sportsudøvere – uanset om det drejer sig om håndtering af eventuelle udfordringer der kan hæmme udvikling, præstation eller glæden – eller til at skabe nye kompetencer frem mod nye mål, eller til at vedligeholde et eksisterende højt niveau.

OPTIMERENDE MULIGHEDER

Hvis du ønsker viden om optimerende og hjælpende muligheder der kan hjælpe udøveren, og ”mennesket inde i udøveren”, så kan du med fordel få mere information på:

• Mine tideliger indlæg her på siden - se nedenstående
• Eller på min FB - Lars Mars - Træning og Coaching
• Eller ved at kontakte mig for en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN OPTIMERING TIL AT NÅ DINE MÅL

Med sportslig hilsen

Lars mars

Mental- og fysisk træner, samt optimering

Optimering af udøveren

NERVØSITET (15/10-21)

Lad ikke din hjerne stikke af med dig

Få styr på din nervøsitet , ved bl.a. at kende baggrunden for at den kan opstå, samt ved at lære at acceptere, og håndtere den – så den ikke påvirker din præstation eller oplevelse negativt.

Alle kan opleve at blive nervøse engang imellem – vi oplever typisk at nervøsiteten kan føles som noget ubehageligt – samt at den kan påvirke os med mindre eller større usikkerhed.

Hvis nervøsiteten rammer os – kan den både mærkes i kroppen og i hjernen.

Kender du til flg. påvirkninger i kroppen:

• Ubehag i kroppen.
• Ingen appetit.
• Uro i maven, og flere toilet besøg.
• Følelsen af at ryste lidt, eller at fryse.

Kender du til flg. påvirkninger i hjernen:

• Let til at blive irritabel.
• At du har mere fokus på det der kan gå ”knap så godt” – end alt det der kan gå godt.
• At du har mere fokus på det der kan blive svært – end at fokusere på alt det som du ved at du kan.
• At du ikke kan skabe, eller vedholde fokus og koncentration.

Det er hensigtsmæssigt at kunne skabe det bedste overblik, samt en optimal koncentration –

derfor er det vigtigt at kunne skabe ”ro på”.

Man kan let blive lidt for spændt eller nervøs – fordi man bare vil noget ”så meget” – og så er det meget let, at skabe mere fokus på det der kan gå galt, i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan.

Ved at lære vores hjerne lidt bedre at kende - kan vi bedre skabe forståelse for, hvorfor og hvordan den reagere, og påvirker os i forskellige situationer.

Lær nervøsiteten at kende

Vi oplever typisk nervøsitet som noget ubehageligt, og at den sætter gang i vores ”alarmberedskab” – hjernen sender signaler om at vi skal være parat til at ”flygte”.

Nervøsiteten er ikke ”farlig” – det er faktisk kroppens måde at forberede sig, til at klare ”udfordrende situationer”, som f.eks. når vi skal præstere ved konkurrencer/kampe/stævner, til eksamen, eller andre situationer hvor vi skal være mere opmærksomme.

Lidt historie

For at det ikke skal blive lidt for langt og kedeligt, forsøger jeg lige at gør det meget kort. Helt tilbage til evolutionen (starten på menneskets udvikling) fik vi skabt en hjerne, der som udgangspunkt kun havde en funktion – ”at holde os i live”.

• Den skulle hjælpe os til at kunne flygte fra vilde dyr og fjender - så vi ikke blev ædt eller dræbt.
• Heldigvis blev den også skabt til at vi kunne angribe vilde dyr og fjender – så vi kunne få noget at æde, eller få noget mere land at jage på.

Vi fik simpelthen installeret et system ”fight-or-flight” så vi lynhurtigt kunne reagere, ved enten at kunne flygte eller angribe, alt efter situationen.

Adrenalin

For at kunne reagere hurtigt, fik vi ”installeret” en fantastisk egenskab i kroppen, nemlig hormonet ”adrenalin”.

Adrenalin produceres i stressfyldte situationer og ved fysisk anstrengelse, hvor kroppen skal yde optimalt.

Når vores hjerne sætter gang i vores ”kamp- eller flygt system”, bliver der på et split sekund pumpet ”adrenalin” ud i kroppen – dette gør at vores krop hurtigere kan reagere.

Denne påvirkning i kroppen kan føles underlig og ubehageligt – og derved påvirke os på en ”knap så behagelig måde” – derfor opfatter vi typisk nervøsiteten som noget ubehageligt, og gør os lidt nervøse. Med den gør det faktisk for at hjælpe os.

Heldigvis har vores hjerne udviklet sig gennem tiden, hvor vi via erfaringer, viden og udvikling, har lært det vi kan i dag – men vi slæber stadig den ”gamle del af hjerne” med os, ved navne som ”krybdyr-hjernen” / ”reptil-hjernen” – og den agere og reagere stadig på at gøre os klar til at flygte, hvis vi bliver påvirket af noget, hvor vi kommer ”under et pres”.

Men den kan altså også hjælpe os med at ”angribe”, og det er den del som vi med stor fordel kan lære at benytte os af, når vi skal præstere.

Hjælp hjernen ind på den bedste vej

En del af vores hjerne har altså stadig ”sit helt eget liv”, som er styret via instinkter – og den del vil typisk bombardere os med ”knap så gode påvirkninger”, med alt hvad der kan gå ”knap så godt”, for at skåne os for ”fare” og ”dårlige oplevelser”.

Vi kan med stor fordel gøre noget aktivt, for at nervøsiteten ikke tager en negativ styring og påvirkning af vores tankegang. Vi kan som udgangspunkt vælge mellem to veje:

1) At vi følger hjernens egen vej – med stor risiko for påvirkninger af følelser og instinkter fra ”krybdyr-hjernen”.

2) Eller at vi selv tager ”styringen” – ved at hjælpe og guide hjernen til at håndtere situationer på den bedste, og mest rationelle måde.

Når vi selv tager styringen, kan vi bedre skaber tryghed og ”ro på” i hjernen.

Vi kan træne og træne, for at dygtiggøre os i vores sport – men hvis vores mentale-tilstand,

bevidst eller ubevidst, spiller os et puds –

eller hvis vores mentale-kompetencer ikke følger med vores sportslige-udvikling -

kan det have konsekvenser for både udvikling, resultater, vores trivsel, samt de gode oplevelser.

Nervøsiteten kan typisk opstå hvis vi har for meget fokus på bl.a.:

• På resultater, placeringer, andre udøvere, dommere, tilskuere, o.l.
• Hvis vi ikke har forberedt, eller dygtiggjort os nok til ”opgaven”.
• Hvis vi tænker lidt for meget på, hvad andre tænker om det vi gør.
• Hvis der ikke er klare afstemte forventninger.
• Hvis vi fokusere mest på det som kan gå ”knap så godt” – i stedet for alt det som vi kan.
• Hvis vi har lidt for travlt i hverdagen - og hvis hjernen er lidt for fyldt af tanker.

Mulige løsninger til at håndtere nervøsiteten:

1) Accept:

• Byd nervøsiteten velkommen – i stedet for at ”frygte” den.
• Sig til dig selv: ”Nå, nu kan jeg mærke at jeg er ved at være klar – nu skal jeg lige huske at holde mig til mine fokus-områder - i stedet for, at hjernen stikker af med mig”.

2) Vores hjerne bliver god til det vi påvirker den med

• Hvis vi typisk fokusere mest på eventuelle ”fejl”, eller det vi ”burde” gøre bedre – bliver vores hjerne rigtig god til at stille spørgsmålstegn: ”Om vi nu er gode nok”.
• Hjælp hjernen til at huske på alt det gode, også de helt små ting i hverdagen – det skaber tryghed og glæde.
• Glæd dig til at vise hvad du kan.

3) Find løsninger i stedet for at fokusere på ”fejl”

• Det skaber en positiv påvirkning i hjernen, i stedet for at skabe ”frygt”

4) Aktiv vejrtrækning

• Med vores vejrtrækning kan vi skabe ”ro på” i både hjerne og krop
• Med dybe rolige vejrtrækninger – nedsætter vi farten af det adrenalin som pumpes rundt i kroppen – og det gør, at vi får skabt mere ”ro på”, så vi bedre kan skabe et godt overblik.

5) Spørg dig selv: ” hvad er det, at jeg er nervøs for ?”

• Jo mere vi kan skabe synlighed, og italesætte det som påvirker os – jo bedre kan vi håndtere det.
• Sig til dig selv – ”hey, jeg er sgu forberedt og klar, så der er ingen grund til at jeg skal lade nervøsiteten påvirke mig”.

6) Fortæl din træner, forældre, hjælper, tætte omgangskreds, hvis du er nervøs

• ”Frygt” ikke at tale om risikoen for at lave ”fejl”, eller hvad der ellers kan gøre dig nervøs – det hjælper at få sat ord på, så det ikke fylder inde i hjernen.
• Det er altså ikke pinligt at være nervøs – men helt naturligt når man er spændt på noget.

7) Smil til dig selv – det skaber ”ro på”

• Et afslappet og glad ansigt - registrere hjernen som, at der er ”ro på” og tryghed
• Et anstrengt og surt ansigt – registrere hjernen som, at det er utrygt, og dermed behov for at sætter gang i ”alarmberedskabet”.

8) Indere dialog - snak med dig selv

• En rigtig god måde at håndtere sin nervøsitet på, samt at holde fokus og koncentrationen - er at tale med sig selv - så man konstant guider hjernen, med det som vi ønsker at gøre/udføre.

9) Husk, at alt har indflydelse på hinanden

• Kost, væske, søvn, hvile, mentaltræning, fysisk træning, udstrækning, opvarmning, planlægning – har alle sammen en stor indflydelse på påvirkningen af vores hjerne
• Jo mere vi gør for at være optimalt klar til at kunne præstere – jo større mulighed er der for at det går godt.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ HÅNDTERET NERVØSITETEN HVIS DEN OPSTÅR

Hvis du er nysgerrig på hjælpende og optimerende muligheder, kan du læse meget mere her på min hjemmeside -

samt under dette indlæg kan du læse mine tidligere blogs

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af udøveren

SKAB FOKUS PÅ UDØVERENS TRIVSEL (17/9-21)

Det har aldrig været vigtigere end nu, at både udøveren, samt at trænere og (forældre til yngre udøvere),

har stor fokus på helheden hos udøveren – både det sportslige og det menneskelige.

Det har selvfølgelig altid været vigtigt – men der er over tid, skabt et stort ”mentalt-pres i samfundet”, og efter mange og lange ændringer pga. corona, er der ekstra stor risiko for at vi også fremadrettet slæber disse påvirkninger med os, enten bevidst eller ubevidst.

Vi lever i en præstationskultur og med stor søgen på anerkendelse

Det er meget let at blive fanget i et ”stort pres” for konstant at skulle præstere bedre, samt at leve op til forskellige normer og trends, osv, osv. – både i skolen/uddannelse/arbejdet, i hverdagen, i familien, og til sporten. Nogle er selvskabt og andre et pres fra omverdenen.

Diagnoser: Der har aldrig været så mange unge og voksne med diagnoser af stress, depression, angst, ensomhed og andre diagnoser, der kan være fremkaldt af mangel på god trivsel.

Quickfix-løsninger: Der har aldrig været solgt så mange ”energidrikke” (dem i farvestrålende dåser og flasker) som der bliver nu – de bliver typisk brugt til at holde et kunstigt energi-niveau, bl.a. fordi at hjernen er presset, og/eller fordi at der ikke bliver brugt tid på at få spist nok sund og energigivende kost. • Hvis hjernen er presset, kalder den automatisk på noget hurtig energi – og energidrikke med et højt koffein-indhold er en quickfix-løsning til hurtig energi - men er på ingen måde en god løsning – den hjælper faktisk kun krop og hjerne til at holde stress-niveauet oppe.

Medicin/doping: I nyhederne kan man også høre om den store stigning i, at tage ”study drogs” for at kunne klare sit studie – medicin der enten får hjernen til at slappe af, for at kunne klare stresset - eller til at speede den op, for at kunne holde sig vågen, og til at kunne præstere.

• Wauw, sikke en verden – i stedet for at få ordentligt styr på sig selv, og få lagt gode realistiske planer.

Hvis vi ikke trives – kan det bl.a. mærkes som:

• At vi lettere bliver frustreret og irriteret.
• At vi fokusere meste det ”knap så gode”, og det der er svært – i stedet for alt det som vi kan.
• At vi mangler overskud og overblik til at finde løsninger.
• At vi føler træthed og er uoplagt.
• At vi er gode til at finde på forklaringer og begrundelser for det ene og det andet.

Vi stille sjældent/aldrig spørgsmålet, ”Trives jeg med det som jeg gør ?”

Vi har konstant så travlt med at udvikle os, at præstere bedre, samt at bliver klogere – men desværre bliver vi dårligere og dårligere til at ”lytte” til hvordan vi trives og har det.

Vi er desværre blevet mega gode til at ignorere signaler fra både krop og hjerne – vi skynder os bare videre, i et håb om at det bliver bedre i morgen.

Trænere har et stort ansvar

Der kan være mange tanker og påvirkninger der buldre løs inde i en udøvers hjerne – og ekstra tanker og påvirkninger i forbindelse med sporten, kan have stor betydning for presset og trivslen, i forbindelse med:

• En ”knap så god træning”
• En træner der er ”hård i tonefaldet og retorikken”
• Manglende evaluering, og positiv afslutning efter en træning

Eksempel: Tænk på at træneren afslutter træningen, og skal videre – men udøveren og ”mennesket inde i udøveren” tænker videre.

Derfor er det vigtigt at træneren er opmærksom på hvordan træneren, og træningen påvirker udøveren.

Det er vigtigt, at det er en god oplevelse at tage til træning med træneren – uanset om det var en god eller ”knap så god” træning. Med træningen skal der skabes god viden og findes løsninger, så det ikke giver bekymringer efterfølgende – som så let kan fylde, sammen med andre påvirkninger.

Hvis vi ønsker den bedste udvikling, den bedste præstation, samt de bedste oplevelser – er det vigtigt at vi trives.

Jeg oplever ofte at udøvers trivsel er kommet under pres - og at glæden til sporten er kommet lidt i baggrunden, i forhold til meste fokus på ”noget der er svært”, ”fejl” eller præstationen.

Vi glemmer ofte glæden til alt det som vi kan, også de helt små hverdags-ting.

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg har intet imod – at have høje krav til sig selv, store og langsigtede mål, og at være resultatorienteret – bare de mentale-kompetencer følger de sportslige-ambitioner og udviklingen.

Når jeg arbejder med udøvere, er det typisk på to måder:

• Præstations-optimering – hvordan når vi den bedste udvikling og de bedste resultater, ud fra udøverens potentiale.
• Håndtering af udfordringer – hvis udøveren ikke lige føler at det går som ønsket.

Uanset hvilken vej vi arbejder på – er det vigtigt at vi får skabt de bedste kompetencer til at håndtere det pres og de stress-påvirkninger der kan opstå. Således at vi undgår at stresse hjernen med ”negative-påvirkninger”.

Det er vigtigt at have fuld fokus på helheden – både udøveren og ”mennesket inde i udøveren”.

Når vi trives med det som vi gør – går det hele bare meget lettere og bedre.

Hjernen bliver god til den påvirkning som vi giver den

• Alarmberedskab: Hvis vi konstant har mest fokus på ”fejl”, eller det vi ”burde gøre bedre” – så vil hjernen automatisk være i ”alarmberedskab” og opbygge en ”frygt” for at lave fejl.
• Glæde: Hvis vi derimod har mest fokus på alt det gode, og alt det som vi kan – så vil der automatisk skabes ”ro på” i hjernen, og derved er det meget lettere at skabe udvikling, eller håndtering af stress-påvirkninger/udfordringer.

HVIS JAGTEN PÅ SUCCES, RESULTATER OG ANERKENDELSE KONSTANT OVERSKYGGER GLÆDEN VED SPORTEN – KAN DER MEGET LET OPSTÅ MISTRIVSEL.

Vores hjerne er god til at klare stressede-perioder – men hvis der ikke bliver taget hånd om det i tide, kan det få store konsekvenser for udøverens trivsel og selvværd, samt glæden til det som de gør, både i hverdagen og til ridningen.

”Mennesket inde i udøveren”

Forældre, trænere og udøveren selv, kan desværre ofte glemme ”mennesket inde i udøveren”, de har ofte mest/kun fokus på udvikling og præstationer – og derved kan ”mennesket inde i udøveren” meget let komme til at stå i en presset situation som kan være svær at håndtere – bl.a. fordi at det kan være svært at sætte ord på det er fylder inde i hjernen.

Hjælp dig selv

Hvis du kan genkende noget af ovenstående – så vent ikke med at gøre noget ved det. Jo før du ændre din mentale-indstilling – jo hurtigere får du genskabt de gode oplevelser.

Hjælp udefra

For både udøveren, trænere og forældre kan det være en stor fordel at få noget sparring/hjælp/vejledning udefra (mentaltræner/coach), da det kan være svært at få taget fat på en ”knap så god” trivsel, eller udfordringer der er kommet snigende over tid.

Ofte vil man bare træne , eller bruge endnu mere tid på det der ikke lige fungere – men hvis der ligger nogle mentale-udfordringer som generer, så vil det ikke hjælpe, måske kun gøre det værre.

En coach/mentaltræner kan være med til at løse udfordringer, skabe nye kompetencer, og sætte nyt fokus – til bl.a. at få genskabt glæden til hverdagen og til sporten – til stor fordel for både trivslen, udviklingen og præstationen.

Her på min hjemmeside kan du læse meget mere om mine forslag til ”optimering af udøveren”

både til håndtering af udfordringer - eller til at skabe nye kompetencer til udvikling.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DEN BEDSTE TRIVSEL

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

Mentaltræning – mentaltræner (3/8-21)

Endeligt bliver der nu sat noget mere fokus på værdien af mental-træning.

I forbindelse med OL i Tokyo har pressen i den grad sat fokus på det mentale område.

Jeg vil lige pointere at mentaltræning er for alle, uanset niveau og sportsgren

Alt for mange ignorere fordelene ved brugen af en mentaltræner, og optimering af det mentale-område.

Det er utrolig lærerigt at følge den fokus der er blevet sat på det mentale-områder, både i udsendelserne fra OL på DR1 og DR2 - i medierne - i radioen, samt i nyhederne.

Så hvis du, eller din træner er i tvivl om mentalt træning er noget for dig, eller hvis I føler, at i sagtens selv kan håndtere eventuelle udfordringer, eller selv kan skabe kompetencer til endnu mere udvikling – så kan der være gode oplysninger at hente, ved at følge de mange indslag og udsendelserne fra dette års OL, hvor der er stor fokus på fordelene ved mentaltræning.

Det er næsten hver dag, at vi kan høre at journalister, ”panelet af specialister”, tidligere og nuværende top-atleter, trænere af Ol-atleter, samt mentaltrænere/sportspsykologer, tage emnet op i forbindelse med hvordan atleterne kan præstere under pres, eller håndtere eventuelle udfordringer.

Flere atleter udtaler sig om både fordelene, og for manges vedkommende, nødvendigheden ved brugen af mentaltræning og mentaltrænere.

Det startede faktisk allerede inden OL med informative indslag i tv, med tidligere OL-deltagere, der fortæller at de har haft – eller at de kunne have haft, stor glæde af brugen af en mentaltræner under og efter deres deltagelse i OL.

En sportspsykolog fra Team Danmark

Fortalte stolt i et interview i nyhederne, at de i år har valgt at lave et større tiltag for atleterne - nu vil Team Danmark følger op på hvordan atleterne har det mentalt, en måned efter at de er kommet hjem fra OL.

Da de har erfaret fra tidligere OL, at nogle atleter fik en ”nedtur” efter en så stor oplevelse, og med det pres, som det er at deltage ved et stort arrangement som OL, og hele processen op til – samt den store interesse der er fra pressen, som pludselig stopper efter noget tid.

Samt hvordan atleterne har håndteret det, hvis de ikke fik indfriet deres forventninger og mål.

Jeg kunne dog ikke undgå at trække lidt på smilebåndet, da jeg hørte dette indslag i nyhederne - for det burde da være en selvfølge, at der konstant bliver fulgt op på topatleters trivsel fra alle omkring dem. Det er i hvert tilfælde en selvfølge hos mig, at trivslen og de menneskelige kompetencer vægtes højt, både for udøveren samt ”mennesket inde i udøveren”.

Ekstra fokus på det mentale-områder

Da verdens bedste gymnast Simone Biles valgte at trække sig fra konkurrencerne under OL – hvor hun fortalte på et pressemøde, at hun ikke følte sig mentalt klar - har pressen virkelig sat endnu mere fokus på det mentale-område.

I programmet på DR1 ”Guld til Danmark”, udtalte Peter Gade, som tidligere har været en af verdens bedste badmintonspillere, at han brugte mentaltræner da han var aktiv, og stadig den dag i dag, bruger en mentaltræner til sparring, flere år efter hans aktive karriere stoppede.

De samme mentale-tanker og påvirkninger hos alle

Vi har typisk mest fokus på det store pres der kan være hos topatleterne – men uanset hvilket niveau man dyrker sin sport på, vil det, at skulle til en større konkurrence/stævne/kamp, eller til en konkurrence der har stor betydning for udøveren - typisk påvirke hjernen med tanker der drøner rundt i hovedet – og som kan skabe tvivl, og ”knap så gode” tanker, bl.a. om man nu er god nok.

For alle sportsudøvere, uanset niveau - burde det være normalen, at der er fokus på trivslen og de mentale-kompetencer – samt at der er en grundig evaluering, afklaring og opfølgning efter alle konkurrencer/stævner/kampe – så udøveren ikke slæber dårlige oplevelser med sig til næste gang.

Brug af mentaltræner

Mange tror at der først er brug for en mentaltræner hvis der opstår udfordringer – men fakta er, at der er rigtig mange fordele ved at få hjælp, eller at sparre med en mentaltræner, uden at der nødvendigvis er problemer/udfordringer.

I forbindelse med at vi dygtiggøre os, stiger forventningspresset automatisk

• Til os selv.
• Fra omverdenen – trænere, konkurrenter, dommere, venner, forældre, osv.
• Samt at vi begynder at opdigte hvad vi tror at omverdenen forventer af os.

Desværre udvikler vores mentale-kompetencer, til at håndtere et pres, sig ikke altid i samme hastighed som den sportslige udvikling – og så kan der meget let opstå en ubalance i hjernen, som kan påvirke udviklingen, præstationen, samt de gode oplevelser.

Med en mentaltræner kan du skab nye kompetencer

Alle kan have glæde af at lære små eller større mentale-detaljer - til både at skabe kompetencer til at håndtere forskellige situationer - eller til at lægge endnu et lag på deres i forvejen mentale styrke.

• Til håndtering af eventuelle udfordringer, eller håndtering af et mentalt-pres.
• Til udvikling, så den mentale-udvikling følger den sportslige-udvikling.
• Til at skabe forståelse for at man kan lave fejl – uden at det ødelægger det hele.
• Til håndtering af følelser.

15 års erfaring

Gennem mine ca. 15 års erfaring med at hjælpe sportsudøvere på det mentale-og optimerende-område, samt at skabe forståelse for helheden for at få det bedste udbytte – har jeg erfaret at der typisk er en kultur for hvilke sportsgrene, hvor det er mere normalt at bruge mentaltrænere, og hvor det er mere normalt at tale om det – det er synd hvis det er kulturens skyld at sportsudøvere undgår hjælp fra en mentaltræner, eller nedgør fordelene ved det mentale-område.

Håndtering af et pres

• Gør det let for dig selv – fokusere på alt det som du ved, at du kan.
• Fokusere på glæden – ikke på resultater og placeringer inden konkurrencen/stævnet/kampen.
• Sørg for at du har den bedst plan og planlægning.

Du kan læse meget mere om mine tanker og forslag til optimering af sportsudøveren her på min hjemmeside

Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med

DET GIVER RIGTIG GOD MENING AT UNDERSØGE MULIGHEDERNE INDENFOR DEN MENTALE-VERDEN.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

Forberedelse – forberedelse – forberedelse (26/7-21)

For hver gang vi nørder med forberedelserne frem mod træning og stævne –

hjælper det til at ”gøre det lettere for os selv”.

Hvad gør du for at være så optimal klar og forberedt til træning og konkurrencer som muligt ?

GØR DET SJOVT OG SPÆNDENDE, at nørde med dine forberedelser

Der er rigtig mange mulige områder hvor vi kan optimere på vores forberedelse – og vi bliver aldrig færdig – for når vi har optimeret på noget, kan vi efter noget tid, begynde at optimere på det, som vi lige har optimeret på.

GØR IKKE DET SAMME ”Fordi at det er lettest at gøre sådan” – ”Fordi at sådan har du altid gjort” – ”Fordi at sådan gør andre også” – men find det der giver den bedste forberedelse for dig.

Jo bedre vores forberedelse er – jo bedre hjælper vi vores hjerne til at skabe tryghed og ”ro på” – det hjælper os til mere overskud og overblik samt bedre koncentration.

• Prøv at evaluere på hvordan du gør dine forberedelser – når vi går ned i detaljerne, har vi mulighed for at synliggøre om der er områder der kan optimeres på.
• Afprøv og øv dig på optimering af dine forberedelser – så du finder det som passer bedst til dig.
• Gør den samme forberedelse til konkurrencer/kampe/stævner, som du også gør til træningerne – det skaber tryghed, jo mere du gør det samme.

Giv dig tid til at gennemgå dine vaner

Hvis vi af og til giv os tid til at gennemgå de vaner og handlingsmønstre som vi har - er der mulighed for at synliggøre, om der er små områder som vi kan optimere på, i vores forberedelser til træning eller konkurrencer/kampe/stævner - således at vi kan skabe de bedst betingelser for at opnå en optimal udvikling, skabe gode præstationer, samt at skabe gode oplevelser.

• Vaner kan være super gode – hvis de er skabt ud fra evaluering, erfaring og viden, og ud fra det der virker bedst for dig.
• Gamle indgroede vaner kan være hæmmende for både udvikling og præstationen - ofte, ”slår vi autopiloten til” og handler ud fra samme mønstre hver gang, måske uden at tænke over om det er optimalt, eller om det kunne blive bedre.

Det lyder nok som en selvfølge at have den bedste forberedelse – men fakta er, at vi ofte ikke har fokus på ”helheden”, og at det hele har betydning for hinanden - eller er helt opmærksomme på alt det der kan hjælpe, eller nørder med detaljerne - bl.a. fordi at vi ofte har mere fokus på selve sporten.

Skab fokus på helheden

Det er vigtig at være opmærksom på, at det hele hænger sammen, og er afhængig af hinanden, for at kunne få det bedste udbytte.

Jeg rådgiver og hjælper ud fra mine sportslige-erfaringer, fra mange forskellige sportsgrene, samt bl.a. at have gennemført nogle af verdenshårdeste ekstremløb over 6-8 dage, samt besteget høje bjerge.

Optimering af forberedelse har altid været en stor del af mig, både for at kunne undgå fatale situationer, samt til at kunne udvikle og præstere endnu bedre.

Mine sportslige erfaringer kan måske lyde noget langt væk fra andre sportsgrene, men det er nøjagtig de samme parametre der gør sig gældende indenfor forberedelse, uanset hvilken sportsgren man dyrker, og på hvilket niveau man dyrker det.

Disse erfaring kan man ikke læse sig til på coach- eller fysisk træner kurser/uddannelser.

Der kan være fordele ved at søge hjælp eller sparring udefra.

Det kan være lidt svært at se, eller at finde optimerende udviklingsmuligheder, hvis man føler at den forberedelse man har virker godt.

Men på et tidspunkt er det måske ikke træningen eller udøveren der kan gøre forskellen til endnu mere udvikling eller bedre præstation – her kan de små optimerende detaljer i forberedelsen, måske være med til at hjælpe til mere udvikling, bedre præstation, eller til håndtering af eventuelle udfordringer, der kan hæmme udvikling, præstation eller de gode oplevelser .

Forberedelse indeholder rigtig mange områder – jeg har lavet en lille oversigt med nogle af mulighederne - prøv at gennemgå din forberedelse ud fra mine fem forslag

1) Den mentale indstilling:

• Forbered din hjerne på det som du skal i gang med, flere timer/flere dage inden.
• Gør det let for dig selv - skab fokus på alt det som du ved at du kan.
• Fokusere på at finde løsninger, i stedet for at fokusere på eventuelle ”fejl”, eller det der kan være svært.
• Undgå at fokusere på resultater og placeringer, inden din konkurrence/kampe/stævner – gør det som du kan, og evaluere på det bagefter.
• Fokusere ikke på dine konkurrenter/modstandere – de gør dig hverken bedre eller dårligere. Vent med at sammenligne til bagefter.
• Mental-indstilling og attitude – smil, og glæd dig til at vise hvad du har trænet på.

2) De basale behov:

• Optimal energi i krop og hjerne - spis og drik jævnt fordelt over hele dagen/ugen (altid).
• Spis noget hurtig optagelig energi inden træning og præstation – skaber optimal overskud og overblik.
• Tag et hvil inden træning, og inden konkurrencer/kampe/stævner – det hjælper til at skabe ekstra energi til hjernen, til fordel for både indlæring og koncentration.

3) De praktiske ting:

• Lav en god pakke-/tjekliste - så din hjerne ikke skal bruge energi på at huske alt hvad du skal pakke. Det skaber ”ro på”, og så undgår du også at glemme noget.
• Lav også en god madpakke-liste – så du sørger for at få noget sundt og energigivende mad, samt væske med – så der ikke opstår hovsa-løsninger, til konkurrencer/kampe/stævner, eller ved længere transport til træning.
• Lav klare afstemte aftaler med dit team / dine hjælpere – så alle ved hvad de skal gøre for at I kan få det bedste udbytte.
• Lav en klar målsætning til træningen eller konkurrencen/kampen/stævnet – hvilket udbytte ønsker du dig?

4) Træning

• Lav nogle træningsdage til konkurrencedage – jo mere du træner konkurrence-situationer, med fokus, koncentration, spise, opvarmningen, osv. - jo mere erfaring og tryghed opbygger du.
• Det må gerne være kedeligt at træne – bare det har et formål. Gentagelser skaber erfaring.
• Udøverens fysik, styrke og kondition – har også en stor betydning for hjernen.

5) Nørderi:

• Brug af energi-produkter – det hjælper til at skabe ekstra energi til både krop og hjerne, til bedre koncentration og indlæring. (Ps. ikke de farvestrålende flasker og dåser med energi).
• Kosttilskud – protein, weight gainer, kreatin, m.m. – hjælper til optimal præstation og restitution. Husk at det er som tilskud til en sund og energigivende kost, ikke en erstatning.

De fleste mener selvfølgelig at det de gør er det mest optimale for dem selv, ellers vil de jo nok heller ikke gøre det, som de gør. Men nogle gange bliver forberedelsen måske ikke helt så gennemført som andre gange, bl.a. pga. forskellige påvirkninger udefra, eller et lidt for højt stress-niveau. Hjælp dig selv, hold dig til en god plan.

Du kan med fordel også læse mit tidligere indlæg om ”Evaluering”, det giver god mening i forbindelse med optimering af forberedelserne. Findes under dette indlæg.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED OPTIMERING AF DINE FORBEREDELSER TIL TRÆNING OG KONKURRENCER/KAMPE/STÆVNER.

Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af udøveren” her på mine hjemmeside

Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

EVALUERING (13/7-21)

Evaluering kan give os en rigtig god og vigtig viden, som vi kan bruge fremadrettet – samt give os et godt overblik, over hvor vi er i forhold til vores planer og målsætninger.

Dette kan hjælpe os til at få det bedste udbytte af det som vi gør.

• HVAD VAR GODT ?
• HVAD VAR ”KNAP SÅ GODT”
• HVAD SKAL VI BRUGE ELLER ÆNDRE TIL NÆSTE GANG.

Vi kan bruge evalueringen på to områder

• Kort sigtet: Efter endt træning, konkurrence, eller efter ”opgaver” i hverdagen – det giver god brugbar viden nu og her, som vi kan bruge til næste gang.
• Lang sigtet: Ved et tilbageblik på den seneste måned, halve år, eller år – det giver god brugbar viden, om vi er på rette vej, og om vi har fået et optimalt udbytte af det som vi har gjort.

Sommer og vinter

Nu er første halvdel af året gået. Det er en rigtig god mulighed for at lave et godt tilbageblik, så vi synliggøre alt det gode, samt der hvor vi eventuelt kunne tænke os forbedringer eller ændringer. På den måde minimere vi risikoen for at slæbe ”det som ikke har virket optimalt”, eller ”de knap så gode ting” med os videre til næste halvdel af året.

Det har selvfølgelig været et noget anderledes år pga. corona-nedlukninger og restrIktioner – men vi har alligevel gode muligheder for at se tilbage på, om vi har gjort det som vi kunne, for at få det bedste udbytte, ud fra de muligheder som vi havde.

Du skal ikke ærgre dig over, hvis du føler, at du burde have gjort noget mere, eller noget anderledes,

end det som du har gjort i en periode – brug det som en god viden til at lave nye planer fremadrettet.

MENTALT – evaluering skal være konstruktiv

Når vi selv evaluere, kommer vi ofte til at fokusere mest på det som ”ikke lige fungere for os”, eller det der gik ”knap så godt” – og alt det som gik godt, og som vi har arbejdet hårdt på at nå, bliver skubbet lidt i baggrunden, til fordel for det som vi gerne vil gøre bedre.

Vores hjerne bliver god til det som vi påvirker den med – så hvis vi ”konstant” har mest fokus på det der ”skal blive bedre” - så vil vores hjerne automatisk blive dårligere til at glæde sig over alt det gode, og alt det som vi kan.

Vores hjernen vil dermed ”konstant” være i en form for ”alarmberedskab” fordi vi typisk har fokus på ”det der kan være svært”, og det som går ”knap så godt”.

Dermed kommer vi let til at ”frygte” at lave fejl – dette vil bevidst eller ubevidst både hæmme vores udvikling og præstation, samt de gode oplevelser.

GOD MÅDE TIL EVALUERING – ”burger-modellen”

Prøv at se en burger for dig – den består groft sagt af tre lag – en bund, en bøf, en top.

1. Bunden af brugeren: Start med 1-2 ting som var godt
2. Midten af burgeren: Var det noget der kunne gøres bedre ? – fokus kun på 1-2 ting
3. Toppen af burgeren: Hvad skal vi gøre til næste gang ? – glæd dig over alt det gode, og find løsninger på det der måske kunne gøres lidt bedre.

KONSTRUKTIV EVALUERING

Det er vigtigt at vi har en konstruktiv tilgang til evalueringen, så det ikke mest, går op i at ”nedbryde” os selv, ved at finde fejl, eller noget der kan gøres bedre.

Jo mere vi har fokus på alt det gode, jo lettere har vi ved at finde løsninger til at håndtere eventuelle udfordringer – og derved nedsætte risikoen for at skabe irritation og frustration, som bare skaber ”uro i hjernen”.

KENDER DU DET ?

• Det første man er opmærksom på inden en træning: Er det som kan blive svært.
• Og lige efter en træning: Kommer de ting som vi brude have gjort anderledes.
• kunne det være dig ?

Prøv at gøre det let for dig selv – ved at hjælpe din hjerne:

• Inden træning: Fokusere på det som du ved at du kan, i stedet for det der kan blive svært – det skaber ro og tryghed i hjernen, som hjælper dig til mere overskud og overblik.
• Efter træning: Fokusere på at finde løsninger, hvis der var noget som du ikke var helt tilfreds med – det hjælper hjernen til at tænke konstruktivt, i stedet for at blive irriteret og frustreret.

UNDGÅ AT BLIVE VED MED AT GØRE DET SAMME – HVIS DET IKKE VIRKER

Der er desværre alt for mange der bliver ved med at gøre det samme, og at hænge i de samme ”knap så gode mønstre”, eller slæbe de samme udfordringer med sig dag efter dag, konkurrence efter konkurrence. Fordi vores hjerne er super god til at overbevise os om, at det nok bliver bedre i morgen/næste gang – det gør det bare sjældent, hvis vi ikke laver ændringer.

Med en god konstruktiv evaluering, har vi altså mulighed for at synliggøre om vi er på rette vej –

hvis ikke, så er det en rigtig god ide at hjælpe os selv til at finde nye løsninger –

for at få den bedste udvikling, bedste præstation samt gode oplevelser.

HVILKEN INDSATS VIL DU YDE FOR AT NÅ DINE MÅL ?

LAV EN REALISTISK MÅLSÆTNING

Ud fra vores evalueringer, har vi skabt en god viden, som vi kan bruge til at lave klare og realistiske målsætninger. Vær opmærksom på at der er stor forskel på ”ønsker/håb” og ”realistiske målsætninger”:

• Målsætning ud fra ”ønsker, håb og drømme”: Er ofte påvirket af følelser. Dette er ikke rationelt, og kan let skabe en konflikt i hjernen. •
• Realistisk målsætning: Skabes både ud fra den viden og de erfaringer som vi har opbygget, og ud fra det niveau som vi som udgangspunkt har.

Der er bestemt ikke noget galt i at have ”ønsker og drømme”, det er jo en stor del af det, at dyrke sport - bare man er opmærksom på at de går hånd i hånd, ud fra en realistiske målsætning (viden, niveau, potentiale)

VARIABEL

Vær opmærksom på at målsætningen sagtens kan være variabel – udøverens udvikling og kompetencer kan ændre sig mere eller mindre, i forhold til de opsatte målsætningen – derfor er det en god ide at evaluere på planerne undervejs.

Det er meget lærerigt og informativt at nørde med evaluering

• Hvad har været godt ? – Hvad gjorde du for at det blev godt ?
• Var noget knap så godt ? – Hvad kan du gøre for at ændre det til næste gang ?
• Fik du indfriet din målsætning ? Hvis ja, hvad virkede godt ? – Hvis nej, find løsninger til næste gang.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME I GANG - ELLER FORTSÆTTELSE MED EN OPTIMAL EVALUERING

Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af udøveren” her på mine hjemmeside

Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

Vær EKSTRA opmærksom på kost og væske under varme forhold (17/6-21)

KOST OG VÆSKE HAR STOR BETYDNING FOR VORES PRÆSTATION, YDEEVNE SAMT HELBRED

Når temperaturen ændre sig (varmt eller koldt), ændre vi også vores behov for at få tilført ekstra energi – kroppen skal bruge mere energi til enten, at køle-, eller at holde kroppen varm.

Hvis vi ikke tilføre ekstra energi i forhold til vores normale behov – vil det automatisk påvirke vores energi-niveau i både krop og hjerne – som dermed vil have stor indflydelse på vores:

• Koncentrationsevne
• Overskud og overblik
• Fokusering
• Optimale sanser og reaktioner
• Præstations- og indlæringsevne
• Restitution

Der er også stor sandsynlighed for at vi lettere bliver irriteret/frustreret – samt kan føle uoplagthed, træthed, tung i hovedet, svimmelhed, føle os utilpas – samt med risiko for besvimelse

UDFORDRINGEN ER, AT VI NØDVENDIGVIS, IKKE UMIDDELBART MÆRKER ET LILLE UNDERSKUD AF VÆSKE ELLER MAD – det viser sig typisk først når vi har behov for:

• Optimal ydeevne
• Optimal koncentration
• At kunne skabe optimal fokus på en opgave
• Samt til at håndtere hvis vi bliver lidt nervøse, eller hvis der opstår udfordringer.

Præstation under varme forhold

Mange vil ofte dække sig ind under at der er svære betingelser pga. varmen – men faktisk er det ofte pga. manglende energi fra kost og/eller væske i kroppen, fordi vi ikke lige har fået os indrettet til forholdene.

Ofte er vi desværre alt for dårlige til at forberede krop og hjerne på de forhold som vi skal træne eller konkurrere under – derfor er det et områder som man med stor fordel kan være opmærksom på, og optimere på.

Planlægning

Vi ved jo godt når vi skal træne eller konkurrere under varme forhold – derfor er det rigtig fornuftigt at forberede os på det, enten flere dage i forvejen, eller at blive ved med at skabe fokus på det i en længere periode.

Planlæg tidspunkter for at spise og drikke , og hvad du skal spise og drikke – så der ikke opstår ”hovsa løsninger”

Appetitten til sund, nærende og energigivende kost kan ofte svigte lidt i varmen – vi fristes hellere til de lette måltider, eller helt at undvære - bl.a. fordi at kroppen ikke orker at bruge energi på noget der tager længere tid at omsætte i kroppen. Derfor er det godt at have faste planer, så vi undgår ”hovsa løsninger”.

Vores krop og hjerne kan meget let blive doven og træt pga. at den er på overarbejde mht. varmen – dette skaber typisk lyst til noget der indeholder sukker, salt og/eller fedt - altså typiske ”hovsa løsninger”, som f.eks.:

• Sodavand eller energidrik
• Junkfood, som f.eks. pizza, burgere, pomfritter (noget med sukker, salt eller fedt).
• Sødesager, som f.eks. is, kage og slik

Altså noget der kan tilfredsstille vores ”belønningscenter i hjernen” – det belønner os omgående med nydelse, men hjælper os desværre ikke til god brugbar energi, der kan hjælpe os i en længere periode.

Alle ved at når der er varmt, er det vigtigt med væske

Det er vigtigt uanset temperaturen – men vi skal bare have noget mere af den når temperaturen stiger, eller hvis vi sveder meget.

Hvis vi bare kommer lidt i underskud af væske, kan det være svært at få genoprettet – og dermed er vi stille og roligt på vej ”ned ad bakke” med både energi og koncentration. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at drikke.

• God brugbar væske kommer fra vand.
• Et væsketab på bare 2% - kan medføre et nedsat energi-niveau på 20%.
• En god tommelfingerregel er at drikke 0,033 x din kropsvægt = mængde vand

Krop og hjerne er indrettet således, at den altid vil søge efter optimal energi til at ”holde os i live”, og så vil alt andet komme i anden række – f.eks. vil første prioritet være at kroppen forsøger, at opretholde en optimal kropstemperatur - derefter vil den resterende energi f.eks. blive brugt at holde kroppen i gang, til at yde/præstere, samt til skabe og holde koncentration.

Det er altså kun den overskydende mængde energi der bruges til at kunne præstere og til at dygtiggøre os – derfor er der rigtig meget optimering at hente på kost- og væske-områder.

Motivation vs. selvdisciplin

Undgå at komme til at stå i situationer med for lidt væske eller energi i kroppen.

• Motivation: Er ofte styret af følelser – ”jeg har lyst”, ”jeg har ikke lyst”. Hvis man ikke føler at man kan drikke mere, eller har lyst eller tid til at spise sund, nærende og energigivende kost pga. at hjernen ønsker noget andet i varmen – selv om at man godt ved hvad der er mest fornuftigt.
• Selvdisciplinen: Er derimod styret af en rationel tankegang - ”hvad kan hjælpe mig”, så jeg kan yde og præstere bedst muligt”. Så uanset hvad vores hjerne sender af signaler - så vil en god selvdisciplin hjælpe os til, at gøre det der kan hjælpe os bedst til, at nå de bedste oplevelser.

VÆSKE - forslag

• Vand: Er den bedste væske-kilde.
• Saftevand (med frugtsukker): Giver ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
• Mineral-tabletter: Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral/salt-brustabletter i dit vand – det hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” elektrolytte fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
• Energi-drik-pulver: Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det tilføre både energi til krop og hjerne, samt indeholder også elektrolytter, til at binde væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med elektrolytter fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
• VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser fra kiosker og supermarkeder) – de hjælper ikke til væskebalancen.
• Du kan også med fordel supplere din væske, ved at spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.

Planlæg dit væskeindtag – sørg for at drikke kontinuerligt over hele dagen

KOST - forslag

Sørg for at spise kontinuerligt, og jævnt fordelt over hele dagen. Så du sikre dig, at du får nok sund energigivende mad, og dermed får tilført optimal energi til både krop og hjerne – som både vil hjælpe dig fysisk og mentalt.

Planlæg flg.:

• 3 x energigivende hovedmåltider (Forslag - Morgenmad: havregryn/mysli med mælk – Frokost: Rugbrød med pålæg – Aftensmad: Grove ris/groft pasta/kartofler, med fjerkræ/fisk/kød, samt grøntsager)
• 2-3 x mellemmåltider, bl.a. for at opretholde et jævnt blodsukker-niveau, samt at hjælpe til overskud og overblik, samt til at nørde med detaljerne. (Forslag: Banan – grov bolle med honning/ost – smoothie med banan/bær).

Planlæg dine måltider – så der ikke opstå ”hovsa- løsninger”

Hjælp dig selv med den bedste planlægning -

både i hverdagen, til træning og til konkurrencer, kampe og stævner -

tænk på hvad din krop og hjerne har mest brug for.

Rigtig god fornøjelse med at opretholde dit optimal energiniveau i varmen.

Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af udøveren” her på mine hjemmeside:

Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

OPSTART EFTER EN LAAANG CORONA-NEDLUKNING (29/3-21)

KÆRE ALLE SPORTSUDØVERE

NU ER DER HELDIGVIS BEGYNDT AT SKE NOGET PÅ SPORTSFRONTEN

Udendørssport starter op

Indendørssport starter snart op

Vi må nu være 50 samlet til sport

Fitnesscentrene står til, at skulle kunne åbne op i maj (tillægstræning til din sport)

Og nu begynder der så småt at komme datoer for konkurrencer, stævner og kampe

ER DU KLAR BÅDE FYSISK OG MENTALT ??

Alt efter hvordan du har holdt dig i gang, i nedlukningsperioden - så vil det være rigtig godt at skabe et overblik, ved at lave en status på:

• Hvordan er din styrke-form ?
• Hvordan er din konditions-form ?
• Hvordan er din mentale-form ?

For at du kan få den bedste start, er det vigtigt, at du er bevidst om hvad din krop er klar til - så du ikke bare går fra “0-100” på kort tid.

ALLE GLÆDER SIG TIL AT KOMME ORDENTLIGT I GANG IGEN - BÅDE UDØVERE OG TRÆNERE

Derfor kan det ofte gå lidt for meget “nu skal vi give den gas”, og hurtigt "op på et godt niveau igen", som inden vi fik nedlukningerne - så vi er så klar til konkurrencer, stævner og kampe som muligt.

Der lure bare en stor risiko for overbelastninger og skader - hvis vi presser os selv for meget i forhold til hvad kroppen og formen er klar til.

• Lyt til din krop
• Spørg din træner om hjælp, hvis du ikke føler at du er klar til at præstere, eller hvis du er i tvivl - det er ikke, at “være svag”, men at være super fornuftig”.

MENTALT

Vi kan med stor fordel også have fokus på det mentale område.

Hvis vi ikke har konkurreret i lang tid, kan vi blive lidt ”rustne” i håndtering af presset.

• Glæder du dig til at komme i gang, og at komme ind i en udviklende-proces – eller har du kun fokus på at opnå hurtige resultater, for at indhente det tabte i nedlukningen ?
• Få en god start – brug de første konkurrencer/stævner/kampe til at få skabt erfaringer og viden, som du kan bruge til at finpudse formen fremadrettet

HUSK KOST OG VÆSKE (vand) - SØVN OG HVILE

• Hjælper til udvikling og præstation
• Hjælper til optimal restitution
• Hjælper til optimal koncentration, overblik og overskud
• Hjælper til indlæring og forståelse

Der er så mange fede muligheder for at hjælpe sig selv til den bedste start -

den bedste udvikling - de bedste præstationer - samt de bedste oplevelser

Her på mine hjemmeside kan du læse mere om hvad jeg arbejder med, og kan hjælpe med

GIV LYD HVIS JEG KAN HJÆLPE DIG MED NOGET -

SÅ DU FÅR DEN BEDSTE START PÅ FORÅRET, EFTER NEDLUKNINGERNE

RIGTIG GOD PÅSKE, OG TRÆNING TIL ALLE

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

Hjemmelavet udstyr til udøverens tillægs-træning og hjemmetræning d. 28/2-21

TIL SPORTSUDØVERE, TRÆNERE OG FORÆLDRE

Jeg er blevet kontaktet af mange sportsudøvere der er frustrerede over at de ikke kan træne optimal tillægs-træning til deres hovedsport - pga. at træningscentrene, og træningsfaciliteterne i deres klubber har været lukket siden december, pga. corona-restriktionerne.

Mange har også forsøgt at finde/købe udstyr på nettet – men de oplever at meget udstyr er udsolgt.

TRÆN HJEMME I HAVEN - ELLER FÅ DIN TRÆNER MED PÅ IDEEN -

SÅ I KAN TRÆNE SAMMEN UDENFOR VED DIN KLUB, ELLER DER HVOR DU DYRKER DIN SPORT

LAV DIT EGET UDSTYR

Det er meget let at lave sit eget træningsudstyr til god ”Basis-træning”

Det sidste år, har jeg selv haft fin succes med at bruge udstyret - som jeg har brugt og trænet med siden nedlukningen i marts sidste år – kun med undtagelse af nogle få måneder inden nedlukningen igen i december.

DU SKAL BARE KØBE FLG.:

Med få materialer og med få udgifter, kan du meget let lave dit eget udstyr, som faktisk fungere ok.

1) Stang:

• Et vandrør (tykkelse: 3,5 cm – længde: 2 – 2,5 m) – kan bestilles, og afhentes hos den lokale vvs-mand, eller, vvs-butik (fortæl ham hvad den skal bruges til) - Pris: ca. 100 - 150,- men spørg lige efter prisen inden bestillingen

2) Vægt:

• Spande i flere størrelser – købes i byggemarked (f.eks. Bygma): • f.eks. prof. murerspand 12 l – kan veje 18,5 kg. med sand - Pris: 2 stk. ca. 25 kr. • f.eks. prof. murerspand 20 l – kan veje 24,5 kg. med sand - Pris: 2 stk. ca. 50 kr.

3) Vægt til at komme i spandene:

• Sand – kan f.eks. købes i byggemarked, eller hvor man køber sand til en sandkasse, eller fra haven - Pris:
• REGULERING AF VÆGTEN Du kan jo selv regulere om der skal mindre sand/vægt i spandene – så det passer til dig, og de øvelser som du ønsker at lave.

UDFORDRE KROPPEN

Spandene bevæger sig meget på stangen når man laver øvelser – så kroppen er virkelig udfordret på både stabilitet og balance, samt selvfølgelig styrke.

Det er super god træning – og giver en god træning, selv med mindre vægt end man plejer i en almindelig styrketræning.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

Når du laver

• Squat og Lunges - så skal du have en til at løfte stange op på dine skuldre - f.eks. ved at stå på en bænk bagved dig.
• Dødløft og Bent over rows - så skal du stå på noget der kan hæve dig over underlaget - for at du kan få så meget bevægelse i øvelsen som muligt - f.eks. nogle fliser eller en lille palle. Pga. at spandene er højre end vægtskiver.

4) Derudover kan du også lave din egen trænings-slynge (som et alternativ til ”TRX”) • Reb/tov - købes i byggemarked – Pris: ?

• Køb tovet/rebet så du kan binde det op i forskellige længder – alt efter om du vil træne ben, ryg, bryst eller mave i den.
• Montere tovet/rebet, f.eks. i et træ, på en bjælke i en carport o.l.

5) På et tidspunkt kan det også være rigtig godt at tilkøbe forskellige ”Træningselastikker”, eller ”Bands” i nogle forskellige styrker – kan købes på nettet eller hos enkelte sportsbutikker – Pris: ”Træningselastikker” (2 m.) ca. 80 - 100 kr.

MED OVENSTÅENDE UDSTYR KAN DU EFFEKTIVT TRÆNE HELE KROPPEN

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED OPTIMERING AF DIN HJEMMETRÆNING – HER I CORONA-SITUATIONEN

Du kan læse meget mere om hvad jeg kan hjælpe med, her på min hjemmeside

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

DEN MENTALE VERDEN – 4. DEL (21/2-21)

Jeg håber at mine perspektiver, kan inspirere udøvere, trænere og forældre - til at skabe mere interesse, forståelse samt mere indsigt i den måde, som vores hjerne arbejder på - samt hvordan hjernen og det mentale-område kan hjælpes og optimeres.

Nu er jeg kommet dertil, hvor jeg måske burde have startet - nemlig med alt det vigtige, der kan hjælpe til at understøtte vores mentale-tilstand – og som kan hjælpe os til optimering, eller udviklingen af vores mentale-kompetencer.

Ingen af vores kompetencer kan stå alene – hvis vi ønsker det bedste udbytte

• De sportslige
• De mentale
• De fysiske
• De optimerende

Men sammen skabes der en helhed, som kan hjælpe og støtte hinanden til den bedste udvikling, de bedste præstationer, samt de bedste oplevelser – eller til endnu bedre håndtering af eventuelle udfordringer

Alarmsignaler

Hvis vores hjerne har registreret, at vi har nogle ”mangler” i forhold til det der er behov for, når vi skal udføre en ”opgave” eller præstere – så vil den automatisk prøve at påvirke os, ved at gøre os utryg - ved bl.a. at ”skabe nervøsitet”, eller at skabe tvivl om, ”om vi nu er gode nok”.

Hjernen vil altså forsøge at få os til at ”flygte”, for at skåne os fra en ”knap så god oplevelse”.

Hvis vi ikke har ”baglandet” i orden – her tænker jeg på alt det, der kan hjælpe vores hjerne til at skabe tryghed – altså alt det som man har gjort, for at optimere sig selv, udover selve ridningen.

• Hvis vi ikke har spist eller drukket nok - hvis vi har nogle fysiske-udfordringer - hvis vores hjerne er proppet med lidt for mange tanke – hvis vi ikke har gode planer, og afstemte forventninger – vil det automatisk skabe noget usikkerhed og tvivl inde i hjernen – med stor risiko for at det går udover vores udvikling, præstation, de gode oplevelser, eller vores trivsel.

I MENTAL-TRÆNING/COACHING BLIVER DER DESVÆRRE, TYPISK KUN ARBEJDET MED DET MENTALE-OMRÅDE – UDEN AT SKABE FOKUS PÅ, ALLE DE OPTIMERENDE- OG STØTTENDE-OMRÅDER - DER ER NØDVENDIGE FOR AT HJÆLPE HJERNEN TIL DET BEDSTE UDBYTTE,

OGSÅ I DE ALLERMEST PRESSEDE SITUATIONER.

Screening

I mit koncept ”Optimering af udøveren” skaber jeg altid fokus på ”HELHEDEN” – alt har en stor betydning for at kunne nå det ønskede udbytte.

Når vi starter et forløb, laver jeg altid en ”samtale-screening” af udøveren, - således at vi får skabt et godt overblik over, hvor det vil være hensigtsmæssigt at vi starter.

• Det giver simpelthen ingen meningen at begynde, at tale om at skabe mentale-ændringer eller nye mentale-kompetencer - hvis udøveren ikke har nok energi/overskud til rådighed – eller hvis der er områder som bevidst eller ubevidst vil påvirke de nye tiltag.

Hvis der opstår travle-, pressede- eller stressede-perioder reagere vores krop og hjerne typisk med nogle ”knap så gode” påvirkninger, som f.eks.:

• At vi mister lysten til at spise sund nærende kost.
• At vi typisk hopper ind i ”knap så gode” handlingsmønstre, og skaber ”knap så gode” vaner.
• At vi glemmer at holde os til den planlagte plan – eller måske mangler vi en plan.

Vores mentale-kompetencer kan ikke stå alene – de vil altid være påvirket af,

at vores hjerne har brug for energi, samt at kunne skabe ”ro på” -

for at kunne få det bedste udbytte af vores mentale-muligheder.

Fundamenter

Vores hjerne er super god til at spotte hvis vi har nogle ”svage områder”, som bevidst eller ubevidst vil skabe en lille tvivl, om vi nu kan klare ”opgaven”.

For at vi kan hjælpe vores hjerne optimalt – er det rigtig godt, at opbygge nogle robuste fundamenter – som både skaber viden og sikkerhed, samt hjælper og støtter vores hjerne til at skabe tryghed, overblik, og overskud.

• Kost, væske: Sund og energigivende kost, samt at drikke vand, jævnt fordelt over hele dagen – skaber optimal energi til både krop og hjerne.
• Søvn og hvile: Sunde søvnvaner, samt at tage et hvil inden man skal træne eller præstere, eller skal i gang med en ”opgave” – skabes der en god restitution for både krop og hjerne.
• Vejrtrækning: En aktiv og målrettet vejrtrækning, hjælper både til at kunne skabe ”ro på” i pressede situationer, eller ved nervøsitet - samt til at kunne give optimal energi når vi er aktive.
• Planlægning: Med en god planlægning både i hverdagen, skole/uddannelse/arbejde, sporten – skabes der et godt overblik samt ”ro på” i hjernen.
• Fysisk form: Tillægstræning (styrke, smidighed, kondition), påvirker vores hjerne positivt, og skaber bevidsthed samt tryghed.

Hjælp hjernen ind på den meste hensigtsmæssige vej

Som jeg har nævnt tidligere så er vores hjerne faktisk lidt doven – og den har svært ved at ændre på noget, også selv om at det er ”knap så gode” handlingsmønstre samt gamle og indgroede vaner.

Men vi kan sagtens hjælpe vores hjerne til nye og mere hensigtsmæssige tankemønstre – vi skal bare lige have opbygget de gode og hjælpende fundamenter først.

TRYGHED, OVERBLIK, OVERSKUD

Når vores hjerne trives, vil den automatisk fokusere på:

• Alt det gode
• Glæden ved træningen, og at dygtiggøre os
• Alt det vi ved at vi kan
• Samt glæde sig til at vise hvad vi kan

Hvis vores hjerne mangler energi, eller hvis vi har lidt for meget at tænke på, vil den automatisk fokusere på:

• Det som vi ”burde” have gjort bedre
• Det der er svært at lære, og udføre
• Det der kan gå ”knap så godt”
• Hvad tænker andre

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED SKABE FOKUS PÅ DE HJÆLPENDE-OMRÅDER –

TIL AT SKABE ENDNU MERE UDVIKLING,

ELLER TIL HÅNDTERING AF EVENTUELLE UDFORDRINGER.

DU KAN LÆSE 1. + 2. + 3. DEL AF ”DEN MENTALE VERDEN” under dette indlæg

Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om hjælpende og optimerende muligheder her på min hjemmeside

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om,

hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

DEN MENTALE VERDEN – 3. DEL (7/2-21)

SKAB DEN BEDSTE START FOR DET SOM DU SKAL I GANG MED

Mental-forberedelse – Mental-indgangsvinkel – Mental-indstilling

Efter min mening og erfaringer, har ovenstående tre mentale-områder, en stor betydning for det udbytte som vi får - uanset om det drejer sig om træning, konkurrencer eller andre situationer.

Vi har forskellige mentale-påvirkninger

Vores hjerne er fyldt med erfaringer og tanker fra tidligere oplevelser – og de har en stor betydning for hvordan vi starter, og håndtere forskellige situationer.

• Nogle tænker, at det er spændende at lære og indarbejde noget nyt - at dygtiggøre og udvikle sig - samt at glæder sig til at vise hvad de kan. Skaber en god påvirkning.
• Andre forudser straks på alle de ting der kan blive svært - som man nok ikke kan - samt hvad der kan gå ”knap så godt”. Skaber et højt stress-niveau.

VI ER IKKE ENS, OG KAN IKKE DET SAMME –

MEN VI KAN ALLE LÆRE AT GØRE DET MEST OPTIMALE FOR OS SELV –

SÅ VI SKABER MULIGHEDEN FOR, AT FÅ DEN BEDSTE UDVIKLING, DE BEDSTE RESULTATER,

OG DE BEDSTE OPLEVELSER, UD FRA SIT NIVEAU

Med en god forståelse for hvordan vores hjerne arbejder og reagere i forskellige situationer – kan vi meget bedre hjælpe os selv, både til endnu mere udvikling, eller til at håndtere eventuelle udfordringer.

For at kunne skabe optimal fokus og koncentration på en ”opgave” - kan vi med stor fordel hjælpe vores hjerne, til at kunne styre vores tanker, og de påvirkninger der kan opstå.

Mental-forberedelse: De tanker som vi gør os inden vi f.eks. tager til træning eller konkurrence – hjælper vores hjerne til at gøre sig endnu mere klar, til det som vi skal i gang med.

• Lav en god realistisk plan, for hvilket udbytte du ønsker dig, af det som du skal i gang med – samt hvordan du vil udføre din plan.
• Sørg for at du har klare afstemte forventninger til dig selv, og til de mennesker der er omkring dig.
• Visualisere – se dig selv udføre den plan som du har lavet.
• Genkald gode oplevelser og succeser, fra tidligere situationer.

Mental-indgangsvinkel: Vores indgangsvinkel til en ”opgave” har stor betydning for hvordan vores hjerne reagere på det som vi skal i gang med. Vi kan hjælper vores hjerne til at skabe ”ro på”, som skaber tryghed, og dermed endnu mere overblik.

• Attitude/udstråling: Med et smilende ansigtsudtryk ☺ – skabes der automatisk en tryg fornemmelse i hjernen. Det skaber ”ro på”, og giver en god følelse i kroppen.
• Positiv: Med en positiv-tankegang – kan vores hjerne meget bedre koncentrere sig om det som vi er i gang med, i stedet for at være i ”alarmberedskab” og ”frygte at lave fejl”.
• Planlægning: Hold dig til den plan som du har lavet i dine forberedelser – det skaber tryghed i hjernen og ro i kroppen. • Glæd dig over det som du kan – det skaber et godt fundament, og dermed tryghed.

Mental-indstilling: Har en stor betydning for hvordan vi påvirker vores hjerne i forskellige situationer.

• Glæden ved at vise hvad du kan
• Fokus på det som du ved at du kan
• Koncentrere dig om dig selv
• Find løsninger – i stedet for at fokusere på ”knap så gode” handlinger.

ALT HVAD VI GØR, PÅVIRKER VORES HJERNE –

DER ER RIGTIG MANGE GODE GRUNDE TIL AT HJÆLPE OS SELV,

VED AT BRUGE DE MENTALE-MULIGHEDER – TIL AT SKABE TRYGHED, OVERSKUD OG OVERBLIK

Bevidstheden og underbevidstheden

Der kan være mange ting der påvirker vores mentale indstilling – bl.a. bevidstheden og underbevidstheden spiller en stor rolle:

• Bevidstheden – er den synlige del, den vi kan forholde os til, og hvor vi kan sætte ord på vores tanker, og det som vi føler.
• Underbevidstheden – er lidt mere kryptisk, fordi den påvirker os, uden at vi rigtig kan styre det . Den er typisk styret af tidligere oplevelser, samt vores indstilling til ”opgaven”.

Mine erfaringer er, at vi ofte først bliver påvirket af ”underbevidstheden” når vi bliver presset, f.eks. hvis vi bliver lidt nervøse, eller hvis der opstår lidt tvivl – derfor er mine anbefalinger altid at vi hjælper vores hjerne, med at få skabt ”robuste fundamenter” - som kan hjælpe os til at håndtere, hvis der opstår irriterende påvirkninger.

Vores hjerne er som skabt til at finde på forklaringer og begrundelser

Hvis vi er lidt usikker på noget, vil vores hjerne altid prøve at hjælpe os, for at skåne os, for ”knap så gode” oplevelser.

• Allerede inden vi tager til træning eller konkurrence, vil vores hjerne være opmærksom på, de områder der kan have indflydelse på en ”knap så god” præstation – og hjernen (underbevidstheden) har allerede, dybt inde, forberedt sig, og fundet på nogle forklaringer og begrundelser for hvis det ikke går godt.
• Dette vil enten bevidst eller ubevidst kunne påvirke både udvikling, præstation, samt mulighed for gode oplevelser.

Tanker som ”små kasser” i hjernen

Prøv at se dine tanker som ”små kasser”, de har alle en ”overskrift”, og indeholder en masse erfaringer og oplevelser.

• Hvis vi konstant har mange kasserne åbne på samme tid, vil der automatisk skabes uro i hjernen - med stor risiko for at det påvirker vores fokus og koncentration, samt overskuddet til at nørde med detaljerne.
• Vores hjerne er konstant påvirket, både fra vores egne tanker, samt fra udefrakommende påvirkninger, der kommer fra mennesker omkring os, de sociale medier samt fra nyhederne.

Ved at bruge de omtalte MENTALE-OMRÅDER, mental-forberedelse, mental-indgangsvinkel, mental-indstilling, kan vi bedre skabe fokus, og koncentrere os om en ”opgave” – og derved hjælpe hjernen til at få lukket nogle af ”kasserne (tankerne)” – så der kun er de "kasser (tanker/erfaringer)" åbne, som vi skal bruge til at udføre en bestemt ”opgave”. På den måde skabes der mere overskud i hjernen, til endnu mere overblik.

DER SKAL ALTSÅ IKKE MEGET TIL, FOR AT GØRE TINGENE,

LIDT ELLER MEGET, LETTERE FOR OS SELV - MED EN GOD FORBEREDELSE, INDGANGSVINKEL, SAMT INDSTILLING – SÅ HAR VI SKABT ET RIGTIG GODT FUNDAMENT.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED SKABE FOKUS PÅ DIN

MENTALE-FORBEREDELSE, MENTALE-INDGANGSVINKEL, SAMT DIN MENTALE-INDSTILLING –

TIL ENDNU MERE UDVIKLING, ELLER HÅNDTERING AF EVENTUELLE UDFORDRINGER.

DU KAN LÆSE 1. + 2. DEL AF ”DEN MENTALE VERDEN” – under dette indlæg

Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om hjælpende og optimerende muligheder her på min hjemmeside

Jeg har skrevet en del indlæg, som kan hjælpe alle til optimering, samt til at få det bedste udbytte i corona-situationen – måske de også kan inspirere dig.

Læs meget gerne mine tidligere indlæg herunder.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

DEN MENTALE VERDEN - 2. DEL (2/2-21)

VÆR OPMÆRKSOM PÅ DEN VÆRDI ”DEN MENTALE VERDEN”, KAN HAVE I CORONA-SITUATIONEN – specielt nu da restriktionerne er blevet forlænget endnu engang.

UNDGÅ AT MISTE FOKUS – UNDGÅ AT GIVE SLIP

UNDGÅ AT FOKUSERE PÅ DET SOM DU IKKE KAN LIGE NU - BRUG ENERGI PÅ DET SOM DU KAN

Sparring eller hjælp fra en coach/mentaltræner – kan være et rigtig godt supplement til det som du i forvejen gør – og derved komme godt, og endnu mere styrket gennem aflysningerne/nedlukningerne – så du er klar når det hele starter op igen.

Vi kan træne og træne, for at dygtiggøre os i vores sport – men hvis vores mentale-tilstand, bevidst eller ubevidst, spiller os et puds – eller hvis vores mentale-kompetencer ikke følger med vores sportslige-udvikling - kan det have konsekvenser for både udvikling, resultater, vores trivsel, samt de gode oplevelser.

Coaching / Mentaltræning

Efter så mange år, hvor vi mennesker har haft kendskab til ordet og betydningen af mental-træning – er der stadig alt for mange udøvere og trænere, der undervurdere den hjælp som ”det at træne hjernen” kan have af fordele.

Med hjælp fra en coach/mentaltræner, kan man få skabt endnu mere forståelse for, og kendskab til den mentale-del – og derved åbne op for rigtig mange gode muligheder, som f.eks.:

• Til udvikling – at skabe nye og flere mentale-kompetencer, samt at optimere tillægsområder der støtter og understøtter den mentale-del.
• Til håndtering af udfordringer – at skabe viden til nye redskaber, samt at lære, at bruge dem i pressede situationer, når det er ekstra nødvendigt.
• I et skades-forløb – at få skabt et godt overblik i en svær periode - uden at der er alt for mange følelser involveret, der kan hindre en rationel tankegang. At få skabt fokus på det som man kan, fokusere fremadrettet, og på mulighederne i perioden.
• Til håndtering af tankerne i corona-situationen – få hjælp til at navigere bedst muligt mentalt, i corona-situationen - det hjælper både, til at åbne op for nye muligheder - til at kunne holde fokus på planer og målsætninger – til at skabe ”ro på” hvis vi bliver lidt frustreret - til at få det bedste udbytte i situationen.

Der er desværre mange der føler, at det er en ”svaghed”, at få hjælp til den mentale-del – og mange vælger hellere at bøvle med udfordringerne - eller at stå lidt stille i udviklingen, i et håb om: ”At det nok bliver bedre i morgen, eller næste gang” - i stedet for at søge kompetent hjælp fra en coach/mentaltræner. Og dermed få skabt nye kompetencer og ny viden - så man kan hjælpe sig selv, på den bedste måde. På samme måde som man jo også har en træner, for at få den bedste hjælp til sin sport.

Som jeg ser det, bliver vi klogere og klogere på rigtig mange områder – men groft sagt, bliver vi ”dårligere og dårligere” til at ”kende vores instinkter”, ”mærke efter”, samt at ”kende grunden til vores reaktioner” i forskellige situationer. Vi er desværre ikke helt så nysgerrige på vores mentale-område – og vi driver gerne ”rovdrift” på det, i stedet for at udvikle det.

Forventninger

Jeg har erfaret, at mange udøvere og trænere forventer, at den mentale-udvikling automatisk følger med i forbindelse med at man dygtiggøre sig i sporten – men det er på ingen måde en selvfølge. For efterhånden som vi bliver dygtigere, stiger forventningerne og kravene automatisk også, både til sig selv, og fra omverdenen.

Ud fra mine erfaringer, søger de fleste typisk først hjælp til den mentale-del, når de har gået alt, alt for længe med udfordringer/problemer, som har hobet sig op, og som har belastet både glæde, udviklingen og præstationerne i en lang periode, som f.eks.:

• At man ikke har præsteret optimalt i noget tid.
• At man har fået lidt/meget præstationsangst.
• At man har fokusere mere på hvad andre mener og tænker, end på sig selv.
• At man har svært ved at holde fokus på de ønskede mål.
• At man har mistet troen på sig selv, og egne evner.
• At man fokusere mere på det der kan gå/går ”knap så godt” – i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan.
• At man mangler udbytte af sin trænings-indsats.
• At komme tilbage efter en skades-periode
• Osv.

Hamsterhjul

Det kan ofte være svært at håndtere, hvis man er kommet ind i en ”lidt svær periode” - bl.a. fordi at hjernen typisk fokusere på det som den kender - uanset om det er godt for os eller ej.

Vores hjerne gør typisk det som den er blevet vant til – det er som, at hoppe ind i et hamsterhjul - vi fortsætter typisk, der hvor vi slap sidste gang - uanset om det var godt, eller ”knap så godt”

• Når det går godt - vil det typisk være selvforstærkende – så det meste af det som vi gør, bliver typisk godt – det skaber glæde og endnu mere viden og tryghed til næste gang.
• Hvis det går ”knap så godt” - kan det typisk også være selvforstærkende – så det meste af det som vi gør, bliver nervøst, og med ”frygt” for at lave ”fejl”, eller at det går ”knap så godt”.

MENTAL-HJÆLP TIL AT SKABE ”UDVIKLING OG NYE KOMPETENCER” –

ELLER TIL ”HÅNDTERING AF UDFORDRINGER”

Efter min mening og erfaringer, kan rigtig mange udøvere opnå store fordele ved at benytte sig af en kompetent coach/mentaltræner. Både til at skabe kompetencer til endnu mere udvikling, eller til håndtering af udfordringerne.

Håndtering af udfordringer

Ved at få synliggjort og skabt forståelse for, hvorfor vi reagere som vi gør i forskellige situationer - kan vi få skabt et stærkt og solidt mentalt-fundament, som kan bruges både i hverdagen, til træning, samt i pressede situationer.

• Hvis man afhjælper udfordringerne fra starten, kan man nedsætte risikoen for ”knap så gode” oplevelser – samt at komme hurtigere tilbage til bedre udvikling og præstation, samt gode oplevelser.
• Jo længere tid man venter, jo længere tid tager det desværre at komme tilbage.
• Min filosofi er at vi ikke skal fortrænge eventuelle udfordringer – men skaber fokus på at acceptere, at de er der – så vi ikke bliver ”bange ” for dem - men lære at håndtere dem, hvis / når de prøver at påvirke os

Udvikling og nye kompetencer

Der kan være store fordele ved at skabe ny viden, samt at opbygge og optimere mentale-kompetencer - som både kan hjælpe og støtte til udvikling og præstation - samt til at skabe forståelse for, hvorfor vi nogle gange tænker og handler som vi gør.

• Det er meget lettere at udvikle og forbygge - i forhold til at helbrede.
• Sørg for at dine mentale-kompetencer altid følger din sportslige-udvikling og niveau.
• På samme måde som du forbereder og udvikler dig, med træning til din sport – er der store fordele ved, at bruge noget tid på, at træne og udvikle den mentale-del også.

DU KAN LÆSE 1. DEL AF ”DEN MENTALE VERDEN” LIGE HERUNDER

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ STYRKET OG UDVIKLET DINE MENTALE-KOMPETENCER –

TIL STOR FORDEL FOR DIN UDVIKLING, PRÆSTATION, DIN TRIVSEL, SAMT GODE OPLEVELSER.

Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om hjælpende og optimerende muligheder her på min hjemmeside

Jeg har skrevet en del FB-indlæg - som kan hjælpe alle til optimering, samt til at få det bedste udbytte i corona-situationen – måske de også kan inspirere dig. De kan læses fortløbende herunder.

KONTAKT MIG MEGET GERNE FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK OM HVAD JEG EVENTUELT KAN HJÆLPE DIG MED – SÅ DU KAN FÅ DET BEDSTE UDBYTTE AF DET SOM DU GØR.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

DEN MENTALE VERDEN - 1. DEL (22/1-21)

Kom godt i gang med mentaltræningen - udnyt corona-tiden og konkurrence-pausen til at optimere dig i hverdagen, træningen, samt at gøre dig endnu mere optimeret, til når det hele starter op igen.

DER ER RIGTIG MANGE GODE UDVIKLINGSMULIGHEDER – ENTEN PÅ EGEN HÅND,

ELLER MED HJÆLP FRA EN COACH/MENTALTRÆNER

Mentaltræning på egen hånd: På samme måde som du træner din sport, for at dygtiggøre dig - er det også rigtig godt, at træne og dygtiggøre dig, på det mentale område. Et godt sted at starte er bl.a. at skabe fokus på vores INDSTILLING til det vi skal i gang med:

• At fokusere på det som du ved at du kan – det skaber bl.a. ”ro på”, og tryghed i hjernen
• At finde løsninger – i stedet for at fokusere på det ”der kan være svært”, eller det ”der går knap så godt” – det skaber bl.a. en positiv indstilling i hjernen, i stedet for at sætte den er i ”alarmberedskab”.
• At glæde dig til at dyrke din sport – så det ikke ”bare, bliver noget du skal”, for at kunne præstere – ved at tænke på glæden, påvirker vi bl.a. hjernen positivet, som hjælper til overskud og overblik.
• Lær din hjerne lidt bedre at kende – f.eks. hvad gør ”Bevidstheden vs. underbevidstheden” – samt følelser, reaktioner og instinkter fra ”Krybdyrhjernen”

Hvis du vælger hjælp fra en coach/mentaltræner: Jeg vil anbefale at du vælger en der på egen krop og hjerne, har stor erfaring med at deltage i konkurrencer – en der er vant til, og har forståelse for hvordan påvirkninger kan føles i både krop og hjerne - og hvordan man kan navigere i forskellige følelser og påvirkninger, der kan opstå både bevidst og ubevidst. Detaljerne kan coachen/mentaltræneren simpelthen ikke læse, eller uddanne sig til – det kommer kun via erfaringer på deres egen krop og hjerne.

Det kan være en jungle at vælge på markedet blandt coaches/mentaltrænere.

Der er masser af coaches/mentaltrænere der er super gode, og alle vil dig det bedste, og stort set ud fra de samme principper – derfor vil jeg bl.a. anbefale dig at være opmærksom på flg.:

• Der skal være god kemi: Tag en god telefon-snak med en eller flere coaches/mentaltrænere inden du vælger den der skal hjælpe dig – så du har noget at vurdere ud fra, inden I tager det første møde.
• Spørg altid indtil hvordan coachen/mentaltræneren arbejder: Det er rigtig godt at vide om der bliver arbejdet med quickfix-løsninger, eller om det er langsigtede løsninger, som du også kan bruge når du er allermest presset, og måske ikke lige kan tænke rationelt, eller f.eks. hvis målet er at udvikle dig til et højre-niveau.
• Spørg ind til coachens/mentaltrænerens egne konkurrence-erfaringer: Det giver altid en tryghed at tale med en der ved hvad der kræves, og hvilke følelser der kan være inden, under og efter konkurrence situationer - eller har kendskab til hvis ”troen på sig selv” forsvinder en periode.
• Træning og konkurrencer/stævne/kampe: Spørg ind til om coachen/mentaltræneren er interesseret i at tage med ud og se dig, og evt. at samarbejde med din træneren, hvis du kunne være interesseret i dette – det kan være en rigtig god måde, at se hvordan det virker, det som man arbejder med - eller for at blive mindet om, det som man arbejder med, indtil det er implementeret som en vane.
• Aftal aldrig et længere forløb inden I er startet: Når du har haft nogle coaching-møder, kan du danne dig et indtryk, og et overblik over hvordan det går, og om det giver værdi for dig, det som I arbejder med.

VORES HJERNE ER FANTASTISK, DEN KAN HJÆLPE OS TIL AT DYGTIGGØRE OS,

TIL UDVIKLING, TIL OPTIMAL PRÆSTATION, OG TIL GODE OPLEVELSER –

MEN DEN KAN DESVÆRRE OGSÅ PÅVIRKE OS, TIL DET STIK MODSATTE

Har du f.eks. oplevet situationer som:

• At tvivle lidt på dig selv i vigtige situationer ?
• At du skaber mere fokus på det som kan gå ”knap så godt” - i forhold til at ”glæde dig”, til at vise hvad du kan” ?
• At blive irriteret og frustreret på dig selv og andre, hvis en træning eller konkurrence ikke lige går som håbet – og har svært ved at tænke rationelt bagefter ?
• At blive nervøs, som f.eks.:
  • At du har svært ved at koncentrere dig, ikke kan huske, eller at du bliver hurtigere irriteret ?
  • At mærke et ubehag i kroppen, så du f.eks. ikke har appetit, ryster lidt, fryser eller har det varmt, eller har svært ved at trække vejret optimalt ?

DEN MENTALE VERDEN ER ET MEGA SPÆNDENDE OMRÅDE –

OG DET ER MIN HELT STORE PASSION OG INTERESSE, AT KUNNE HJÆLPE OG VEJLEDE SPORTSUDØVERE TIL UDVIKLING, ELLER HÅNDTERING AF UDFORDRINGER

Ved at lære vores hjerne lidt bedre at kende - kan vi bedre skabe forståelse for hvorfor og hvordan den reagere og påvirker os i forskellige situationer.

Groft fortolket, vil jeg forsøge at skitsere et lille billede af, hvad der kan være brugbar viden, når vi arbejder med den mentale verden – vi kan dele vores hjerne op i to:

• En del af hjernen, er den ”udviklede-del”: Den som har vi udviklet siden evolutionen – hvor vi via erfaringer, viden og udvikling, har lært hvad vi kan gøre i forskellige situationer.
• En anden del, er ”krybdyrhjernen” (reptilhjernen): Den er stadig styret af instinkter, helt tilbage fra mange tusind år siden – hvor eneste hovedopgave var at ”holde os i live / at overleve”.

Det kan lyde lidt underligt, men en del af vores hjerne har faktisk stadigt ”sit helt eget liv”

Den er stadig styret via instinkter - så hvis der er optræk til noget, som f.eks. til en eksamen, til en jobsamtale, eller når vi skal præstere enten til træning eller konkurrence/stævne/kamp – vil der typisk frigives ”adrenalin”, som enten gør os ”kampklar”, eller sætte gang i ”alarmberedskabet”.

• Adrenalin som ”kamphormon”: Hjælper os til, at sætte os op til en ”opgave”, så vi bliver endnu mere klar til at præstere – ved bl.a. at skabe overskud, overblik, tænke hurtigt o.l.
• Adrenalin som ”stresshormon”: Hvis hjernen oplever noget der kan føles ”ubehageligt eller gør os usikker” så sættes der gang i ”alarmberedskabet” og gør os klar til at ”flygte” – det er også det som vi kender som ”nervøsitet” – det er ikke en behagelig følelse, og den gør os utryg.

Følelse af nervøsitet

Er altså ikke farlig for vores præstation eller oplevelse, hvis vi bare lære at forstå den.

• Hvis følelsen af ”nervøsitet” opstår kan der typisk være to grunde:
  • 1) At krop og hjerne gør sig klar til ”kamp” – til at klare en ”opgave”.
  • 2) At hjernen beskytter os mod ”knap så gode oplevelser” – som f.eks. hvis vi er utryg, eller usikker på om vi kan klare en ”opgave”. Derfor forsøger den at få os til at ”flygte”, at få os til at undgå at ”kaste os ud i opgaven”. Her skal vi have, og lære at bruge nogle ”redskaber” til at håndtere situationen – så det ikke går ud over præstationen og oplevelsen.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED OPTIMERING, FORSTÅELSE OG HÅNDTERING AF DIN HJERNE

Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om hjælpende og optimerende muligheder her på min hjemmeside

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak,

om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

Få den bedste start på 2021 - Fokusere på det som du kan (7/1-21)

Mange havde nok glædet sig til at komme ud af 2020 – og glædet sig til at kunne starte på en frisk, efter nedlukninger og aflysninger, hjemsendelser og hjemmeundervisning/arbejde, samt alt det andet som har givet begrænsninger og krævet ændringer i hverdagen og i sporten.

Vi skulle bare lige klare julen med nye regler, og så kunne vi se frem til en åbning d. 3. januar – den blev så lige forlænget til d. 17. januar – men der hænger en konstant ”trussel” over vores hoveder, med risikoen for, at denne dato også bliver forlænget, og usikkerheden for hvilke måneder, forår og år vi går i møde.

Presset på overblikket og tidshorisonten

I situationer hvor vi ikke har et klart overblik, eller fornemmelse af en tidshorisont – kan vores hjerne meget let miste overskuddet, både til at se mulighederne, og til at lave målsætninger, samt til at se mulighederne for at kunne nå dem.

• Vi vil typisk tænke, at det jo ikke kan betale sig at lave målsætninger inden vi kender udsigterne for fremtiden.
• Vi vil også meget let kunne opleve en form for ”stilstand”, eller ”opgivenhed”

FOKUSERE PÅ DET SOM DU KAN, OG FIND LØSNINGER TIL AT FÅ DET BEDSTE UD AF TIDEN -

I STEDET FOR AT FOKUSERE PÅ DET SOM DER IKKE LIGE ER MULIGT,

PGA. CORONA-SITUATIONEN

Vores hjerne styrkes og fyldes af den fokus og indstilling som vi har –

uanset om det er ”knap så godt”, eller ”godt”

• Hvis vi tænker mest på det ”knap så gode” (negative) – vores begrænsninger - det som vi ikke lige kan - det der går ”knap så godt”, o.l. Så vil vores hjerne automatisk søge på at finde andre match, som bekræfter os i ”at det er en svær tid”, eller ”at det ikke går godt” – alle de gode ting/oplevelser, og det som går godt - vil automatisk blive nedgjort af alt det andet der påvirker os negativt.
  • F.eks. hvis vi i en periode ikke lige kan få ”et eller andet” til at fungere – så vil det typisk også påvirke vores indstilling på andre ting.
• Hvis vi tænker mest på det ”gode” (positive) – glæden ved det som vi gør - det som vi kan gøre - det der går godt - det som vi gør for at optimere os, for at blive endnu mere klar til det hele starter op igen. Dette vil hjælpe på vores indstilling, til at få det bedste ud af det som vi kan, samt til at finde mulighederne – samt til bedre at kunne acceptere uvisheden i tidshorisonten.
  • F.eks. når noget går godt for os, så vil vi typisk også have meget lettere ved at udføre, og have gode oplevelser med andre ting.

VI KAN HJÆLPE OS SELV – VI KAN GØRE DET LETTER FOR OS SELV

• VED AT FOKUSERE PÅ MULIGHEDERNE, I STEDET FOR BEGRÆNSNINGERNE.
• VED AT FOKUSERE PÅ DET SOM VI KAN.
• VED AT FOKUSERE PÅ DET SOM VI GØR FOR AT HJÆLPE OS SELV.
• VED AT FOKUSERE PÅ ALT DET DER GÅR GODT, PÅ GLÆDERNE SAMT PÅ DE GODE OPLEVELSER.

VI SKAL BARE LIGE HJÆLPE VORES HJERNE IND PÅ VEJEN, HVOR VI FOKUSERE PÅ DET GODE,

I STEDET FOR DET DER SKABER BEGRÆNSNINGER OG IRRITATIONER.

Garanti for at kunne vinde GULD/1.PLADSEN

1) Hvis nu at vi fik en garanti på, at vi vil kunne VINDE GULD/1.PLADSEN - hvis vi konstant TÆNKTE POSITIVT, og FANDT LØSNINGER på det der evt. går ”knap så godt”, i stedet for at irritere os over det

HVAD VILLE DU SÅ VÆLGE ?

2) Vi kan tage samme eksempel bare med mht. OPTIMERING, både af dig selv, af ridningen, samt det som du gør i hverdagen – du vil altså blive garanteret at du vil VINDE GULD/1.PLADSEN, hvis du altid er optimal optimeret indenfor nedenstående områder

VILLE DU SÅ GØRE MERE END DU GØR NU ?

• Mht. Kost og væske - søvn og hvile.
• Mht. Optimal planlægning og målsætning, både mht. træning, stævner, del- og hovedmål, restitution, leg/at have det sjovt.
• Mht. Fysisktræning – styrke, kondition samt udstrækning.
• Mht. Mental-optimering – enten for udvikling, eller til håndtering af udfordringer.

3) Vi kan tage samme eksempel bare ud fra corona-situationen, og de uvisheder som vi står i. Hvis nu at du fik en garanti for at du vil VINDE GULD/1.PLADSEN, når det hele starter op igen - hvis du gør alt hvad du kan for at hjælpe dig selv bedst muligt gennem coronaen, både mht. træning, optimering, at fokusere på at finde løsninger, at nørde med det som du kan, at finde og afprøve nye træningsmuligheder, at fokusere på det som du kan gøre noget ved, i stedet for at irritere dig over det som du ikke lige kan pga. coronaen

ER DER SÅ NOGLE TING SOM DU VIL GØRE ANDERLEDES I FORHOLD TIL DET DU HAR GJORT INDTIL NU ?

Vores hjerne er super god til at finde en bagdør – i stedet for at hold fokus.

Hvis der opstår for mange, eller for stor begrænsninger – hvis vi ikke lige kan det som vi plejer – hvis noget gentagende gange er svært for os – så vil vores hjerne typisk forsøge at finde undskyldninger, forklaringer og begrundelser for at det er ”synd for os”, eller at nu kan vi ikke udvikle os, eller præstere optimalt.

Skab accept på situationen – undgå at blive frustreret

Du bliver ikke en dårligere rytter af lidt pause, fra den intense træning, eller fra konkurrencerne - bare du holder dig i gang

• Optimere dig selv
• Nyd dine ridninger

Få hjælp til at skabe det bedste udbytte i corona-situationen

En langstrakt uvis periode som corona-situationen, kan let fjerne både energi og overskud til at kunne finde alle de muligheder der er mulige, og som kan hjælpe både nu og fremadrettet når det hele starter op igen på et tidspunkt.

Med hjælp udefra kan du få et nuanceret overblik over dine optimerings-muligheder,

samt ”værktøjer” til at håndtere uvisheden i tidshorisonten.

SKAB FOKUS PÅ HELHEDEN, OG SKAB ROBUSTE FUNDAMENTER - DET HELE HÆNGER SAMMEN FOR AT FÅ DET BEDSTE UDBYTTE – SÅ DU KAN SKABE HOLDBARE OG LANGSIGTEDE LØSNINGER – UNDGÅ QUICKFIX-LØSNINGER, DE HOLDER IKKE I EN LANGSTRAKT PERIODE

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME GODT I GANG MED DET NYE ÅR

Hvis du er nysgerrig kan du læse meget mere om hjælpende og optimerende muligheder her på min hjemmeside

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak,

om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med.

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

GODT NYTÅR TIL ALLE (28/12-20)

Få det bedste udbytte af 2021

Slutningen af december og starten af januar, er tidspunktet, til at se tilbage på det forgangene år – Hvad gjorde jeg godt ? - Hvad gjorde jeg knap så godt ?

Evaluering skaber god viden - som giver os et godt grundlag til, at lave gode og realistiske målsætninger, og planer for det nye år.

Evaluere på det som du har gjort, og kunnet gøre – ikke på ærgrelserne, af det som ikke har været muligt pga. corona

Da 2020 jo har været et underligt år på mange områder – vil jeg anbefale at vi IKKE fokusere på de irritationer og frustrationer der har været mht. corona, nedlukninger, aflyste konkurrencer, stævner og kampe – men at vi evaluere og fokusere på hvad vi har gjort for at navigere igennem året, for at få det bedste udbytte af det der var muligt.

Efter sådan et år, er det meget let at miste lidt af gnisten - for der er jo ingen garanti for at 2021 bliver meget anderledes. Vores hjerne kan let miste lidt i toppen af koncentrationen og detaljerne - fordi at den ikke orker at blive skuffet - hvis der igen er konkurrencer, stævner eller kampe der aflyses.

Dette kan komme til at gå ud over vores træning og udvikling, samt glæden til det som vi gør.

HVAD GJORDE DU FOR AT FÅ DET BEDSTE UDBYTTE I 2020 ?

HVAD VIL DU GØRE FOR AT FÅ DET BEDSTE UDBYTTE I 2021 ?

Hver eneste dag hjælper og arbejder jeg med optimering af mange forskellige sportsudøvere - for at de kan få det bedste udbytte af det som de gør - eller hjælper dem med håndtering af forskellige udfordringer, som kan hæmme deres udvikling, præstationer eller gode oplevelser.

I gennem længere tid har mange sportsudøvere været noget frustrerede over, at de ikke føler, at de kan lave seriøse holdbare planer og målsætninger for det kommende år - pga. mulighed og risiko for aflysninger. Dette kan gøre at man ubevidst kan overse, at nørde ned i mindste detalje, eller lige gøre lidt ekstra for optimeringen i træningen og hverdagen, samt hos sig selv.

JEG ANBEFALER AT VI SKABER FOKUS PÅ DET SOM VI KAN GØRE NOGET VED – OG SELV KAN PÅVIRKE – I STEDET FOR AT FOKUSERE PÅ DET SOM VI IKKE SELV ER HERRE OVER.

Udefra kommende påvirkninger: Vi bliver konstant påvirket af ting (små og store) som vi skal tage stilling til i hverdagen, bl.a. fra de sociale medier, samt coronaen, gennem det sidste år.

• Vores hjerne skal bruge energi og ”lagerplads” på at bearbejde disse påvirkninger, som ellers kunne være brugt til endnu mere koncentration, fokus samt nørderi – Dette skaber let frustrationer og irritationer fordi vi måske ikke lige har overskud til, at lære at håndtere det.

Indre påvirkninger: Vores hjerne danner sig konstant billeder og forestillinger af hvordan vi ønsker at tingene skal være, og hvordan vi gerne vil se os selv.

• Disse påvirkninger kan vi lettere gøre noget ved – vi kan nemlig hjælpe vores hjerne ind på den vej som er mest hensigtsmæssig for os. Vores indstilling har en stor betydning på den indgangsvinkel, som vi har til forskellige situationer, samt til håndtering af eventuelle udfordringer.

SÆT ORD PÅ DET SOM DU TÆNKER PÅ – OG SOM DU VIRKELIG GERNE VIL.

DET HJÆLPER HJERNEN TIL AT SKABE ET BEDRE OVERBLIK,

OVER HVAD DER ER REALISTISK OG HENSIGTSMÆSSIGT AT GØRE FOR AT NÅ DET.

Lav klare målsætninger og konkurrence

I stedet for at vi lige vil se tiden an, mht. hvordan 2021 bliver – så lav klare planer for hvad du ønsker dig af 2021

Målsætninger: Hvad vil du gerne opnå – sværhedsgrader, resultater, udvikling, at komme tilbage efter en skade ?

• Hvad vil du gøre for at nå det – træning, optimering, nysgerrighed, nytænkning osv. ?

Konkurrence: Meld dig til dine ønskede konkurrencer, når de bliver annonceret

• Træn målrettet til konkurrencerne, stævnerne eller kampene – undgå at tænke på mulighed for aflysning. Hvis der kommer aflysninger kan du lave dine egne test i stedet for - så du bliver endnu mere klar til den næste planlagte konkurrence, stævne eller kamp.

Lav en god realistisk målsætning

Ud fra vores evalueringer, har vi skabt en god viden, som vi kan bruge til at lave klare og realistiske målsætninger.

Vær opmærksom på at der er stor forskel på ”ønsker/håb” og ”realistiske målsætninger”:

• Målsætning ud fra ”ønsker, håb og drømme”: Er ofte påvirket af følelser. Dette er ikke rationelt, og kan let skabe en konflikt i hjernen.
• Realistisk målsætning: Skabes både ud fra den viden, samt de erfaringer og kompetencer som vi har opbygget - samt ud fra det niveau som udøveren har som udgangspunkt. Det skaber tryghed i hjernen.

Der er bestemt ikke noget galt i at have ”ønsker og drømme” - det er jo en stor del af det, at dyrke sport - bare man er opmærksom på at de går hånd i hånd, med en realistiske målsætning, samt vores viden, kompetencer og niveau.

UNDGÅ AT DU SKAL UD OG INDHENTE DET SOM DU MÅSKE IKKE NÅEDE I 2020 – MEN SØRG FOR AT LAVE MÅLSÆTNINGER OG PLANLÆGNINGER UD FRA DET SOM ER REALISTISK -

OG UD FRA DET NIVEAU SOM DU HAR OPBYGGET

Husk på glæden ved processen frem mod dine mål

Hvis du ikke har fået skabt optimal konkurrence-erfaring pga. aflysninger, eller en skade – så vil jeg anbefale at du skaber fokus på GLÆDEN ved at få genopbygget erfaringer og robuste fundamenter – dette skaber overskud og en god tryghed – i stedet for, at have ”lidt for travlt” med, at vil indhente det tabte, og med at nå resultaterne” – dette giver stor risiko for stress og knap så gode oplevelser.

Hvilken indsats vil du yde for at nå dine mål ?

Den mentale-indstilling, ”viljen til at ville” og ”se mulighederne, ikke begrænsningerne”

Har stor betydning for hvilket udbytte vi får, ud fra de muligheder som vi har. Sammen med en optimal planlægning og målsætning, kan vi selv påvirke en stor del af vejen frem mod vores mål, samt at skabe de gode oplevelser.

Undgå at slæbe ”knap så gode” handlingsmønstre med dig

Når vi laver grundige evalueringer har vi rigtig god mulighed for at sortere i hvad der med fordel kan bruges, arbejdes og udvikles videre på – samtidig kan vi få synliggjort de områder der vil være hensigtsmæssigt at ændre på.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DINE PLANER OG MÅLSÆTNINGER FOR 2021

Du kan læse meget mere om hjælpende og optimerende muligheder her på min hjemmeside

Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak –

hvis du ønsker optimering til endnu mere udvikling og præstation – eller til håndtering af udfordringer.

Jeg har stor fokus på ”helheden” både udøveren samt ”mennesket inde i udøveren”.

JEG ØNSKER ALLE ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR

Med sportslig hilsen

Lars mars

Optimering af sportsudøveren

ER DU NYSGERRIG ”NOK” – PÅ AT NØRDE OG AFPRØVE MULIGHEDER ? (11/12-20

Prøv at tage dine kritiske-briller på – og stil dig selv spørgsmålet: ”Hvornår har jeg sidst været nysgerrig på at afprøve eller implementere nye muligheder i min hverdag eller ridning?”

Med en god portion nysgerrighed, videbegærlig, samt interesse i at afsøge muligheder og løsninger – skaber vi viden og gode muligheder for udvikling, eller til håndtering af udfordringer.

• Arbejder du på at forbedre udførslen af bestemte øvelser eller kompetencer ?
• At kunne håndtere nogle udfordringer der hæmmer din udvikling eller gode oplevelser?

Uanset om det drejer sig om din hverdag, skole/uddannelse, arbejde eller sport – så er der kæmpe fordele ved at være nysgerrig på, hvordan man kan få det bedste udbytte af det som man gør.

Her i corona-tiden, med bl.a. mange aflyste kampe, stævner, konkurrencer og uvisheder, samt hjemsendelser m.m. - giver det virkelig god mening, at være nysgerrig på hvordan man kan gøre det bedste i situationen - så tiden ikke bare går, men at vi bruger tiden optimalt.

Jeg hjælper mange sportsudøvere med at finde nysgerrigheden – og sammen synliggøre vi optimerende muligheder som vi afprøver. Vi skal tør, at træde ud af vanens-magt - for at kunne skabe viden - ikke kun hvis der er udfordringer, men også når det går godt.

Udfordringen med nysgerrighed

Nysgerrigheden kan desværre let komme under pres – bl.a.:

• Hvis vores hjerne er fyldt op med lidt for meget at tænke på.
• Hvis der er lidt for mange påvirkninger udefra.
• Hvis vores hjerne har mere fokus på det der er, eller kan være svært – i stedet for fokus på glæden ved at udvikle os.

Det vil kunne betyde at vores hjerne går i en form for ”overlevelse-tilstand” – at den kun har overskud til, at gøre det som man kender (vaner) - også selv om at det måske ikke altid er det mest hensigtsmæssige.

Jeg spørger ofte sportsudøvere, hvorfor de gør, som de gør i forskellige situationer – så ser de typisk på mig med et undrende blik, og svare ”sådan gør vi inden for denne sport”, efterfulgt af et overbærende smil – men jeg spurgte ikke om, man gør det - men HVORFOR ?

MIT BUDSKAB ER AT MAN SKAL STILLE SPØRGSMÅL, OG VÆRE NYSGERRIG PÅ,

”HVORFOR MAN GØR SOM MAN GØR”

BÅDE TIL SIG SELV, OG TIL TRÆNEREN, SAMT TIL DE MENNESKER DER HJÆLPER EN.

Vi kommer ofte til at gøre det samme – følge vaner eller rutiner indenfor vores sport – fordi ”sådan har man altid gjort”, eller ”det har man udviklet sig til at gøre”, MEN sæt nu:

• At det hæmmer en del af en videre udvikling – og at du ikke får det optimale udbytte af dit potentiale.
• At du ikke får knækket koden til løse eventuelle udfordringer – der kan hæmme din udvikling, præstationer og gode oplevelser

ENGANG IMELLEM ER DET FORNUFTIGT AT STOPPE OP OG VURDERE

”HVAD OG HVORDAN KAN MAN ELLERS GØRE”

DET HJÆLPER BÅDE KREATIVITETEN OG GLÆDEN VED, AT FINDE PÅ NYE MULIGHEDER ELLER LØSNINGER

Komfortzonen

Vi skal være nysgerrig på at arbejde os ud af komfortzonen, og ud af de trygge rammer, i forskellige situationer, for at kunne afprøve og skabe viden, om hvordan det virker – ikke som at være dumdristig – men ud fra en velovervejet handling og viden, samt med robuste fundamenter til at håndtere ”nyt land”.

Undgå at løbe rundt i hamsterhjulet

Vi er super gode til at gøre det samme dag efter dag – uanset om ”det går godt”, eller ”går knap så godt” – vi prøver typisk bare til på samme måde.

• Når det går godt: Vil det jo være naturligt at blive ved med at gøre det samme – og for de fleste vil det være tåbeligt at ændre på noget.
  • Men sæt nu at der kan optimeres på noget, som vil kunne give et endnu bedre resultat, både for udviklingen, præstationen, samt for udøverens trivsel.
  • Det er netop når det går godt, at vi har allermest energi og overskud, til at søge, afprøve og implementere nye optimerende områder -der både kan hjælpe nu og i fremtiden – vi skal bare være nysgerrig og have interessen for det.
• Hvis det går ”knap så godt”: Bliver vi ofte ved med at kæmpe alt for længe med de samme måder at gøre tingene på – og typisk uden at ændre noget, i et håb om at det nok bliver bedre i morgen/næste gang.
  • Men sæt nu at det som vi gør, ikke hjælper, uanset hvor meget vi øver, eller træner på det – måske vil det give god mening at ”sadle om” at ændre strategi, - at være nysgerrig på at søge nye muligheder og løsninger i stedet for at fortsætte med det der måske ikke lige virker, og som også påvirker os mentalt.
  • Vi glemmer ofte at evaluere, og at være nysgerrig på alt det som vi kan - og dermed få skabt en god viden om hvordan vi lærte det som vi kan - bl.a. fordi at vi har så travlt med at komme videre til næste resultat.

VI KAN HJÆLPE OS SELV MED AT GØRE TINGENE NEMMERE, MERE OVERSKUELIGE,

OG MERE UDVIKLENDE – VI SKAL BARE VÆRE NYSGERRIGE PÅ AT FINDE UD AF DET.

”WORK SMARTER – NOT HARDER”

Vær opmærksom på ”helheden”

Vi kommer ofte til kun at fokusere på det ”der kan gøres bedre” - og vi kan træne og øve til hudløshed for at dygtiggøre os på et bestemt område. Med en god portion nysgerrighed og fokus på optimering og helheden, både hos udøveren og ”mennesket inde i udøveren” kan vi typisk finde løsningerne.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT VÆRE NYSGERRIG –

FOR AT FÅ DET BEDSTE UD AF DET SOM DU GØR

Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om hjælpende og optimerende muligheder her på min hjemmeside

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak,

om hvad jeg eventuelt kan hjælpe dig med.

Med sportslig hilsen

Lars mars

MENS VI VENTER (6/5-20)

Kære alle sportsudøvere

Gør du det optimale for at udnytte tiden frem mod,

at konkurrencerne/kampene/stævnerne starter igen?

I pause-tider som f.eks. her i corona-situationen, giver det rigtig god mening, og rigtig gode muligheder for at få set sine vaner efter i sømmene. Prøv at træde ud af ”hamsterhjulet”, og gennemgå, om du gør det optimale for at nå dine mål, både inden, og nu frem mod en kommende konkurrence/kamp-start, med f.eks.:

• Har du den bedste træner for dig?
• Har du de bedste hjælpere til at hjælpe og vejlede dig?
• Får du det optimale ud af din træning?
• Gør du nok for at optimere dig, i forhold til dine mål?
• Har du mentale udfordringer som kan hæmme din udvikling og gode oplevelser?
• Har du fysiske udfordringer som kan hæmme din udvikling?

I den laaaange konkurrence/kamp-pause kan der meget let komme ”op og nedture” hvor lysten, motivationen og selvdisciplinen kan komme under pres.

Vi har det bare bedst med at vide hvad vi træner frem mod, for at træningen giver mening for os. Detaljerne, nørderiet og optimeringen kan stille og roligt blive skubbet lidt i baggrunden, når vi ikke nøjagtig ved hvornår det skal bruges.

Vores hjerne kan meget let finde på forklaringer, begrundelser og undskyldninger for f.eks.:

• At jeg begynder at koncentrere mig mere, når jeg ved hvornår jeg kan komme til konkurrencer igen.
• At jeg lige vil se hvordan det går i de første konkurrencer/kampe/stævner, inden jeg gør noget ekstra.
• At de andre jo nok heller ikke gør mere end ”mig”.
• At det gik jo også ok inden corona-nedlukningen – så det fortsætter jeg med.

Uanset hvordan din sportslige-vej har været her i corona-situationen - med eller uden optimering – så er der rigtig gode muligheder for at gøre dig optimal klar til når konkurrencerne/kampene/stævnerne starter op igen.

Undgå at starten på konkurrencerne/kampene kommer bag på dig – så du først lige skal til at i gang med, at indstille og klargøre dit konkurrence-mode.

Der har været, og er super gode muligheder for at få gennemgået, ændret, udviklet og optimeret på mange forskellige måder, som kan hjælpe dig til endnu mere udvikling, gode præstationer samt gode oplevelser, ved f.eks.:

• Gennemgang af træningsmetoder – får du et optimalt udbytte af dine træninger? Hvis ikke, så brug pausen til at prøve noget nyt og anderledes af – rigtig mange ”tør”/”gider” desværre ikke at afprøve noget nyt, og det kan hæmme både udvikling og resultater.
• Målrettet fysisk træning – både til udvikling eller hjælp til mén fra tidligere skader, samt til håndtering af udfordringer/ubalancer som kan hæmme en optimal bevægelighed.
• Få skabt gode kost-, væske- og søvn-vaner – alle tre områder har stor betydning for vores energi, koncentration og overskud til at kunne nørde samt til udvikling. I en travl hverdag, kan det være meget let at nedprioritere eller helt glemme at få spise sundt energigivende kost, og drukket vand eller saftevand, jævnt fordelt over hele dagen. Søvnen kan ofte også blive noget vi gør når det passer os, og ikke ud fra hvad vores behov er.
• Lav dig en plan for de konkurrencer/stævner som du gerne vil deltage i, i år – del dem op i del- og hovedmål. Hvis konkurrencerne/stævnerne bliver aflyst, så holder du bare fokus på det efterfølgende konkurrence. Det hjælper vores hjerne til at have noget at se frem til.
• Test dig selv – planlæg forskellige test med din træner, eller med dig selv, så du/I kan se om det som du/I gør giver det ønskede udbytte. På den måde træner du også din konkurrence-indstilling, og klargøre konkurrence-formen.

Træningen gør det ikke alene

Gør dig selv nogle tanker om du gør det mest optimale for at nå dine mål – og om du er opmærksom på helheden.

Vi træner ofte mere hvis vi ønsker udvikling og bedre præstationer – men vi kan desværre ofte glemme at der også skal andre ”hjælpende-områder” til for at få den ønskede udvikling.

Det hele hænger sammen, fysik, mentalt samt udøverens potentiale og niveau. Derfor er det en god ide at være opmærksom på helheden, både mht. til:

• Hvis vi har ubalancer eller smerter i kroppen, vil det bevidst eller ubevidst går udover energien, overskuddet samt koncentrationen.
• Mangel på de ”basale-behov” kost, væske, søvn, hvile – har samme virkning som ovenstående
• Hvis udøverens ambitioner overstiger potentiale og niveau – vil det skabe uro i hjernen og risiko for mange ”knap så gode oplevelser”.

Mine anbefalinger er, at man ikke kun skal have fokus på træningen,

inden man har gennemgået om der er andre områder der har behov for optimering.

Tiden begynder vel snart at nærme sig for genåbning af konkurrencerne/kampene/stævnerne – derfor kan du med stor fordel hjælpe dig selv til at være optimalt klar.

Rigtig god fornøjelse med optimeringen og træningen – husk også at lege og have det sjovt med træningen. Det er rigtig godt både for udviklingen og hjernen.

På min hjemmeside WWW.LARS-MARS.DK kan du læse mere om mine anbefalinger om optimering og fokus på helheden, samt mine råd her i corona-situationen.

Kom rigtig godt gennem corona-situationen også sportsligt

Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig mht.

mere udvikling, eller håndtering af udfordringer.

Med sportslig hilsen

Lars mars

FORVENTNINGER VS. AFSTEMTE FORVENTNINGER (20/5-20)

Nu er forskellige sportsgrene så småt ved at åbne op igen –

og vi kan så håbe på at der også snart kommer gang i kampene, konkurrencerne og stævnerne.

Så vi kan komme ud og prøve det af, som vi træner på

FORVENTNINGER

Efter en laaaang tid med nedlukning, glæder de fleste sig til at komme i gang med at konkurrere og præstere igen. Bevidst eller ubevidst bliver vi typisk påvirket af vores forventninger til hvordan vi håber at det bliver, både mht. omgivelserne, stemningen, oplevelserne samt resultatet o.l.

FORVENTNINGSPRES

Vi skal være opmærksom på at med forventninger ligger der også et pres, som gør at vi meget let kan blive sårbar og frustreret. For hvad nu hvis senariet/oplevelsen ikke bliver som vi forventede, så er der stor risiko for at vi bliver påvirket følelsesmæssigt og dermed kan det blive svært at tænke rationelt og få det bedste udbytte.

FORBEREDELSE

Inden det hele starter op, vil det være en rigtig god hjælp for udøveren, at få klare afstemte forventninger både til sig selv samt med de mennesker som har eller kan have indflydelse på dine præstationer og oplevelser, som f.eks.:

• Fortæl hvilken hjælp og kommunikation du har brug for, fra bl.a. din træner, hjælpere, forældre og fra dit team – på den måde har de mulighed for at give dig den optimale hjælp.
• Spørg ind til hvad der ”forventes” af dig fra bl.a. din træner, forældre, holdkammerater, agenter, sponsorer, pressen o.l. – på den måde kan du meget bedre forberede dig, i stedet for at noget kommer bag på dig.

PLANLÆGNING

Vær opmærksom på at du lige skal i gang igen efter en lang konkurrence-pause – forvent derfor ikke at du kan starte der hvor du stoppede inden corona-pausen.

• Lav en god planlægning for hvordan din opstart skal være, så du undgår et stort forventningspres fra starten.
• Opbyg din plan som en trappe – hvor målet er at få skabt viden, og genskabt rytmer samt præstations-erfaringer, inden du tager et skridt op på næste trin.
• Skab fokus på glæden til din sport – så det ikke kun er præstationen der er i fokus På den måde får du opbygget en sund opstart til at bygge videre på. HUSK at informere og inddrage din træner, forældre hjælper/team.

SKAB RO I HOVEDET MED AFSTEMTE FORVENTNINGER

Forventningerne kan fylde mere i underbevidstheden end vi regner med. Hvis vi skal præstere optimalt er det vigtigt at vi kan skabe ”ro i hovedet”, så vi kan skabe optimal fokus og koncentration på ”opgaven” – og med en klar viden om:

• ”Hvad skal jeg” ?
• ”Hvad kan jeg” ?

Ikke bygget på drømme eller håb – men ud fra viden, erfaringer og god planlægning.

TRYGHED MED AFSTEMTE FORVENTNINGER

Afstemte forventninger skaber tryghed, og fjerner et unødigt pres - til stor fordel for både udviklingen, præstationen samt oplevelserne.

Tænk på situationer som f.eks.:

• Hvis du er usikker på hvad træneren forventer af dig – vil din hjerne konstant arbejde bevidst eller ubevidst på, at du rammer det, som du tror, at din træner forventer, at du kan eller gør.
• Hvis du har store forventninger til dig selv – vil din hjerne automatisk begynde at tænke på det, der kan gå ”knap så godt”, i stedet for at koncentrere sig om det som du ved at du kan, og glæder dig til at vise.
• Hvis du ikke føler, eller er usikker på om din hjælper/team siger eller gør det rigtige, eller på den rigtige måde ud fra dine krav og behov – vil din hjerne automatisk have et behov for at kontrollere, eller selv udføre nogle af ”opgaverne”, for at skabe tryghed.

FORVENTNINGER TIL ANDRE

Det er så let at have forventninger, enten til sig selv eller til andre – men det er simpelthen ikke fair at have forventninger til andre, hvis de ikke har kendskab til forventningerne til dem. Der er også stor risiko for at forventninger til andre kan rammer sig selv, bl.a. fordi at vores hjerne ubevidst vil tænke på, hvad mon andre tænker om ”mig”.

KOMMUNIKATION

Tanker eller udtryk som ”Jeg troede at…..”, eller ”Jeg håbede at…..”, er ofte noget der kan komme op i os, og specielt hvis vi bliver usikker eller skuffet over personer eller egen præstation.

Vi skal bare lige være opmærksom på at vores hjerner måske ikke ser tingene på samme måde - derfor kan der let opstå misforståelser, som kan tage meget energi og skabe irritationer og frustrationer.

En god kommunikation, hjælper til at få skabt viden og klarhed så ingen skal gætte sig til hinandens tanker og behov. Det skaber tryghed og mulighed for et optimalt udbytte.

Undgå at hverdagen og sporten bliver til en gætte konkurrence

• Forvent ikke mere af andre end du har givet dem viden om.
• Forvent ikke at din træner er opmærksom på hvordan du har det, og hvad du ønsker – sørg selv for at fortælle det.
• Forvent ikke et større udbytte end du har skabt kompetencer til, og det som du har gjort for at nå det.

AFSTEMTE FORVENTNINGER MED TRÆNEREN

Sørg altid for at have helt klare aftaler og afstemte forventninger med din træner.

• Udøveren skal informere træneren om mål og ønsker.
• Træneren skal informere udøveren om det er muligt, samt en plan for hvordan det kan blive opfyldt.
• Sørg altid for at have opbygget robuste fundamenter og kompetencer inden du forventer mere af dig selv.

På den måde sikre I jer et godt afstemt samarbejde

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT FÅ AFSTEMT DINE FORVENTNINGER -

INDEN DU SKAL PRÆSTERE IGEN.

HUSK PÅ GLÆDEN TIL DET SOM DU GØR

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak vedr. hvad jeg kan hjælpe dig med.

Her på siden kan læse mere om optimering til en god start på kampene/konkurrencerne/stævnerne

KOM GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN, OGSÅ SPORTSLIGT

Med sportslig hilsen

Lars mars

KOST, VÆSKE, SØVN OG HVILE ER VIGTIG - OGSÅ I EN CORONA-TID (2/5-20)

VIL DU HAVE ET OPTIMALT UDBYTTE AF DET SOM DU GØR ?

Er du opmærksom på, at de fire ovenstående områder har en STOR BETYDNING for:

• Evnen til at kunne skabe overblik, samt at tænke rationelle tanker
• Evne til at tage de bedste beslutninger
• Evne til bedre indlæring og forståelse
• Evnen til at kunne nørde ned i mindste deltalje
• Evnen til at håndtere udfordringer, samt at skabe udvikling
• Evnen til at holde fokus og koncentrationen over længere tid

Ovenstående områder kan være afgørende for at få den bedste udvikling,

det bedste udbytte, samt de bedste oplevelser.

I corona-situationen har mange ting ændret sig både i hverdagen og i sporten –

og det kræver ekstra energi at kunne holde overblikket, for at kunne navigere bedst muligt i denne tid.

Når vi i længere tid ikke har de kendte hverdagsrytmer, og med uvisheden for hvornår det hele bliver som før, kan vores tanker meget let drøne derudad med bl.a.:

• At det kan være svært at holde dampen oppe
• Hvornår bliver det normale forhold igen
• Hvordan kommer det til at gå når konkurrencerne/kampene/stævnerne op igen
• Osv. osv.

Dette kræver optimal energi til både hjerne og krop, for at kunne håndtere og navigere optimalt i både tanker, reaktioner samt følelser.

HVIS DER UFRIVILLIGT SKER STØRRE ÆNDRINGER

I hverdagen, eller med de sportslige-planer – opstår der ofte et større pres på vores hjerne og krop.

• Hjernen bliver let frustreret over ændringerne, og det som man eventuelt ikke lige kan som tidligere – hjernen skal derfor bruge ekstra energi til at håndtere tanker og følelser, samt ændre på vaner, og skabe nye rytmer.
• Kroppen bliver påvirket fra de signaler som hjernen udsender – og derved kan der bl.a. sættes gang i stresshormonet Adrenalin, som påvirker os uhensigtsmæssigt – kroppen skal derfor også have ekstra energi for at kunne restituere og holde musklerne optimalt aktive.

UNDERSKUD AF ENERGI

Hvis hjerne og krop er lidt i underskud af energi, vil det typisk påvirke os ekstra meget i de perioder hvor ”tingene ikke lige køre som vi ønsker det” - eller hvor der er ”ekstra meget at tænke på/tage stilling til” - eller hvor det kan være ”lidt ekstra svært”, som f.eks.,:

• Hvis vi har lidt svært ved at lære, eller håndtere noget ”svært”
• Hvis der kræves fokus og koncentration over længere tid
• Hvis vi er lidt nervøse/spændt når vi skal præstere (bl.a. til kampe/konkurrence/eksamen o.l.)
• Hvis vi er skadet.
• Og f.eks. som nu, hvor de sportslige- og hverdags rutinerne er ændret

GLEMMER AT SPISE - TRØSTESPISER - eller at have knap så hensigtsmæssige SOVE-VANER

I perioder hvor man har ekstra travlt – eller hvor man er presset - eller som nu i en corona-tid, kan man let få følelsen af at det er lidt ”synd for sig”, og derved kan man meget let oparbejde knap så hensigtsmæssige handlingsmønstre og vaner, som f.eks.:

• At man let kan glemme at spise og drikke optimalt
• At man let kan komme til at spise lidt for meget - eller trøstespise (spise usundt)
• At man ikke sover optimalt - f.eks. pga. mange tanker, eller at man kommer lidt for sent i seng – og ikke har eller har haft optimale søvn-vaner.
• At man ikke lige får taget nogle hvil i løbet af dagen, til at få clearet hjernen, og få skabt ny energi.

Ingen af delene er selvfølgelig hensigtsmæssigt – men vores hjerne kan så let overbevise os om at vi har styr på det, og at det går fint på den måde. Det kan derfor være lidt svært at opdage behovet, ændringerne eller de knap så optimale mønstre.

MINE ANBEFALINGER

”Basis-områderne” KOSTEN, VÆSKE, SØVN OG HVILE – er efter min mening de vigtigste fundamenterne for at kunne skabe:

• Den bedste udvikling
• Den bedste håndtering af udfordringer
• Den bedste trivsel
• De bedste oplevelser

Man kan arbejde nok så meget med sin mentale-tilstand, det fysiske-område eller træne endnu mere – der er bare en stor risiko for at det optimale udbytte udebliver, hvis man ikke har styr på ”Basis-områderne”

DET ER FORNUFTIGT AT GENNEMGÅ DINE VANER FOR KOST, VÆSKE, SØVN OG HVILE

Uanset om du føler at du har styr over det eller ej - kan det være hensigtsmæssigt, og måske givtigt, for at kunne optimere dig selv optimalt. Til stor fordel for din udvikling samt håndtering af udfordringer, samt at komme bedst muligt gennem corona-stiuationen.

VORES BEHOV FOR ENERGI ÆNDRE SIG I PERIODER

Som udgangspunkt er det rigtig godt at have ROBUSTE FUNDAMENTER med et optimalt indtag af kost og væske, samt et optimalt søvn- og hvile niveau. Vi skal dog være opmærksomme på at disse fundamenter/områder er variable – dvs. at vi har behov for at skrue lidt mere op for områderne engang imellem, for at kunne yde, præstere og nørde optimalt – som f.eks.:

• I varmt vejr – kroppen skal bruge mere energi for at holde kropstemperaturen nede
• I koldt vejr – kroppen skal bruge mere energi for at holde kropstemperaturen oppe
• Hvis vi i perioder har meget travlt og/eller mange tanker
• I perioder med øget træningsmængde
• I perioder med behov for fokus og koncentration over længere tid
• SAMT I EN PERIODE SOM HER I CORONA-SITUATIONEN

DE "BASALE-OMRÅDER" FOR VORES ENERGI-NIVEAU

Kost

Vigtigt med sund og nærende kost Jævnt fordelt over hele dagen - med 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider

Kosten har stor betydning for:

• Energiniveauet
• Immunforsvaret
• Restitutionsevnen
• Indlæringsevnen
• Overskud og overblik, både til udvikling samt at kunne navigere i udfordringer
• At kunne holde koncentrationen over længere tid – m.m.

Vær opmærksom på at vores behov for energi, og mængde af mad er forskellig fra person til person. Der kan være stor forskel på vores forbrændings-niveau.

Væske

Vand har stort set de samme vigtige fordele som kosten har – hvis vi kommer lidt i underskud af væske, bliver vores energi, restitution, indlæringsevne samt koncentration stille og roligt dårligere. Ofte sker dette helt uden at vi mærker det, men det giver sig udslag i udviklingen, præstationen samt oplevelserne.

• Vand eller saftevand skal indtages jævnt fordelt over hele dagen, uanset om vi er tørstige eller ej.
• Energidrik (ikke fra de farvestrålende flasker/dåser - men fra opblandet pulver, fremstillet af naturprodukter), kan med stor fordel indtages til optimering af energiniveauet.
• Hvis vi bare kommer i et lille underskud af væske kan det nedsætte vores ydeevne helt op til 20%

Vær opmærksom på at der er stor forskel på hvad et optimalt væskeindtag er fra person til person – nogle sveder eller forbrænder mere i forhold til andre. Som tommelfingerregel kan du som minimum prøve at indtage 0,033 ml pr./kg. kropsvægt (det svare f.eks. til 2 l over en dag, ved en person på 60 kg.)

Søvn

Søvnen har på samme måde som kosten og væske samme vigtige funktion til at skabe den bedste energi, overblik, koncentration samt restitution. Søvnen er livsvigtig for vores trivsel. Vi kan let tilvænne os til mindre søvn – men udslaget kommer typisk når vi er presset, skal skabe overblikket, samt tage de bedste beslutninger.

Der er forskel på vores søvnbehov, alt efter alder, A/B menneske, belastning på krop og hjerne i løbet af dagen og i perioder.

Hvile

Hvile hjælper både krop og hjerne til at få et lille ”pusterum”, dette er både sundt, og så hjælper det os til at få clearet hjernen til næste ”opgave” – på den måde kan vi meget bedre nørde, og få det bedste udbytte med det som vi gør.

Her på siden kan du læse mere om vigtigheden og fordelene ved at skabe fokus på dit energi-niveau, samt ideer til hvordan du kan optimere dig endnu mere –

til stor fordel for din udvikling eller håndtering af udfordringer.

kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig med optimering,

eller at komme bedst muligt gennem corona-situationen sportsligt.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT OPTIMERE DIT ENERGI-NIVEAU

KOM GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN, OGSÅ SPORTSLIGT

Med sportslig hilsen

Lars mars

SKAB FOKUS PÅ DET SOM DU KAN GØRE NOGET VED (10/4-20)

Det er ved at være lang tid siden at der har været mulighed for at deltage i konkurrencer/kampe/stævner, og for nogle også normale træninger – og med uvisheden til hvornår vi kan komme i gang med at konkurrere igen, er der stor risiko for at vores hjerne kan begynde at miste lidt momentum.

Jeg taler med mange sportsudøvere, fra mange forskellige sportsgrene, og der er helt naturligt, ved at opstå en gennemgående frustration for hvornår konkurrencerne/kampene/stævnerne i deres sport starter op igen - så de kan få planlagt deres sæson med hoved- og delmål, og dermed have noget konkret at træne frem mod.

Vores hjerne kan let blive lidt doven, hvis der ikke lige er noget klart og synligt at se frem mod – derfor er det vigtigt at man selv skaber det klare og synlige ved at holde fokus på det som vi kan gøre noget ved.

HUSK PÅ GLÆDEN

• I at skabe udvikling, både teknisk, fysisk og mentalt
• Glæden ved at være i processen
• Glæden ved at dyrke sporten - så det ikke kun er selve præstationen til konkurrencer/kampe/stævner der motivere os, og er drivkraften i sporten – men at det er glæden ved at dyrke sporten, ved at skabe nye kompetencer og gode oplevelser

VED AT SKABE FORSTÅELSE – KAN VI BEDRE HÅNDTERE FORSKELLIGE SITUATIONER

Jeg ved godt at det er så let at sige eller skrive, at man bare skal gøre ”det ene eller det andet”, eller ”tænke på en positiv måde” – men jeg ved også at det kan være mega svært når vi ikke har ”trygheden” i hverdagen, eller noget helt konkret at se frem mod.

Det er netop derfor at jeg skriver disse indlæg, for at skabe forståelse for, hvorfor vi ofte kan have de tanker og de handlingsmønstre som vi har - og hvordan vi med en accept, bedre kan håndtere forskellige situationer - og dermed undgå eller nedsætte risikoen for frustrationer, knap så gode tanker, samt at vi lettere kan blive irriteret osv.

Corona-situationen kan faktisk sammenlignes lidt med en skadesperiode for rytter eller ponyen/hesten – i denne situation kan man i en periode heller ikke det samme som tidligere, og uvisheden kan være stor, for hvornår man kommer tilbage, og om det er på samme niveau

BEGRUNDELSER OG FORKLARINGER

Vores hjerne er super god til selv at finde på begrundelser og forklaringer for det ene eller det andet, som ikke lige går vores vej i sporten – i en tid med langstrakte uvished, som nu f.eks. med coronaen, vil vores hjerne også let kunne begynde at påvirke os, med at det er ok, at gå et niveau ned i ydeevne, eller at det ikke er så ”sjovt” mere.

Enten fordi at det er svært at holde motivationen efter en lang periode, eller fordi der ikke lige er klare indikationer for hvornår det hele starter op igen, og hvilke mål og konkurrencer man skal gå efter.

MEN DET ER NU AT VI SKAL ”HOLDE SKRUEN I VANDET” – VED AT HOLDE FOKUS PÅ GLÆDEN TIL SPORTEN - FORTSÆTTE MED AT VEDLIGEHOLDE AT LIGGE ET LAG PÅ VORES NIVEAU

VORES TANKER

Vores hjerne er ikke altid rationel – og tankerne søger ofte hen på de ting som vi ikke lige kan i en periode – f.eks. pga. af en skade - eller hvis resultaterne, og de gode oplevelser udebliver i en periode – eller som nu i en corona-tid.

Hvis disse perioder bliver "lidt for lange" kan det være svært at holde fokus, og vi kan lettere blive påvirket af frustrationer og irritationer. Dette går typisk udover energien, sporten, samt familien.

SKAB ACCEPT PÅ SITUATIONEN

Ved at skabe accept på en given situation, skaber vi ”ro i hovedet” – som hjælper os til:

• Mere overskud og overblik
• At vi meget bedre kan tænke rationelt
• At vi bedre kan skabe fokus, og koncentrere os om det som vi kan – i stedet for ”det som vi ikke kan”
• At vi lettere undgå frustrationer og irritationer.

Ovenstående hjælper os til at kunne finde, og arbejde med muligheder til at håndtere situationen.

TÆNK KREATIVT

Prøv at tænke kreativt og anderledes i forhold til det som du plejer – nu da der ikke lige er konkurrencer/kampe/stævner lige om hjørnet, kan man jo godt tillade sig at prøve noget af, så alt ikke lige er målrettet endnu en præstation.

Brug tiden optimalt til at prøve noget af -

der kan virkelig ligge mange muligheder for at dygtiggøre sig,

hvis vi springer lidt ud af vanens-magt.

HUSK OGSÅ AT LEGE – SPORT SKAL VÆRE SJOVT

• Leg skaber mange super gode kompetencer til endnu mere udvikling

FOR HVER GANG DU STØDER PÅ EN BEGRÆNSNING –

SÅ PRØV AT FINDE PÅ EN MULIGHED

Ved at tænke ”ud af boksen”, holder du hjernen godt i gang,

og måske skaber vi nye udviklende muligheder, som også kan bruges når det hele starter op igen.

UNDGÅ AT KEDE DIG

Det er meget let at føle kedsomhed, når der ikke lige er noget bestemt at træne frem mod – vi kan stadig have mange gøremål, og nok at se til, men hjernen bliver måske ikke helt udfordret fordi der ikke lige er noget bestemt at sætte sig op til. Hjælp dig selv med klare planlægninger.

PLANLÆGNING

Lav en god planlægning for hvad du kan gøre for at komme bedst muligt ud på den anden side, til når det hele starter op igen. Det er mere motiverende at have målrettede planer, og det giver samtidig også mere energi når man har noget at holde sig til.

Lav klare planer for hvad du vil have ud af hver træning, og hvilket udbytte du ønsker dig af de samlede træninger. På den måde kan alt blive målbart, uanset om målet er at træne på et specifikt område, eller det er at lege – det giver meget bedre muligheder for at evaluere efterfølgende når vi har en klar plan med det vi gør.

TEST DIG SELV

Ved at lave små test, kan vi meget bedre følge om vi får det udbytte som vi ønsker os, eller om der skal ændres på nogle områder.

HOLD VED SÅ MANGE GODE VANER SOM MULIGT – MEN SKAB OGSÅ MEGET GERNE NYE

Prøv at sætte dine vaner under en lup – vær kritisk overfor om de fungere optimalt. Hvis du ”bare” gør ting ”fordi at det har du altid gjort”, eller ”sådan gør andre også” – kan du begrænse dine udviklingsmuligheder.

Selvfølgelig ud fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger

UDFORDRE DIG SELV – DET ER NU AT VI MED FORDEL KAN STEPPE ET NIVEAU OP – SÅ VI MOTIVERE OS SELV TIL AT HOLDE MOMENTUM OG BLIVE VED – UANSET:

• Om Det drejer sig om at vedligeholde niveauet
• Om det drejer sig om at skabe udvikling
• Om det drejer sig om endnu mere optimering – mentalt, fysisk, kost, planlægning osv.
• Eller om det drejer sig om at huske endnu mere på glæden til sporten

Det er nemlig desværre så let at komme til at slække på indsatsen.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT HOLDE POWER

Her på siden kan du læse meget mere om hvad jeg hjælper sportsudøvere med

Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak, om hvad jeg evt. kan hjælpe dig med

KOM GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN, OGSÅ SPORTSLIGT

Med sportslig hilsen

Lars mars

GØR DIG KLAR TIL TRÆNING I PÅSKEN

Køb ind i dag onsdag, og vær klar til en god omgang styrketræning i påsken,

og til at vedligehold træningen fremadrettet.

HJEMME-TRÆNING MED HJEMMELAVET UDSTYR (8-4-20)

Med statsministerens pressemøde mandag d. 7. april – se det ikke lige frem ud til,

at der er udsigter til genåbning af fitnesscentrene lige foreløbigt.

Der er garanteret mange der er ved at have abstinenser af den mangelende styrketræning, og holdtræning – mange har nok skiftet fitness-træningen ud med løb, cykling eller hjemmetræning med yoga, eller andre træningstyper fra hold-træningerne.

Styrketræning holdes måske sporadisk ved lige, med træning med egen kropsvægt eller med noget lettere udstyr.

Hvis du er vant til at træne med de lidt tungere vægte, vil manglende påvirkning af nervebanerne og musklerne allerede begynde at melde sig efter ca. 14 dag - og nu er det jo snart en måned siden at fitnesscentrene lukkede pga. coronaen, og der er ikke lige en synlig udsigt til hvornår de genåbner.

Men du har en ok mulighed for at holde noget af styrken og nervebane-påvirkningerne ved lige –

uden at det skal koste dig en formue.

SE MULIGHEDERNE IKKE BEGRÆNSNINGERNE

For mit eget vedkommende blev jeg simpelthen nød til at tænke kreativt efter 14 dage uden styrketræning - jeg ønskede ikke at købe vægt-udstyr som jeg alligevel ikke vil få brugt når fitnesscentrene åbner igen.

Med få materialer og med få udgifter kan du lave dit eget udstyr, som faktisk fungere ok - det er jo kun kreativiteten der sætter grænserne.

Køb flg.:

1. Et vandrør (tykkelse: 1” (tomme) – længde: 2 – 2,5 m) – kan bestilles, og afhentes hos den lokale vvs-mand, eller, vvs-butik - Pris: vel ca. 100 - 150,- men spørg lige efter prisen inden bestillingen

2. Spande i flere størrelser – købes i byggemarked (f.eks. Bygma):

-) f.eks. prof. murespand 12 l – kan veje 19 kg. med sand - Pris: 2 stk. ca. 25 kr.

-) f.eks. prof. murespand 20 l – kan veje 25 kg. med sand - Pris: 2 stk. ca. 50 kr.

3. Sand til at komme i spandene – kan f.eks. købes i byggemarked, eller hvor man køber sand til en sandkasse - Pris: ?

4. Tov til at lave en træningsslynge (en form for TRX) – købes i byggemarked – Pris: ?

-) Husk at måle længden til de to stykker tov som du skal bruge, alt efter i hvilken højde, og hvor du vil montere tovet, f.eks. i et træ, på bjælken i en carport o.l.

-) Husk at have en længde hvor du kan isætte din fod, til et-bens squat – så kan du jo bare korte tovet op, alt efter hvilke overkrops-/ben-øvelse du vil lave.

5. En rør-isolering (bruges til at sætter rundt om et rør for at holde på varmen) – skal bruges som håndtag på spande og tov, for at skåne hånden – købes i byggemarked, eller hos vvs-manden når du bestiller rør – Pris: ?

6. Træningselastikker i forskellig styrke – til træning at bagskulder, triceps, og evt. sætte rundt om benene for ekstra påvirkning - kan købes på nettet eller hos enkelte sportsbutikker – Pris: 2 m. ca. 80 - 100 kr.

7. En bobslæde til enten at trække efter kroppen (godt for ben og eksplosivitet), eller til at trække med armene (som rows – godt for overkroppen) - kan måske lånes hos sine eller venners børn ☺ Husk lige at købe tov til at lave en træk-anordning.

Med ovenstående materialer kan du faktisk træne hele kroppen,

med en ret god påvirkning, ud fra de flestes niveau.

Du er meget velkommen til at give lyd hvis du har spørgsmål – eller andre ideer, som kan deles med andre trænings-hungerende.

Over de næste dage ligger jeg lige nogle fotos op af forskellige træningsmuligheder, så du har lidt inspiration

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN HJEMMETRÆNING – OG VEDLIGEHOLD AF DIN KROP,

SÅ OPTIMALT SOM MULIGT, UD FRA CORONA-SITUATIONEN

KOM GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN, OGSÅ SPORTSLIGT

Med sportslig hilsen

Lars mars

KÆRE SPORTSUDØVER - HOLD DIN PRÆSTATIONS-FORM VED LIGE (23/3-20)

Brug ikke energi på, hvor længe corona-situationen varer –

men hvordan du kan være så klar som muligt når den stopper.

TEST DIG SELV

I stedet for kun at træne er det en rigtig god ide at lave test-dage, hvor du får skabt en viden om: Om du får et optimalt udbytte af det som du gør.

I en periode hvor man ikke lige kan komme til konkurrencer/stævner/spille kampe er det vigtigt at opretholde ”spændingsniveauet”, og de vaner som man har til konkurrencerne/kampene/stævnerne.

HJERNEN

Vores hjerne kan let blive lidt doven, og lidt ”rusten” hvis den ikke er blevet presset til at yde optimalt i en periode – dette har stor indflydelse på vores kreativitet, energi, koncentration og overblik. Det kan tage tid inden man kan komme op i højeste præstations-niveau igen, fordi at man ”først lige skal i gang igen”.

Det er sundt at tage en slapper i hjernen engang i mellem, for den skal også restituerer lige som resten af kroppen, for at den kan yde optimalt – men vi er også nød til at træne og presse den, på en kontrolleret måde, for at den kan udvikle sig, så vi kan præstere bedre.

Lige nu står vi i en situation som giver en ufrivillig pause fra konkurrencer/kampe/stævner, og hvor der er en stor risiko for at vores hjerne kan begynde at spille os et lille puds, og måske tænke mere i begrænsninger i forhold til muligheder – bl.a. fordi at der måske er mange andre ting der påvirker hjernen, med f.eks. at vi ikke lige har et overblik over hvor lang tid der går endnu inden vi kan komme tilbage til de normale træninger og konkurrencer/kampe/stævner.

Med test-dage kan vi gøre rigtig meget for at opretholde et godt niveau indenfor flg. vigtige områder:

Mentalt

Fysisk

Teknisk

Planlægning

ACCEPT PÅ SITUATIONEN

Det vigtigste er at vi først skaber accept for situationen – således at vores hjerne ikke konstant prøver, bevidst eller ubevidst, at finde undskyldninger for bl.a.:

• At det er ”synd for mig” – nu kan jeg måske ikke nå det som jeg gerne vil.
• At nu kan det være at vi ikke er lige så gode når det starter op igen.
• Osv. osv.

Ved at skabe accept på en situation som vi ikke kan gøre noget ved – skabe vi ”ro på” i hjernen – dette gør, at vi bedre kan fokusere på det som vi kan gøre noget ved – f.eks. ved at tage ansvar for:

• At vi vil være så klar som muligt, når de normale træninger og konkurrencer/kampe/stævner starter op igen.

På den måde kan vi undgå at vores niveau falder for langt ned –

og derved kan vi hurtigere komme tilbage til vores topniveau, og udvikle ud fra det.

PLANLÆGNING AF TEST

Lav en god langsigtet planlægning som er holdbar for både din personlige udvikling samt din sportslige-udvikling – for vi ved jo ikke hvornår der er normale tilstande igen.

• Få lavet gode trænings- og test-planer, evt. med din træner, eller forældre – så du altid er optimal forberedt.
• Lav skemaer hvor du synligt kan se hvordan træning eller testen gik – vores hjerne kan virkelig godt lide når noget er synligt, og specielt i situationer hvor hjernen kan være lidt mere presset, som f.eks. i den situation som vi står i nu.
• Acceptere at der skal trænes alternativt – og at det er målrettet frem mod noget
• Lav også planer for test af dine tillægstræninger – styrke, smidighed, stabilitet, kondition, optimering – så du også kan følge om de giver et optimalt udbytte – så du kommer tilbage i endnu bedre form, til stor fordel for både dig selv og din sport.

TEST-DAGE

Uanset hvilken sport du dyrker – kan du næsten altid på en eller anden måde, både teste det tekniske, det fysiske samt kroppens mobilitet. Tænk kreativt.

• Vær seriøs og perfekt i det hele – det er en TEST - så du har mulighed for at evaluere på det hele efterfølgende.
• Test dig selv ud fra det som du gerne vil være god til.
• Optag video, som du og din træner kan nørde med efterfølgende.

FORDELE VED AT LAVE TESTDAGE

Når vi har lavet en test, har vi også skabt en GOD VIDEN som vi kan bruge aktivt og nørde med, til endnu mere udvikling.

• Med test får vi holdt vores hjerne skarp og aktiv til konkurrence situationer.
• Du få viden om der er noget som du med fordel kan træne eller optimere på.
• Du har mulighed for at prøve noget af, uden at det går ud over en normal træning.
• Det er motiverende at have noget at se frem til

EVALUERING

Typisk når vi laver test eller har været til konkurrencer/kampe, så evaluere vi på resultater – vi glemmer ofte at evaluere på alt det inden, som f.eks.: Dagen inden, vores mentale indgangsvinkel, stemningen og samarbejdet med hjælperne og træningen, opvarmningen, den mentale påvirkning osv.

• Efter hver test – så prøv at gennemgå det hele lige fra starten – prøv at se dig selv, og det som du gør fra et helikopter-perspektiv, altså med et åbent sind – og stil dig selv så spørgsmålet: ”GØR JEG DET OPTIMALE FOR AT FÅ DET BEDSTE RESULTAT”?
• Er der noget som du med fordel kan gøre anderledes ?
• Bruger du alle de optimerende muligheder der kan hjælpe dig til de bedste resultater og oplevelser?

HUSK PÅ GLÆDEN TIL DET SOM DU GØR

Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak vedr. hvad jeg kan hjælpe dig med.

KOM GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN, OGSÅ SPORTSLIGT

Med sportslig hilsen

Lars mars

KÆRE FORÆLDRE TIL SPORTSUDØVERE (15/3-20)

Det kan kræve store ressourcer af forældre i disse corona-tider –

her vil jeg dog nøjes mig at skabe fokus på forældres rolle til,

udøveren og ”mennesket inde i udøveren”.

HJÆLP UDØVEREN TIL MOTIVATION OG INSPIRATION - BÅDE MHT. FYSISK OG MENTALT

I denne tid hvor alt sportsligt stort set er lukket ned – er det vigtigt at hjælpe udøveren med at få skabt ”ro på” og få skabt et overblik.

• Undgå at havne med den tankegang ”DET ER SYND FOR DIG (udøveren/barnet)”, fordi de ikke kan det med sporten som begge parter elsker – det vil bare smide endnu mere ”benzin på bålet” til, at udøveren/barnet vil tænke ”knap så positive” tanker, og tænke i begrænsninger.
• Vær rationel – og skab fokus på: Hvilke muligheder har vi ?

PLANER

Vi kan nok desværre ikke regne med at det hele åbner op igen lige om lidt – derfor vil jeg anbefale at forælder og udøvere skaber nogle gode langsigtede planer, for at udøveren kan holde, eller måske endda udvikle sit sportslige-niveau - både mht. styrke, mobilitet, stabilitet, kondition samt ridningen – så udøveren er så klar som muligt når det hele går løs igen.

DET MENTALE OMRÅDE:

FORÆLDRE SKAL VÆRE KLIPPEN – DER KAN SKABE ”RO PÅ”

Forældre kan meget let komme til at havne i en lidt svær situation, med bl.a.:

1) De har måske selv mange ting at tænke på, for at få det til at fungere.

2) De har deres barn/børn, der kan være fyldt op af store spørgsmål og tanker.

3) Derudover har de også udøveren – hvor der kan være store følelser og frustrationer involveret – bl.a. med tanker på: Hvad med konkurrencerne/kampene ? Hvad med udtagelserne og/eller kvalifikationerne ? Hvad med udviklingen ? osv. osv.

I situationer hvor vi ikke helt har kontrollen og overblikket, samt hvor uvisheden, for det ene eller det andet, præger vores hverdag – kan der meget let opstå lidt ”trælse situationer” mellem forælder og barn/udøver, bl.a. fordi at begge parter kan have lidt svært at håndtere situationen. -- Som forælder er det vigtigt at være klar til at håndtere dette, uden selv at blive grebet af frustrationer - ellers er der stor risiko for at det ender i dårlige situationer.

TEAM

Når der er følelser involveret, kan der i pressede og stressede situationer være svært at tænke rationel og udvikle handlingsplaner – så prøv at se jer som et team

• I et team hjælper man hinanden.
• I et team gør man hinanden gode.
• I et team fokusere man på ”opgaven” for at nå et mål og gode oplevelser.
• I et team er det lettere at tænke rationelt og undgå for mange følelser.

DER KAN LIGGE ET STORT PRES INDE I HOVEDET PÅ EN UNG SPORTSUDØVER

Både mht. præstation og anerkendelse i skolen, uddannelsen og til sporten – og med coronaens-nedlukning af Danmark og hele verden, kan dette give det unge menneske endnu mere at tænke på, og blive frustreret over – for hvor ender det? og hvad kommer det til at have af betydning for udøverens sportslige-niveau?

DET KAN VÆRE SVÆRT AT SKELNE MELLEM FORSKELLIGE TANKER I HJERNEN

Hvis vi har lidt for meget at tænke på, og tanker på hvordan det nu kommer til at gå – kan disse tanker let smelte sammen og blive til en stor ”lidt negativ enhed”, som vil påvirke hjernens indstilling, og derved let kan skabe frustrationer og miste overblikket.

FÅ SAT ORD PÅ

Typisk får vi ikke lige sat tiden af til en længere, eller nærværende snak, pga. praktiske-gøremål og travle dage, og meget køre jo i forvejen på vaner – MEN lige netop nu, vil det virkelig være en god ide, at hjælpe både ”barnet og udøveren” med at få sat ord på de tanker der enten har, eller kan hobe sig op i en tid hvor vores hverdag er blevet fuldstændig ændret.

• Vær opmærksom på at det kan tage lidt tid at få barnet/udøveren til at åbne sig op – men giv det tid – og pres ikke på, med at få sat ord på, fordi at nu har du som forælder bestemt dig for, at det skal være nu, at I skal have snakken.

Prøv med forskellige indgangsvinkler, så barnet/udøveren selv får lyst til at fortælle.

• Brug den viden som I stille og roligt får opbygget ved jeres snakke – til at få lavet nogle brugbare planer, der kan holde barnet/udøveren aktiv, til både at holde niveauet og gode oplevelser.

HJÆLP UDØVEREN MED AT FÅ SKABT ET KLART OVERBLIK

• Sammen kan I hjælpe hinanden med at få synliggjort de muligheder der er, for at udøveren kan vedligeholde sit sportslige-niveau, til fordel for både udvikling og gode oplevelser.
• Tænk ud af boksen: For hver gang I støder på en begrænsning – så forsøg at finde en mulighed. Det er både udviklende at finde på muligheder, samt at føre det ud i livet.
• Lav klare målbare planer for hvad udøveren kan gøre og hvordan – inddrag f.eks. også træneren enten via telefon eller FaceTime o.l.

DET FYSISKE OMRÅDE:

DER ER TYPISK MANGE MÅDER AT VEDLIGEHOLDE ET FYSISK- OG TEKNISK SPORTSLIGT-NIVEAU

• Typisk er vi vanemennesker – vores sport er også præget af mange vaner mht. hvad man gør – så det kan være svært at se forskellige muligheder for optimering, eller alternative trænings-muligheder.
• For at kunne optimere sig, skal vi typisk ændre på nogle vaner, eller skabe helt nye – dette kan netop også være en rigtig god mulighed, i den corona-situation som vi står i nu - at tænke på hvordan vi kan træne, og optimere os på den bedste måde, ud fra de muligheder som vi har.
• Forældre kan med stor fordel hjælpe udøveren med at komme i gang, ved f.eks. at de træner sammen, og sammen udvikler de nye muligheder, som de har fundet på sammen. Det gør det hele sjovere, og lettere at få implementeret som nye eller midlertidige vaner.

DET KAN VÆRE EN RIGTIG GOD HJÆLP FOR BÅDE FORÆLDER OG UDØVER AT FÅ HJÆLP UDEFRA, TIL BL.A.:

• At få sat ord på tanker og frustrationer – samt planer for hvordan de kan håndteres
• At få skabt ”ro på” – samt et overblik over forskellige muligheder
• At få skabt alternative træningsmetoder
• At få udarbejdet målrettede planer – der er målbare, så man kan følge en udvikling

JEG KAN HJÆLPE UDØVEREN MED AT KOMMER BEDST MULIGT I GENNEM DEN SPORTSLIGE-PAUSE, OG VÆRE OPTIMAL KLAR NÅR DET ER OVERSTÅET –

BÅDE FYSISK, MENTALT SAMT MED DE OPTIMERENDE OMRÅDER.

I DISSE TIDER HOLDER VI SAMTALER OVER TELEFONEN OG FACETIME

DU ER MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE MIG FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK,

OM HVAD JEG KAN HJÆLPE MED

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN,

OGSÅ SPORTSLIGT

Med sportslig hilsen

Lars mars

KÆRE SPORTSUDØVERE ER DU OMSTILLINGSPARAT ??? (13/3-20)

DET ER EN RIGTIG L…. SITUATION VI ER HAVNET I – VERDEN ER UNDER PRES

pga. corona-situationen

Hvis vi ser på laget under ”Livstruende sygdom” og ”Økonomien” – og fra den sportslige side - så kan der let opstå større frustrationer hos sportsudøveren når de også skal forholde sig til aflyste stævner og konkurrencer, samt udsatte eller aflyste udtagelses-stævner, træningslejre osv.

Det sportslige er selvfølgelig en lille del i forhold til den situation som vi / verden stå i – men vi kan lige så godt være ærlige, og få sat ord på de tanker der kan opstå / opstår som sportsudøver – i stedet for at hver enkelt holde det inde i sig selv.

Jo bedre vi er til at få sat ord på vores tanker – jo bedre kan vi håndtere dem, og arbejde med dem – så de ikke sætter sig til alt for store frustrationer – som let kan påvirke vores rationelle tankegang, vores udvikling, samt vores oplevelser med sporten.

JEG VIL ANBEFALE ALLE AT ALLE SPORTSUDØVERE GØRE DERES OPTIMALE FOR,

AT OPRETHOLDE DERES SPORTSLIGE-NIVEAU, BÅDE FYSISK, TEKNISK SAMT MENTALT -

TÆNK i ALTERNATIVE TRÆNINGS-MULIGHEDER,

SELVFØLGELIG UD FRA DE INFORMATIONER DER KOMMER FRA MYNDIGHEDERNE.

FIND ALTERNATIVER

• Hvis du ikke kan træne på samme måde som tidligere
• Hvis du ikke kan deltage i de konkurrencer/stævner/kampe som du havde planlagt

Det kan være meget let at tabe pusten, og at holde humøret og træningsindsatsen i top – det er her at du med stor fordel kan tænke i alternativer for at opretholde dit niveau, og stadig skabe udvikling.

• TRÆNING: Find ud af hvordan du kan træne, hvis dit træningssted er lukket – ved at tænke kreativt kan man næsten altid finde alternative træningsformer og muligheder, så vi kan opretholde en stor del at vores niveau
• KONKURRENCER / STÆVNER: Bibehold dine planlagte stævne/konkurrence datoer i kalenderen – du kan for det meste selv teste din form, så du opretholder det at sætte gig op til noget samt at presse dig selv, både fysisk, teknisk samt mentalt. Hvis du er afhængig af at teste dig på steder som er lukkede – så find andre områder at teste dig selv på, f.eks. ud fra tillægstræning o.l.

VILJEN TIL AT VILLE

Lad være med at falde i den tanke at ”det er synd for mig” – men find de muligheder der kan hjælpe dig så godt gennem situationen som muligt.

MOTIVATION VS. SELVDISCIPLIN

MOTIVATION: Er styret at følelser. Det er så let at sige at ”det kan ikke betale sig” hvis man har mistet motivationen – vores hjerne er super god til at finde på gode begrundelser og argumenter for hvorfor det ikke kan betale sig. Problemet er bare at ”lige om lidt” (forhåbentlig) så starter det hele op igen – og så vil det jo være super godt at være i god form både fysisk og mentalt.

SELVDISCIPLINEN: Er mere styret af en rationel tankegang. I situationer som denne vi står i lige nu – vil det være en rigtig god hjælp at have fuld fokus på selvdisciplinen. Den kan hjælpe os til at holde os på vores niveau, samt at søge mulige udviklings muligheder – så vi ikke acceptere at det måske kan se lidt ”sort ud” med at holde os helt ”konkurrence-skarpe”.

MENTALT

Vores hjerne kan desværre være lidt doven – og nogle gange kan den let tænke i begrænsningerne i stedet for at tænke i mulighederne. Dette kan hæmme vores muligheder for at holde vores niveau i pressede situationer - som f.eks., ved skader, sygdom eller f.eks. i den situation som vi står i lige nu, med fare for smitte, aflyste konkurrencer/stævner, træningslejre m.m.

HJÆLP DIG SELV – SØG HJÆLP

Du kan med stor fordel alliere dig med hjælp fra en fysisk træner eller en mental træner – der kan hjælpe dig til at tænke i optimerende alternativer. Fordelene ved at få hjælp udefra kan bl.a. være at man bedre kan få skabt noget åbenhed og tænke ”ud af boksen” – da man ofte er styret af vaner og begrænsninger indenfor sin sport.

FYSISK TRÆNER: Kan hjælpe med målrettede programmer – både som startskuddet for nogle til at komme i gang – og for andre kan den fysiske træning til hjemmeadressen. Med en målrettet træning og øvelser kan mange muskelgrupper trænes og opretholdes med trænings-elastikker – således at nervebanerne og muskulaturen opretholdes aktiv. Kondition kan også optimeres med målrettede opstarts- eller udvidede programmer for øvede – således at der kommer nye vinkler på træningen.

MENTAL TRÆNER: Kan hjælpe med at få skabt ”ro på” i hjernen, således at der ikke bruges for mange tanker på det som man ikke kan gøre noget ved – men i stedet fokusere på det som man kan gøre noget ved. Det kan også være startskuddet til at få glæde af de fantastiske muligheder der er ved den mentale verden både mht. udvikling samt håndtering af udfordringer.

OPTIMERENDE OMRÅDER: Det er altid godt at have fokus på de områder der kan hjælpe til mere energi, bedre koncentration samt overblik. I en periode hvor der kan opstå et større pres bl.a. fra situationer hvor man skal præstere, eller hvor man har mange tanker – og f.eks. i en situation som den vi står i lige nu, hvor hjernen køre med mange uafklarede områder. Her skal hjerne bruge masser af energi for at opretholde en rationel tankegang, dette kommer bl.a. fra en god sund kost jævnt fordelt over hele dagen, optimalt indtag af vand, samt en optimal søvn.

JEG KAN HJÆLPE SPORTSUDØVEREN MED ALT HVAD DER KAN OPTIMERE OG SKABE OVERBLIK -

TIL AT OPRETHOLDE DE BEDSTE MULIGHEDER FOR,

AT KOMME BEDST MULIGT I GENNEM DE SPORTSLIGE PAUSER,

OG VÆRE OPTIMAL KLAR NÅR DE ER OVERSTÅET –

BÅDE FYSISK, MENTALT SAMT DE OPTIMERENDE OMRÅDER.

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED AT KOMME GODT GENNEM CORONA-SITUATIONEN,

OGSÅ SPORTSLIGT

Med sportslig hilsen

Lars mars

HVOR MEGET GØR DU FOR AT VÆRE OPTIMAL FORBEREDT HVER GANG ? (26/2-20)

• Uanset om det er til træning - for at have de bedste betingelser til at kunne dygtiggøre sig
• Eller om det er til konkurrence/kampe/stævner for at kunne præstere optimalt

Det vigtigste for et optimalt udbytte er, at udøverens kompetencer følger med udøverens udvikling – for at kunne skabe:

• Den bedste udvikling
• De bedste præstationer
• De bedste oplevelser
• Den bedste trivsel

Det er meget let at komme ind i nogle ”knap så gode” vaner -

eller at komme ud af nogle gode vaner, hvis der lige er lidt for mange tanker i gang i hjernen.

Vi kan meget let hjælpe os selv – ved at have fokus på flg. områder:

KOSTEN

Rigtig mange udøvere ligger ikke nok værdi i at spise nok sund nærende kost, jævnt fordelt over hele dagen - samt hvad den kan hjælpe dem med i nu’et og fremadrettet, som f.eks.:

• Energi til krop og hjerne
• Energi til restitution
• Energi til udvikling
• Energi til koncentration og overblik

Vær opmærksom på:

• Spis hovedmåltiderne på faste tidspunkter
• Planlæg mellemmåltider ud fra dine træninger
• Planlæg dine indkøb af sund nærende kost
• Planlæg madpakker – så der ikke opstår hovsa-løsninger

SØVN

Er ofte noget vi bare gør – men ligger ikke den store betydning i hvor vigtig den er, og hvad den bl.a. kan hjælpe til at skabe:

• Optimal restitution
• Optimal koncentration, og overblik
• Optimal ydeevne
• Optimal præstation

Vær opmærksom på:

• At have sunde søvn-vaner – med nok søvn
• Gå i seng på samme tid hver dag (måske ændre lidt i weekenden)
• Stå op på samme tid hver dag (måske ændre lidt i weekenden)
• Forbered dig til, hvis der er konkurrencer, der starter tidligt eller sent på dagen

MENTAL INDSTILLING

Ved at forberede vores hjerne på det som vi skal i gang med – har vi optimal mulighed for, at være mental klar til den opgave vi skal i gang med.

• Glæd dig til at vise hvad du kan
• Vis med din attitude at du er klar
• Frygt ikke fejl eller dårlige præstationer
• Skab ”ro på” i hjernen og fokusere på alt det, som du ved at du kan

PLANLÆGNING

• Planlæg altid hvilket udbytte du ønsker dig af din præstation
• Planlæg, hvad du skal gøre, for at du får det ønskede udbytte
• Sørg altid for at være optimal forberedt både fysisk og mental
• Planlæg pakning af udstyr og madpakker i god tid – så der ikke opstår stress

VANER

Vaner kan være super gode – men de kan også være hæmmende for udvikling og præstation

• For at opbygge de bedste vaner, skal der bruges tid på at træne og afprøve forskellige muligheder indenfor alle områder
• Gentagelser skaber viden – brug den viden til at skabe vaner
• God vaner skaber tryghed og overskud til endnu bedre overblik, koncentration samt præstation

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIN OPTIMERING OG FORBEREDELSE

Hvis du er interesseret i at vide mere om optimering, eller mere optimering - er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om hvad jeg kan hjælpe dig med. Kontakt mig under "kontakt" her på hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars

DEN MENTALE VERDEN 3. DEL – (fortsættelse fra indlægget d. 20/1-20)

I dette indlæg kommer jeg ind på SKAB ACCEPT til udfordrende perioder –

for bedre at kunne håndtere og skabe løsninger på udfordringer

Uanset hvilke udfordringer vi har oparbejdet – nervøsitet, præstationsangst, manglende resultater eller udvikling ud fra indsatsen, mistet motivationen, manglende spilletid, osv. osv. I en udfordrende periode, kan det let udvikle sig som i nedenstående eksempler. Jo tidligere vi får grebet ind i situationen – jo, lettere har vi for at få skabt løsninger.

Fase 1

Ofte er vi ikke lige helt opmærksomme i starten, på at der er noget der ikke lige går vores vej. Vores hjerne er så pokkers god til at af finde forklaringer og begrundelser for hvorfor det ikke lige går som planlagt/ønsket i en periode. Den ”håber” bare på at det bliver bedre næste gang.

Fase 2

Pludselig er den periode blevet lidt for lang, og hjernen kan ikke helt blive med at dække os ind under forklaringer og begrundelser – så begynder irritationer og frustrationer at overtage, og tage plads i hjernen, og tankerne går på, hvorfor det ikke snart bliver bedre.

Fase 3

Træningerne bliver typisk intensiveret fordi nu skal der andre ”boller på suppen” – der bliver måske lavet flere træningspas, og man bliver ved med at terpe i de samme ting, i et håb om at man skal blive bedre og komme tilbage på det tidligere niveau, eller for at få samme udvikling som de andre man sammenligner sig med.

Fase 4

I den periode har udøveren, forældrene og træneren fuldstændig glemt at skabe fokus på glæden til sporten, samt at få skabt nogle gode snakke der måske kan give viden om hvorfor udfordringerne er opstået. Deres iver går typisk mere på træningen til hvordan udøveren kan skabe udvikling eller resultater.

Fase 5

Efter noget tid vil vi typisk begynde at miste troen på os selv, bl.a. fordi at der i en længere periode ikke er blevet skabt viden om, at vi er på rette vej. Nu kan det blive svært at overbevise sig selv om, at det nok skal blive bedre næste gang.

Fase 6

Nu vil vores hjerne typisk fokusere på alt det der kan gå galt, og ikke er godt nok – i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan, og hvordan man kan lære noget nyt.

I sådanne situationer vil hjernen typisk være fyldt med irritationer og frustrationer, og pumper derved adrenalin ud i kroppen, hver gang vi skal træne eller præstere, eller når vi kommer til at tænke på vores udfordring. I princippet hjælper en del af hjernen os, ved at fortælle os, at vi ikke er ”klar til kamp”, fordi at vi ikke fungere helt optimalt – så hvis vi gik i kamp ville vi højest sandsynligt tabe – og det vil hjernen skåne os for. ”Krybdyrhjernen” er en del af hjernen, som vi har slæbt med os fra evolutionen.

Fase 7 - Hamsterhjul

Når hjerne og krop er under længere tids stressende belastning kan det være meget svært at tænke rationelt og finde løsningerne på udfordringen - eller at bryde de knap så hensigtsmæssige vaner som vi er havnet i. Typisk vil man bare ”løbe videre i hamsterhjulet”, og fortsætte med at gøre det samme i et håb om at det bliver bedre.

Jo før vi får sat hælene i, og få skabt et overblik –

jo bedre kan man tænke rationelt til at finde løsninger.

Hvis du er havnet i situationer som ovenstående eksempler – kan du hjælpe dig selv med flg. muligheder:

• Skab accept på situationen – jeg ved at det kan lyde lidt skørt, men det vil hjælpe rigtig meget til at få skabt ”ro på” i hjernen – så vi ikke bliver ved med at stresse.
• Opbyg tryghed – find tilbage til det som du ved at du kan uden at presse dig – gå et lille niveau ned i din måde at udføre ”opgaver” på, således at det er som en leg for dig.
• Viden – når vi har fundet det niveau som vi kan udføre ”opgaven” på – har vi skabt et godt fundament at bygge op fra - det skaber glæde at mærke udvikling, uanset hvilket niveau det er fra.
• Fundamenter – robuste fundamenter hjælper os til at have nogle sikre platforme at stå på, det giver både tryghed og ”ro i hovedet”
• Planlægning – når vi har skabt accept, tryghed og viden – kan vi lave en god realistisk plan for hvordan vi stille og roligt kan komme tilbage. Stres ikke, men brug den tid der skal til. Glæd dig over det du gør for dig selv.
• Processen – det er vigtigt at glæde sig over processen frem mod mål – således at målet ikke er det eneste fokus-punkt. Find alle lyspunkterne, og acceptere hvis det går langsomt, eller hvis du skal gå et skridt tilbage en gang i mellem.
• Husk på glæden til det som du gør – når du er i gang med at lave ændringer, så glæd dig over det, glæde dig også over de helt små fremgange.

Vær opmærksom på at det kan tage noget tid at få vendt en længere periode med udfordringer – vores hjerne kan have skabt nogle knap så gode vaner og erfaringer, som kan præge os i længere tid. Ved at være ihærdig og følge mine forslag, er det en god start til at komme tilbage.

Med sportslig hilsen

Lars mars

DEN MENTALE VERDEN 2 – (fortsættelse fra indlægget d. 9/1-20)

I dette indlæg kommer jeg ind på den MENTALE INDGANGSVINKEL / INDSTILLING

Mental indstilling

Er du mentalt klar til dine ”opgaver” ?

• Glæder du dig til at lære noget nyt – eller har du det bedst i komfort zonen ?
• Glæder du dig til at vise hvad du kan – eller tænker du mere på det som kan gå galt ?
• Koncentrere du dig om dig selv – eller tænker du mere på hvad andre tænker ?
• Husker du på glæden til din sport – eller er du mere fokuseret på præstationen ?

Der kan være mange ting der påvirker vores mentale indstilling – bl.a. bevidstheden og underbevidstheden spiller en stor rolle:

• Bevidstheden – er den synlige del, den vi kan forholde os til, og hvor vi kan sætte ord på vores tanker og det som vi føler.
• Underbevidstheden – er lidt mere kryptisk, fordi den påvirker os, uden at vi rigtig kan styre det . Den er typisk styret af tidligere oplevelser samt vores indstilling til ”opgaven” - og viser sig typisk når vi skal koncentrere os, eller hvis vi er lidt ”spændte”.

Vi har forskellige mentale indgangsvinkler

Nogle tænker at det er spændende med udvikling, og at skulle lære eller indarbejde noget nyt, samt glæder sig til at vise hvad de kan – andre forudser straks alle de ting der kan blive svært og som man nok ikke kan, samt hvad der kan gå galt når de skal vise hvad man kan.

VORES HJERNE ER SOM SKABT TIL AT FINDE PÅ FORKLARINGER OG BEGRUNDELSER

Hvis vi er lidt usikker på noget, vil vores hjerne altid prøve at hjælpe os, for at skåne os for dårlige oplevelser. Allerede hjemmefra, inden vi tager til træning eller konkurrence, vil vores hjerne være opmærksom på, de områder der kan have indflydelse på en ”knap så god” præstation – og hjernen (underbevidstheden) har allerede forberedt sig, og fundet på nogle forklaringer og begrundelser for hvis det ikke går godt.

Dette vil enten bevidst eller ubevidst påvirke både oplevelse og præstation, samt påvirke muligheden for udvikling.

SKAB "RO PÅ" I HJERNEN

Vores hjerne er konstant påvirket, både fra vores egne tanker men også fra de påvirkninger der kommer fra mennesker omkring os, de sociale medier og nyhederne. For at kunne skabe optimal koncentration og fokus på opgaven er det hensigtsmæssigt at kunne styre vores tanker.

TANKER SOM KASSER, I HJERNEN

Brug kun energi på de tanker / erfaringer der passer til en bestemt ”opgave / situation”

• Prøv at se dine tanker som ”små kasser”, de har alle en overskrift, og indeholder en masse erfaringer og oplevelser. Hvis der er for mange af kasserne der er åbne på samme tid, skaber det uro i hjernen, fordi at der er mange ting at skulle forholde sig til på en gang.

KONCENTRATION OG FOKUS PÅ OPGAVEN

Vi kan træne/øve os på at få lukket nogle af ”kasserne (tankerne)” – så der kun er de "kasser (tanker)" åbne som vi skal bruge til at udføre en bestemt ”opgave”. På den måde skabes der mere overskud i hjernen, som hjælper til endnu mere koncentration og fokus på ”opgaven”.

Hvis vores hjerne konstant er fyldt op med tanker og påvirkningen, vil det automatisk få indflydelse på vores overskud til at nødre med detaljer, eller at lave ændringer for at komme ud af ”hamsterhjulet” hvor man måske bare løber stærkere og stærkere fordi man konstant har travlt med at blive dygtigere, eller løse udfordringer.

VI KAN SELV VÆLGE VORES MENTALE INDSTILLING

Ved at forberede os på en ”opgave” - og gøre os nogle tanker om hvordan vi får det bedste udbytte af det som vi skal i gang med, som f.eks.:

• Lav en klar realistisk plan for at få det bedst ud af den ”opgave” som du skal i gang med.
• Hvilket udbytte ønsker du dig at ”opgaven” ?
• Hvad vil du gøre for at få det ønskede udbytte ?
• Fokusere på ”opgaven” og koncentrere dig om de kompetencer og tanker der kan hjælpe dig til at få den bedste oplevelse.

GLÆDE

Glæd dig til at komme i gang med ”opgaven” - positivitet og glæde giver store fordele for både udvikling , oplevelser og præstationer.

TÆNK PÅ DIN ATTITUDE (DIT ANSIGTSUDTRYK)

Vores ansigtsudtryk har en stor påvirkning på vores hjerne.

• Alvorligt / “surt ansigt”: Mange argumentere med at de koncentrere sig.
  • Problemet med et "lidt surt ansigtsudtryk" er at det automatisk påvirker vores hjerne med, at vi skal i gang med noget “alvorligt”, hvor vi ikke må lave fejl – så alle advarselssignaler er parate.
  • Vores hjerne sætter straks gang i stresshormonet adrenalin, så vi kan være klar til at "flygte" - det er det som vi kender for nervøsitet.
  • Vores hjerne begynder også automatisk at tænke på de ting som kan gå galt, og som vi kan lave fejl i.
• Smilende / "glad ansigt”: Her viser du din glæde overfor det som du skal i gang med.
  • Det påvirker automatisk hjernen med glæde og en positiv indstilling
  • Vores hjerne sætter automatisk gang i vores “belønnings-center / glædes-center” i hjernen - det påvirker os til bedre at kunne håndtere udfordringer, eller ting som normalt irritere os lidt.
  • Når vi viser vores glæde i ansigtet - kan det være svært for hjernen at finde de lidt negative tanker frem - og derved hjælper vi hjernen til at tænke positivt, og ikke lægge mærke til de ting som måske ellers kan irritere eller frustrere os en lille smule.

DER SKAL ALTSÅ IKKE MEGET TIL FOR AT FORBEDRE, ELLER ÆNDRE VORES MENTALE INDGANGSVINKEL, ELLER MENTALE INDSTILLING TIL EN ”OPGAVE / SITUATION”.

SPØRG DIG SELV HVAD KAN / VIL "JEG" GØRE FOR AT FÅ DEN BEDSTE OPLEVELSE

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED FORSTÅELSE OG HÅNDTERING AF DIN HJERNE

Hvis du er interesseret i at få hjælp til at komme i gang - er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om hvad jeg kan hjælpe dig med.

Kontakt mig under "kontakt" her på hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars

DEN MENTALE VERDEN 1

Vores hjerne er fantastisk, den kan hjælpe os til udvikling og gode oplevelser –

men den kan desværre også påvirke os til det stik modsat – HVORFOR ?

Har du f.eks. oplevet situationer som:

• At tvivle lidt på dig selv i vigtige situationer ?
• At du skaber mere fokus på det som ”kan gå galt” - i forhold til at ”glæde dig, til at vise hvad du kan” ?
• At blive irriteret og frustreret på dig selv og andre, hvis en træning eller konkurrence ikke lige går som håbet – og har svært ved at tænke rationelt bagefter ?
• At blive nervøs, som f.eks.:
  • at du har svært ved at koncentrere dig, ikke kunne huske, eller at du bliver hurtigere irriteret ?
  • at mærke et ubehag i kroppen, så du f.eks. ikke har appetit, ryster lidt, fryser eller har det varmt, eller har svært ved at trække vejret optimalt ?

Den mentale verden er et mega spændende område - og det er min helt store passion og interesse, at kunne hjælpe og vejlede sportsudøvere til udvikling eller håndtering at udfordringer.

Ved at lære vores hjerne lidt bedre at kende, kan vi bedre skabe forståelse for hvorfor og hvordan den reagere og påvirker os i forskellige situationer.

• Det kan lyde lidt underligt men en del af vores hjerne har faktisk ”sit helt eget liv” – som bl.a. bliver påvirket via instinkter helt tilbage fra evolutionen, og dengang vi ikke vidste at vi var ”mennesker”, eller på vej til at blive det.
• Vores hjerne er indrettet således at den skal forsøge at holde os i live - og i princippet være klar til at sende signaler om at ”FLYGTE” hvis der er fare på færde. (Tilbage i tiden var det f.eks. at flygte fra vilde dyr og fjerner – og samtidig være klar til at jage efter dyr for at få noget at spise).
• Disse instinkter har vi stadig, men de har bare fået en anden betydning – i dag kan vi (groft fortolket) kendetegne / genkende dette instinkt som nervøsitet, bl.a. fordi det kan give en lidt underlig/ubehagelig følelse når ”stresshormonet” eller måske rettere ”kamphormonet” ADRENALIN slippes løs i kroppen.

Nervøsitet

Er altså ikke farlig for vores præstation eller oplevelse hvis vi bare lære at forstå den.

Hvis nervøsiteten opstår kan der typisk være to grunde:

1. At krop og hjerne gør sig klar til ”kamp” – til at klare en ”opgave”.
2. At hjernen beskytter os mod ”knap så gode oplevelser” – som f.eks. hvis vi ikke kan klare en ”opgave”. Derfor forsøger den at få os til at ”flygte”.

Med en målrettet indsats og træning kan vi hjælpe hjernen til at forstå hvorfor vi reagere som vi gør i forskellige situationer, f.eks. inden eller når vi bliver pressede under konkurrence, eksamen, jobsamtale o.l.

Derved kan vi lære at få et endnu større udbytte af den kapacitet som vi har – til at skabe den bedste mentale indgangsvinkel til de ”opgaver” som vi står overfor eller står i.

Udvikling

Når alt går godt, er det selvforstærkende, og vi kan derved skabe en rigtig god udvikling og resultater – vi stiller os ofte tilfreds når det går godt – men sæt nu, at hvis vi nørdede endnu mere med vores mentale verden, kunne få skabt endnu mere viden og kompetencer til endnu mere udvikling, til håndtering af større ”opgaver”.

Vi er ikke ens og kan ikke det samme – men vi kan alle lære at gøre det mest optimal for os selv - så vi skaber muligheden for den bedste udvikling, de bedste resultater og de bedste oplevelser, ud fra vores niveau.

QUICKFIX LØSNINGER

Der er alt, alt for mange der benytter sig af en peptalk, hvis der opstår udfordringer – det er også godt i nu’et – men det er endnu bedre at lære at forstå vores hjerne og krops reaktionsmønstre, og derved få opbygget nogle robuste fundamenter, som kan hjælpe os til endnu mere udvikling og/eller håndtering af udfordringer.

Du kan læse meget mere om fordelene ved optimering her på min hjemmeside

RIGTIG GOD FORNØJELSE MED FORSTÅELSE OG HÅNDTERING AF DIN HJERNE

Med sportslig hilsen

Lars mars

RIGTIG GODT NYTÅR

NYTÅRSFORSÆT

Handler bl.a. om at ændre ”knap så gode” vaner – skabe kompetencer til mere udvikling, eller håndtering af udfordringer - eller nye målsætninger.

NytårsforTsæt (med "t")

Handler bl.a. om at fortsætte med det som man har gjort, det kan både være godt, hvis det har fungeret og givet de ønskede resultater – men kan også være hæmmende for udviklingen, hvis det ikke helt har givet de resultater som var planlagt.

UANSET HVAD DINE NYTÅRSFORSÆT / NYTÅRSFORTSÆT INDEHOLDER,

SÅ SØRG FOR AT LAVE EN GOD PLAN FOR HVORDAN DU KAN NÅ DET.

Hjælp dig selv

Gennemgå dine tanker og mål for 2020

• Hvem laver du dine nytårsforsæt for ?
• Hvad er din motivation for at lave nytårsforsættet ?
• Hvilket udbytte ønsker du af dit nytårsforsæt ?

Januar måned er typisk præget af nytårsforsæt af den ene eller anden slags – nu skal der skabes nye tiltag, eller ændres på et område man måske har tænke på over længere tid.

• I starten er man typisk topmotiveret, nu skal der ske noget
• De første uger lever man typisk pligtopfyldende op til nytårsforsættet
• Der bliver flittigt talt om det, og det bliver flittigt delt på de sociale medier, om at ”nu er man gået i gang”, og hvordan det går.

Motivation vs. selvdisciplin

Men efter noget tid kan entusiasmen og ihærdigheden desværre begynde at aftage lidt – og så kan man faktisk helt glemme hvorfor man nu lavede sit NYTÅRSFORSÆT.

Undskyldningerne, forklaringerne og begrundelserne overfor sig selv og andre, kan begynde at tiltage, mht. hvorfor det nu lige er, at man ikke er så ihærdig mere – forklaringerne kan være mange med f.eks.:

• ”Jeg har ikke lige haft tiden til det”
• ”Jeg har ikke overskuddet til at ændre på noget lige nu”.
• ”Jeg føler ikke at udbyttet af tiltaget / ændringen har givet resultat
• ”Det gik jo også fint nok i forvejen”.

Vores hjerne

Er på den ene side ”vores bedste ven”, og den kan hjælpe os rigtig langt med at nå de mål vi sætter os – men på nogle tidspunkter er den også ”vores værste fjende”, fordi den også er hurtig til at miste interessen og motivationen, hvis det bliver lidt for svært eller kedelsigt.

Vores hjerne er super god til at finde på ”noget” der kan retfærdiggøre at vi ikke lige overholder NYTÅRSFORSÆTTET.

Planlægning

Der er desværre masser der dropper deres nytårsforsæt, selv om at de havde de bedste intentioner – og selv om at fordelene ved NYTÅRSFORSÆTTET var hensigtsmæssigt for håndtering af udfordringer eller for udviklingen.

Er vi blevet for dovne til at gøre noget ekstra for at få opfyldt vores mål - eller har moralen overfor os selv, lidt et knæk ?

Mine forslag til at nå NYTÅRSFORSÆT

Jeg mener at manglende planlægningen og selvdisciplin, ofte har en stor del af skylden, hvis man ikke når sit nytårsforsæt, eller andre mål.

Jeg vil anbefale at man gør sig nogle tanker inden man kaster sig ud i nye tiltag, ændringer og målsætninger, ved bl.a.:

• Klar beskrivelse af tiltaget, ændringen eller målsætningen
• Hvad skal det kunne hjælpe ”mig” med ?
• Er det realistisk ud fra ”min” tid - ikke kun nu, men også indenfor den tidsramme det kræver at gennemføre eller implementere ?
• Hvor meget vil ”jeg” yde og tid vil ”jeg” bruge, for at nå mit mål ?
• Hvad skal ”jeg” gøre for at nå ”mit” mål – skal ”jeg” søge hjælp og vejledning udefra for at få en god start, eller for at være vedholdene (f.eks. personlig-træner eller metaltræner) ?

Accept på at det kan tage tid

Det kan være lidt svært at komme i gang med nye tiltag eller at ændre på vaner, fordi vores hjerne er lidt doven. Derfor er det en god ide at være tålmodig i starten.

• Accepter at det kan være svært i starten
• Glæd dig over det du når af dine planlagte tiltag eller ændringer i starten
• Hvis du ikke lige få skabt fokus på dine tiltag eller ændringer i nogle dage - så bliv ikke frustreret, men hop ind på sporet igen, og start stille og roligt med at skabe fokus igen.
• Det kan være at du skal ændre lidt på dine forventninger og ambitioner i starten, eller undervejs – men det behøves ikke at du skal droppe det, fordi det ikke lige gik som håbet. Giv aldrig op, men find det leje der passer dig i en bestemt periode.
• Hvis du bliver presset af tid eller mentalt-overskud, så gør det der er ”sjovest, lettest eller du bedst kan lide, af de tiltag eller ændringer som du har ønske om, i en periode til du får oparbejdet eller genskabt motivationen eller overskuddet.

HUSK PÅ PROCESSEN I FORLØBET FREM MOD “MÅLET” (NYTÅRSFORSÆTTET) –

OG IKKE KUN PÅ MÅLET (NYTÅRSFORSÆTTET).

Nyd og glæd dig over den proces som du sætter I gang – det er den der skal være drivkraften og motivatoren frem mod målet.

HUSK ALTID AT LAVE REALISTISKE NYTÅRSFORSÆT / MÅLSÆTNINGER.

JEG ØNSKE ALLE SPORTSUDØVERE OG LÆSERE ET RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

Med sportslig hilsen

Lars mars

12. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (25-11-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Frem mod, og under Christmas Show Springarrangementet.

Christmas Show på Vilhelmsborg er jo en kæmpe attraktion, og et af årets helt store højdepunkter for rigtig mange springryttere og deres forældre.

Derfor har jeg lige valgt at skrive nogle forslag til hvad man med fordel kan være opmærksom på, og forberede sig på, både mentalt og med optimering, til at skabe de bedste oplevelser.

Forventninger, håb, ønsker, følelser

Store stævner er ofte noget som man har set frem til over længere tid - og kan dermed ofte være forbundet med håb, ønsker og følelser, samt forventninger af forskellig art, lige fra at få en sjov og hyggelig oplevelse, til benhård målsætning om placeringer, revanche fra sidste år, eller til at vinde.

Dette kan medføre et forventningspres, som kan påvirke glæden inden og under stævnet – derfor kan det være en rigtig god fordel at lave klare målsætninger og planer for hvad man vil gøre for, at få opfyldt sine forventninger.

Forberedelse

Med en rigtig god forberedelse kan du hjælpe dig selv rigtig meget til, at få de bedste oplevelser, ud fra dine mål. Man kan ofte blive grebet af stemningen inden og under større stævner – derved kan man let glemme glæden, og kun skabe fokus på præstationerne.

Derfor kan det være en stor fordel at forberede sig ned i mindste detalje i dagene op til stævnet, med bl.a.:

• At lave klare realistiske målsætninger med stævnet
• At have en klar planlægning for hvordan du kan nå dine målsætninger.
• At lave klare aftaler med dine forældre og hjælpere – så I alle ved hvordan I kan hjælpe hinanden på den bedste måde.
• At lave en god madplan, så du får nok god og sund mad samt væske – der kan give dig massere af energi, så du kan koncentrere dig optimalt.
• Mental indstilling – glæd dig til stævnet, og glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan – dette giver en positiv påvirkning i hjernen, til at kunne opleve og præstere endnu bedre.

Visualisering / forberedelse

Ryttere og forældre kan med stor fordel forberede sig mentalt, frem mod et stort stævne. Med en fantastisk stemning følger typisk også rigtig mange ting som både kan fjerne noget fokus og nedsætte koncentrationen hos rytteren og ponyen/hesten.

• Prøv at forestille dig inde i hovedet: Hvordan de mange ryttere, hjælpere og tilskuere der er overalt, skaber en rigtig god stemning – nyd det.
• Prøv at forberede dig inde i hovedet: Hvordan du vil gøre hesten klar i stalden? – Hvordan vil du få den bedste opvarmning? - Hvordan du vil skabe ”ro på” i slusen? - Hvordan du vil koncentrere dig inde på banen? – Hvordan vil du holde din koncentration, og hjælpe ponyen/hesten under ridningen?

En flot julepyntet ridehal med en kæmpe storskærm – kan let tage noget fokus fra både rytter og ponyen/hesten. Undgå at det kan påvirke jeres ridning.

• Først er det en rigtig godt hvis vi synliggør alle de ting som kan distrahere os eller pony/hest – på den måde har vi meget bedre mulighed for at forberede os på hvordan vi håndtere udfordringerne hvis de opstår.
• Det er vigtigt at vi ikke undgår nogle tanker – ved at vi synliggøre og italesætter områder som måske kan give os udfordringer – har vi nemlig mulighed for at finde løsninger på det. Så vi ved hvad vi skal gøre – i stedet for at håbe på at det ikke opstår.

Prøv at forestille dig:

• Hvordan du kan hjælpe dig selv med at abstrahere fra de mange påvirkninger – så du kan skabe koncentration og overblik, til fordel for både dig selv, ponyen/hesten og jeres ridning.
• Hvordan du bedst kan hjælpe ponyen/hesten, så den ikke bliver distraheret af de mange ting af se på, med udsmykning, tilskuere og storskærmen.

Team – rytter og forælder

Prøv at se jer som et TEAM som ”rytter og hjælper” – i stedet for at se rollerne som ”barn og forælder”. Det kan virkelig være hensigtsmæssigt at kunne skelne mellem familie og følelser, og sport.

• I et TEAM hjælper man hinanden – og gør hinanden gode
• I et TEAM skal kommunikationen være god og konstruktiv
• I et TEAM har man klare aftaler, regler og arbejdsopgaver
• I et TEAM skal man undgå følelser – og i stedet tænke rationelt og konstruktivt
• I et TEAM skal der være klare afstemte forventninger

Vi skal være opmærksomme på, at en ”knap så god”, eller anspændt stemning – bevidst eller ubevidst vil påvirke rytterens koncentration og præstation.

Gennemgå jeres aftaler:

I kan hjælpe hinanden rigtig meget til at få de bedste oplevelse. Derfor kan det være en rigtig god forberedelse at gennemgå de aftaler og kommunikationsformer som I har – måske kan de optimeres, så de giver mere viden og tryghed for begge parten.

Kost og væske

Har en kæmpe stor betydning for både energien, overblikket og koncentrationen – specielt når der kræves lidt ekstra af os. Vi kan typisk godt ignorere hvis vi er lidt trætte, men det er med stor risiko for, at det går ud over præstationen og oplevelserne.

Hvis vi ikke har energi nok i hjernen vil vi automatisk også have svært ved at håndtere vores følelser. Så det kan være skyld i at der kan opstå en ”knap så god” stemning.

Undgå at falde i pomfritterne og junkfooden – den er fristende, men den giver dig ikke god brugbar energi. Vent med det til du har redet dine klasser. Tænk på at din pony/hest altid er optimalt forberedt med kost og væske.

Sidste år hørte jeg rigtig mange ryttere sige, efter deres ridning:

• Jeg fik et stop - fordi ponyen/hesten fik øje på sig selv på storskærmen
• Jeg blev smidt af – fordi ponyen/hesten blev forvirret af alt det der skete omkring den
• Jeg tog bomme – fordi at jeg var lidt nervøs, og ponyen/hesten var uopmærksom

Der var desværre også til tider en ”knap så god” stemning og kommunikation mellem rytter og forælder – både under opsadlingen, under opvarmningen samt inden og efter ridningen.

Forbered dig, så du kan få de bedste oplevelser

1. Lav klare realistiske målsætninger og planer for at få de bedste oplevelser.

• Lav målsætning ud fra det som du ved at du/I kan.
• Forvent aldrig mere end den viden som du har fra tidligere ridninger/stævner.
• Planlæg ned i mindste detalje hvordan du vil nå dine mål.
• Hvis du går efter at vinde, og du vil presse dig selv og ponyen/hesten lidt mere – så glæd dig over din beslutning - men acceptere hvis det ikke lige går - brug den viden som du har fået skabt til næste ridning eller træning. Det skaber noget mere ”ro i hovedet” til at kunne præster optimalt.

2. Hvis du er lidt for spændt eller nervøs inden og under stævner

• Koncentrere dig om din vejrtrækning – træk vejret stille og roligt gennem næsen.
• Skab ”ro på” i hjernen – hold dig til planen, og koncentrere dig op ”opgaven”.
• Snak med ponyen/hesten, under opsadlingen, under opvarmningen, i slusen og på banen, så du beroliger den og dig selv.
• Koncentrere dig om det som du ved at du/I kan – i stedet for at fokusere på det der kan gå ”knap så godt”.

3. Glæd dig til at vise hvad I kan

• Koncentrere dig, og hold dig til den plan som du har lagt – det skaber tryghed
• Tænk på hvor fedt det er at være med i et så fedt og flot stævne
• Brug din viden – hvis du bliver lidt i tvivl om, det nu kommer til at gå godt – så tænk på det, som du ved at I kan, og som I har trænet på, for at ride dette stævne.

Du kan læse meget mere om fordelene ved optimering i mine tidligere blogindlæg,

og her på min hjemmeside

HJÆLP DIG SELV TIL AT FÅ DE BEDSTE OPLEVELSER –

OG HUSK PÅ GLÆDEN TIL DET SOM DU GØR.

Jeg ønsker dig et rigtig godt Christmas Show stævne

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak - hvis du har spørgsmål til områder som kan optimere dig i forhold til udfordringer eller udvikling.

Med sportslig hilsen

Lars mars

11. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (7-11-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Opvarmning / udstrækning inden ridningen

HVORFOR – HVORDAN – HVOR MEGET - KUN 3-7 MIN.

Opvarmning og udstrækning inden ridningen hjælper både på rytteren, hesten samt i ridningen

Jeg høre mange ”gode” forklaringer på hvorfor ryttere generelt ikke varmer op, inden de sætter sig i sadlen, bl.a.:

• Jeg har lige ordnet boksen – jeg har lige hentet ponyen/hesten fra folden – jeg bliver klar når jeg sidder på ponyen/hesten – jeg har aldrig lært det – min træner taler aldrig om det - jeg ser ingen andre der gør det.

Hvorfor kan udstrækning / opvarmning være en stor fordel for rytteren

I en sport med masser af detaljer, og en vigtig samhørighed med rytterens og ponyens/hestens bevægelser, er det hensigtsmæssigt at have en smidig og bevægelig krop der er i balance.

Vores krop bliver konstant udfordret af det som vi gør - f.eks. vil vi automatisk opbygge nogle stramheder efter en nattesøvn - efter en lang dag med skole, uddannelse, arbejde, og efter de praktiske gøremål i stalden og fra ridningen- eller for ryttere der rider flere ponyer/heste på samme dag. Dette kan resultere i, at rytteren mere eller mindre kompensere i starten eller under hele ridningen.

Kompensere for rytterens stramheder

Ubalance med stramhed eller styrkeforskel vil mere eller mindre, både påvirke rytteren og ponyen/hesten – bl.a. fordi de begge skal kompensere for rytterens ubalancer/stramheder.

Dette kan også have stor påvirkning for ridningen og udførslen af øvelser. Ofte får ponyen/hesten skylden for, at den er bedre i den ene side i forhold til den anden side – men måske har rytteren også en del af skylden, pga. rytterens stramheder eller styrkeforskelle.

Med målrettede udstræknings- og opvarmningsøvelser kan de få en meget bedre og skånsom opvarmning - dermed er der skabt et godt fundament for selve ridningen.

Koncentration

Du kender nok til de dage hvor kroppen lige skal i gang, inden du føler dig klar på ponyen/hesten – f.eks. pga. lidt stramhed eller træthed, eller at du har mange ting at tænke på. Disse signaler vil nedsætte din koncentration, og måske være medvirkende til at det bliver en knap så god ridning, som vil kunne skabe frustrationer og irritationer.

Der er store fordele ved at lave udstræknings- / opvarmningsøvelser

Det hjælper både krop og hjerne, til at sætte gang i en masse processer, med bl.a.:

Fysisk:

• At aktivere nervebane-signalerne fra hjernen og ud til vores bevægeapparat – så vi bliver mere klar til det vi skal i gang med.
• At løsne op, så vi nedsætter risikoen for at kompensere pga. stramheder eller ubalancer.
• At sætter gang i produktionen af ledvæske - der hjælper til at smøre vores led til bedre og mere skånsom bevægelse.

Mentalt:

• At hjernen skabe fokus på det som vi skal i gang med - så vi bedre kan koncentrere os om planer og mål for ridningen – og lukke ned for alt andet.
• At hjernen henter vores erfaringer og kompetencer i ”arkivet” imens vi laver øvelser.
• At vi bliver bevidste om eventuelle ubalancer i kroppen – som vi så kan arbejde med inden, og når vi sidder i sadlen, for at undgå at kompensere.
• At hjernen påvirkes positivt, når vi gør noget ekstra for at få en god start på ridning.

Ponyen/hesten:

• At rytteren bedre kan mærke ponyens/hestens signaler, og om den har stramheder.
• At rytteren bedre kan bevæge sig med ponyen/hesten fra starten.
• Mere skånsom ridning for ponyen/hesten, bl.a. pga. at den ikke skal kompensere, pga. rytterens stramheder.
• At kunne give bedre korrekte signaler til ponyen/hesten fra starten af ridningen.

Med opvarmning inden ridningen er der altså en del synlige og usynlige, fysiologiske og mentale områder, der sættes i gang. En smidig krop nedsætter også risikoen for små-skader, eller at hjælpe på mén fra tidligere skader, nu og senere i ride karrieren.

Koldt

Vi er gået ind i en koldere tid, og vores hjerne vil automatisk udsende signaler til kroppen om, at vores muskulatur skal trække sig lidt sammen for at holde på varmen, uanset om vi fryser eller ej. Dette gør at vores krop bliver lidt mindre smidig – derfor kan udstrækning og opvarmning inden rytteren sætter sig i sadlen give rigtig god mening.

Mine forslag til øvelser – 3-7 min.

Der findes et hav af gode stræk- og opvarmningsøvelser, alt efter hvilke behov rytteren har. Jeg har valgt et basis-forslag som er nemt og enkelt at gå i gang med.

Basis-forslag – start med disse to øvelser:

Øvelse 1: Rotation af overkrop med kosteskaft – smidiggør hele core-området.

• Stå med ret ryg og en stok bag nakken. Hold stokken med et bredt greb. Håndfladerne peger frem. Roter overkroppen langsomt fra side til side. Tøm lungerne når du. Følg stokken med blikket og hold hofter og bækken i ro. Tøm lungerne når du drejer - træk vejret på vej tilbage til midten. Roterer 8 gange til hver side

Øvelse 2: Foroverbøjet stræk – smidiggør baglår, baller og lænde-området

• Stå med helt strakte ben. Bøj overkroppen fremover til der mærkes et stræk på bagsiden af benene. Forsøg at lade overkroppen hænge slapt ned mod gulvet. Tøm lungerne stille og roligt, og lav små "hug" så du kommer længere ned. Bøj ned i benene inden du rejser dig op. Hold strækket i 30 sek. når du er længst nede

Ekstra – hvis du har tid og lyst til at gøre lidt ekstra:

Øvelse 1: Udstrækning af brystmuskel – således at det er lettere at holde skulderne tilbage

• Stå med siden til en dørkarm eller lignende. Placér underarmen mod dørkarmen på højde med hovedet. Drej kroppen langsomt væk fra dørkarmen til der mærkes et godt stræk i brystmuskulaturen. Tøm lungerne, så du ikke spænder. Hold strækket i 30 sek. med hver arm

Øvelse 2: Opvarmning af bagskuldrene med trænings-elastik – for at aktivere muskulaturen til at holde skuldre og arme bedre på plads.

• Stå med strakt krop og tag fat i elastikken som du holder i ca. ansigtshøjde. Læn dig lidt bagover. Sæt skulderbladene på plads, så du mærker at de er parallelle - sænk skulderne. Træk armene ret ud til siden og bagover med håndryggen vendt bagud. Slip roligt frem igen. Træk vejret ind når du trækker armene tilbage – og pust ud på tilbagevejen. 12 gentagelser

Øvelse 3: Aktivering af balancen - for at få sat ekstra gang i nervebane-signalerne.

• Stå med lidt bøj i knæleddet – med armene fremme. Vip roligt frem, tilbage og til siderne. Vejrtrækningen skal være rolig, så du bedre kan koncentrere dig, samt ikke spænder op i skulderområdet. 30 sek. med hver ben

Det kan også være hensigtsmæssigt med udstrække lårmusklen og hoftebøjeren

Hvordan gør man

• Rytteren - er klædt på, og klar til at ride.
• Ponyen/hesten - er sadlet op og mangler kun trensen.
• Opvarmningsøvelserne – det tager 3-7 min. at lave øvelser alt efter, hvor meget du har brug for.
• Trensen sættes på, og du er klar til ridningen.

Hvis du rider flere heste på en dag

• Lav opvarmningsøvelserne inden den første ridning – og så igen hvis du har haft en lidt længere pause mellem ridningerne.
• Hvis du rider flere heste lige efter hinanden, vil det være en stor fordel at lave nogle udstrækningsøvelser efter hver anden eller tredje ridning, så du konstant holder kroppen smidig og bevægelig, og derved ikke begynder at kompensere.

Vær opmærksom

Det kan være individuelt fra rytter til rytter hvilke ”ekstra øvelser” der vil være mest optimalt at varme op med - f.eks. mht. ubalancer i kroppen enten pga. mindre eller større forskel i stramhed eller styrke - eller pga. små-skader - eller mén fra tidligere skader.

Vejrtrækningen

Du kan få store fordele ved at skabe fokus på en ”aktiv” vejrtrækning – så du kan få skabt ”ro på”, og få skabt fokus på koncentrationen til opgaven som du skal i gang med. Du kan læse mere om en ”aktiv” vejrtrækning i min blog bragt d. 23. oktober 2019.

Vær opmærksom på ponyen/hesten

Når den har brug for behandling med massage, kiropraktor eller at få laser o.l. for, at afhjælpe stramheder/ubalancer – så kan det faktisk være rytterens ubalancer, der kan være skyld i det. Det kan altså være en rigtig god ide at rytteren er opmærksom på at kroppen er smidig og i balance - og være lidt mere ihærdig med øvelser og træning hvis ponyen/hesten ofte kræver behandling, eller meget behandling.

Hjælp / vejledning

Jeg vil anbefale rytteren, at få hjælp fra en kompetent fysisktræner - til at lave en målrettet plan for hvad der kan hjælpe bedst - både mht. styrke og din smidighed.

Rigtig god fornøjelse med din opvarmning inden ridningen

Ps. Tillægstræning med udstrækning og fysisk træning – kommer jeg ind på en anden gang.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak, hvis du har spørgsmål vedr. dine tanker om opvarmning og optimering.

Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af Rytteren” her på siden

Med sportslig hilsen

Lars mars

10. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (23/10-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Brug din vejrtrækning aktivt

Vejrtrækning har rigtig mange vigtige funktioner for os, både mht. vores helbred, fordøjelsen, affaldsstoffer, restitution osv. - det kan du læse meget mere om på nettet. Her vil jeg skabe fokus på hvad aktiv vejrtrækning kan hjælpe os med i en koncentrationssport som ridesporten.

Med en aktiv vejrtrækning kan vi hjælpe os selv til optimale forhold:

• Mentalt: Mht. at skabe ro på, skabe overblik, tænke rationelt, skabe koncentration i længere tid, samt håndtering af udfordringer, stresspåvirkninger og frustrationer.
• Fysisk: Musklerne bliver mere udholdende og kan dermed holde kroppen i en optimal position over længere tid.

Når vi skal præstere, f.eks. i skolen, uddannelsen, arbejde eller til ridningen, vil dette give udslag i en form for en mindre eller større stress-påvirkning i krop og hjerne. (Hvis vi konstant har stress-påvirkninger hængende over hovedet, vil det over tid blive til en stress-tilstand, og det er ikke godt).

Vi bliver sat i en form for ”alarmberedskab” som automatisk sender adrenalin ud i kroppen for at gøre os klar til ”kamp” – vores vejrtrækning vil dermed også stige, så den kan pumpe adrenalinen ud i vores krop. Det er det som vi også kan opleve som lidt eller større nervøsitet.

Vejrtrækningen kan gå to veje:

Med en aktiv vejrtrækning kan vi selv påvirke processen, således at vi ikke bare lader krop og hjerne tage en ”knap så hensigtsmæssig” styring.

• Den kan give energi til at vi bliver mere stressede, nervøse og tænke ”knap så gode tanker” – fordi den hjælper med at pumpe stresshormonet adrenalin rundt i krop og hjerne.
• Den kan skabe ”ro på” når vi styre vejrtrækningen aktivt, ved at sænke hastigheden på vejrtrækningen. Ved at trække vejret stille og roligt helt ned i lungespidserne, giver det energi til at kunne tænke mere rationelt og få skabt et overblik.

Mangel på energi eller et lidt for højt stress-niveau

Typisk mærker vi ikke, hvis vi ikke har styr på vores vejrtrækning, eller er lidt stressede - fordi at vi er blevet så gode til at ignorere følelsen – og typisk klare de fleste jo også deres ridning og hverdagen rigtig godt – MEN udfordringerne opstår typisk først når der kræves lidt ekstra af hjernen og kroppen, for at kunne yde og præstere lidt ekstra, som f.eks.:

• Hvis der skal nørdes lidt ekstra med detaljerne.
• Hvis ponyen/hesten lige skal hjælpes eller støttes lidt ekstra.
• Hvis noget er svært at udføre, eller at forstå mht. indlæring.
• Håndtering af følelser, hvis det ikke lige er gået som vi håbede på.

Hvad er en optimal vejrtrækning – og hvordan bruges vejrtrækningen aktivt ?

”Træk vejret”, høre man af og til fra træneren, hjælpere eller forældre – men det gør rytteren jo også - ellers vil de falde døde om.

Alle kender selvfølgelig betydningen af ”Træk vejret” - men hvordan gør man, for at få det optimale udbytte af sin vejrtrækning i forskellige situationer ?

I en koncentrationssport er det bedst at kunne bevare roen, overblikket og koncentrationen – med en aktiv styring af vores vejrtrækning kan vi skabe de bedste forhold til at kunne håndtere opgaven og eventuelle udfordringer.

Tøm lungerne

Mange starter med at trække luft ind – men det bedste er faktisk, at starte med at tømme lungerne for alt den gamle luft (kuldioxid), så det ikke tager plads for den nye luft (ilt) vi trækker ind.

Sådan får du den bedste vejrtrækning til optimering af energien i hjernen

Træk vejret stille og roligt – f.eks. ved at tælle langsomt til: 1 – 2 – 3 – 4 (sekunder) på en udånding eller udånding – på flg. måde:

• Tøm luften fra lungerne ud gennem munden (1 – 2 – 3 – 4)
• Træk masser af luft ind gennem næsen - så du mærker hvordan din brystkasse udvider sig, og luften kommer helt ned til maven (1 – 2 – 3 – 4)
• Tøm lungerne helt gennem næsen - mærk at alt en gamle luft er tømt ud, så der er plads til masser af ny energi
• Fortsæt med at trække vejret og tømme lungerne gennem næsen - 4-6 gange eller til du føler at du har skabt lidt “ro på” og overblik

Prøv at se luften som en farve - det kan give et godt billede af ind- og udånding:

• Se den luft du udånder som en RØD farve
• Se den luft som du trækker ind som en GRØN farve

Fysisk: Under ridningen vil det være optimalt hvis du engang imellem kan få tømt lungerne og trukket masser af nyt energi ind engang i mellem. Planlæg hvor mulighederne kan være og træn det til træningen.

Åndedrættet

Se lungerne som balloner, de pustes op når vi trækker vejret ind og tømmes når vi puster ud. Typisk er vores vejrtrækninger ikke særlig dybe – det betyder at vi ikke får ret meget ny energi ind for hver vejrtrækning – det kan give udfordringer når vi skal håndtere opgaver.

Det kan måske føles lidt besværligt at ændre på vejrtrækningen i starten, bl.a. fordi:

• At åndedrætsmusklen (diafragma) ikke er helt så aktiv – så den skal lige hjælpes i gang, ved at træne vejrtrækningen, ved at trækker luften helt ned i ”maven”.
• At brystkasse er blevet lidt for stram, både forside og bagside, så den ikke kan udvide sig optimalt, når vi trækker mere luft ned i lungerne.

Det kan være optimalt med hjælp fra en massør – eller ved vi selv laver udstrækning og massage ved f.eks.:

• Udstrækning af den store brystmuskel
• Masserer med massagebold på ryg, nakke og sider samt på den store brystmuskel
• Masserer med foam roller på ryggen og på siderne Indsæt foto – med de 4 sammensatte foto

Træn din vejrtrækning, så den bliver et aktivt valg

• Under ridetræningen: Du kan med stor fordel træne og øve dig på hvor du kan få tømt lungerne og trukket masser af nyt energi ind. Det kan være lidt svært for mange at få trukket vejret optimalt undervejs – men med god planlægning og træning, vil det kunne lykkes til stor fordel for både koncentrationen og ydeevnen.
• Inden du skal sove: Et godt råd er at du fast træner din vejrtrækning hver aften inden du skal sove - jo mere du træner det, jo mere naturligt, og jo bedre kan du bruge det. Brug mit vejrtrækningsforslag 4-6 gange hver gang.
• Kondition: En god kondition hjælper meget til at få det bedste ud af sin vejrtrækning

Gentagelser og ihærdighed

På samme måde som ved alt andet man gerne vil dygtiggøre sig i, kræver det træning og masser af gentagelser at skabe nye vaner – men jeg kan garantere at det er en god investering.

Optimering af vejrtrækningen under stævner (kan også bruges til træning)

Fokus på din vejrtrækning under stævner og træning, hjælper til at skabe et godt overblik, tænke rationelt, bedre koncentration i en længere periode, at kunne tage de bedste beslutninger, samt at bedre kunne håndtere nervøsitet og eventuelle udfordringer.

• Under opsadlingen: Sørg for at trække vejret stille og roligt, og undgå at stresse op, f.eks. hvis vi har lidt travlt, eller hvis spændingen/nervøsiteten er begyndt at melde sig. Når vi bevare roen, kan vi bedre koncentrere os om den opgave som vi skal i gang med. (Samt f.eks. undgå en ”knap så god” kommunikation med forældre eller hjælper).
• Under opvarmningen: Uanset hvor mange der er på opvarmningen og hvordan der bliver redet, så koncentrere dig om din vejrtrækning, og koncentrere dig om at få det bedste ud af de muligheder der er. Hvis du bliver lidt stresset, eller at det ikke lige fungere som du ønsker, så stop op – få skabt ”ro på” med vejrtrækningen, så du undgår at stresse op – find tilbage til koncentrationen og skab fokus på opgaven – som er at få den bedste opvarmning ud fra de muligheder der er.
• I slusen: Når du forlader opvarmningen frem mod slusen, så skab kontrol på din vejrtrækning – find ro – og glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan. Når du venter i slusen så koncentrere dig om opgaven, og skab fokus på alt det som du ved at I kan – hold konstant fokus på en langsom vejrtrækning, så du ikke stresser op.
• På banen: Når du rider ind på banen, så tøm lungerne en ekstra gang og træk masser af luft (ny energi) langt ned i lungerne – på den måde få hjernen masser af energi til at skabe et godt overblik, og energi til koncentration.
  • Dressurrytter: Når du rider op af midterlinjen, så sørg for at kontrollere din vejrtrækning med dybe og lange ind- og udåndinger – inden du hilser på dommerne, så tøm lungerne for alt gammelt luft (tænk på farven rød) – og træk masser af ny energi ind gennem næsen (tænk på farven grøn) – så er helt klar til at præstere optimalt.
  • Springrytter: Når du venter inde på banen, så hold konstant kontrol over din vejrtrækning, så du konstant har optimal ”ro på”, så du kan holde fokus, overblikket samt koncentration på opgaven. Når start-klokken lyder - og inden du vælger at sætte i gang, så tøm lungerne helt for sidste gang (tænk på farven rød), og træk masser af ny energi ind gennem munden (tænk på farven grøn) - så vil du være optimal klar til at kunne præstere – så kan du sætte ponyen/hesten i gang frem mod forhindringerne.

Visualisering

Under visualisering er det vigtigt at kunne skabe ”ro på” så tankerne ikke bare drøner rundt i vores hoved. Ved at bruge vejrtrækningen aktivt kan vi få skabt den tilstand hvor vi kan forestille os hvordan vi vil håndtere en opgave / situation, samt at forestille dig hvordan du vil bruge din vejrtrækning aktivt.

Rigtig god fornøjelse med optimering af din vejrtrækning

Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du ønsker hjælp til en optimale vejrtrækning eller anden optimering, til fordel for både udvikling, præstation eller håndtering af udfordringer.

Med sportslig hilsen

Lars mars

9. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (2/10-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - TIDEN

I dette blogindlæg vil jeg synliggøre hvordan konstant travle dage,

med mange ting der skal tages stilling til, kan have af påvirkninger på vores hjerne.

Hvis du også er en af de mange ryttere eller forældre til en rytter, eller træner der føler at dagene bare drøner af sted med konstante gøremål, aftaler og forpligtelser, samt tanker og ønsker om at gøre det hele perfekt, så kan du med fordel læser med her.

Jeg oplever ofte at tiden kan være en mangelvare for mange ryttere og trænere, og det er som om at det ”bare accepteres”, fordi ”sådan er det bare” – det er meget let at lade sig rive med af, at have lidt for travlt, og at have en stram tidsplan fordi det har de andre typisk også.

Begrundelser og argumenter

Det er et område som mange enten ignorere betydningen af, eller straks går i forsvarsposition og tænker, at der ikke er noget galt i at have travlt og mange ting at tænke på, og forholde sig til. Men fakta er, at vores hjerne er super god til at finde begrundelser og forklaringer for hvorfor vi gør som vi gør - også selv om, at vi måske godt kan se at det ikke er godt for os at have så pokkers travlt – men vores hjerne fortrænger det, og vil hurtigt påvirke os med at ”sådan er det bare indenfor denne verden”.

I en koncentrationssport som ridesporten, er det vigtigt at kunne skabe ro i hovedet

Det er som sådan ikke noget problem i at have travlt i perioder, og hvis man husker den positive indgangsvinkel samt at glæde sig over det man gør, så klare man bedst disse perioder.

Udfordringerne kan opstå hvis travlheden er kontinuerlig og konstant, så vil det bl.a. kunne påvirke vores hjerne med flg. symptomer:

• Mindre overblik og overskud
• At man bliver lettere irriteret eller frustreret hvis noget ikke lige går som håbet
• At man har svære ved at skabe koncentration eller at holde den i længere tid
• At man har svære ved indlæring og udvikling
• At man ikke orker at nørde ned i mindste detalje, eller søge efter optimering
• At man glemmer glæden til det man gør, og de succeser man har haft
• At hjerne og krop har svært ved at slappe af når vi har fri, eller skal sove om natten.

Når hjernen er under pres, har den brug for ekstra energi - vores ”belønningscenter” vil automatisk søge efter noget der kan tilfredsstille den, så den kan frigive lykkestoffet ”dopamin”, der gør os glade i nu’et – derved opstår lysten til at falde i med ”hovsa løsninger” med hurtige mad-løsninger eller junkfood, sødesager og de farvestrålende energidrikke.

Det er ikke hensigtsmæssigt når vi i princippet har mest brug for sund og nærende kost, der kan give energi og overskud til at få lavet en rigtig god planlægning, samt til at kunne skabe koncentration.

Hamster-hjul

Et kontinuerligt og konstant pres kan næsten sammenlignes med at bevæge sig i et ”hamster-hjul” hvor man bare bliver ved med at løbe hurtigere og hurtigere rundt. Hvis man konstant er presset på tid, bliver det meget let til en normal tilstand - som så igen kan bliver presset ved at putte mere ind i kalenderen – som på et tidspunkt så også bliver til en normal tilstand osv. - og derved er vi kommet ind i en ”ond cirkel” (hamster-hjulet) – og så kan det være svært at se hvordan det skulle kunne ændres.

Vi kan selv vælge vejen – det kræver bare at vi tager ansvar

I stedet for bare at lade os styre af, og følge med i den travlhed, og pres på hjernen, som vi har oparbejdet over tid – kan vi vælge at hoppe ud af hamster-hjulet og få skabt et overblik, ved at gennemgå, om det er hensigtsmæssigt det som man gør, og den måde som man gør det på – eller om noget kunne optimeres for at undgå at drive rovdrift på hjerne og krop, samt for at få det mest optimale ud af det som man gør.

Mentalt

Generelt klare vi sagtens de pressede hverdage, også når det over tid er blevet ”normalen” - men udfordringerne kommer typisk når vi skal gå i detaljer og nørde eller koncentrere os over længere tid, som der jo ofte er brug for i ridesporten, som f.eks. ved:

• Under træning/undervisning: Hvis noget er lidt svært at forstå, lære eller udføre for rytter eller ponyen/hesten - kan der meget let opstå frustrationer og irritationer.
• Under stævner: Mange har nok oplevet at have haft travlt inden og op til et stævne – så er der stor risiko for at hjernen er træt, det giver risiko for: At det er svært at håndtere spænding/nervøsitet - At det kan gå udover koncentrationen - Samt at der lettere bliver skabt fokus på det som kan gå galt eller ikke fungere. Nogle har nok også oplevet at glemme noget udstyr til stævner, det er også et klart signal for at der ikke er optimal balance i hjernen.
• Udfordringer: Hvis vi er kommet i en situation hvor det ikke lige fungere for os – så vil hjernen have svært ved at finde vejen og løsninger til at komme ud af det, og udfordringerne vil typisk være selvforstærkende og vokse sig større.
• Underviser/træner: Hvis en rytter ikke lige forstår, eller kan udføre de ønskede øvelser, kan det være svært at forklare tingene på en anden måde, fordi at hjernen ikke har overskuddet, og derved kan det blive til en knap så god undervisning, med risiko for at det bliver slæbt med til den næste undervisning.

Vores hjerne kan ikke dele op om den har overskud til det ene eller til noget andet – den bruger af den samme mængde energi/kapacitet der er til rådighed. Så hvis vi nu har haft for meget om ørene i løbet af dagen, vil det automatisk gå ud over det som vi skal i gang med senere.

Vi kan vænne os til at have konstant travle dage – det er bare ikke sundt

Hvis vores hjerne og krop er presset over længere tid, vil den automatisk frigive stresshormonet, ”adrenalin” – dette stof hjælper til at sende ekstra energi ud i krop og hjerne.

Det er både godt og skidt: For på den ene side, hjælper det os til at til at kunne håndtere det større pres vi udsætter os for – På den anden side, hjælper det også til at vi kan overbelaste og drive rovdrift på vores krop og hjerne. Med længere tids påvirkninger frigiver kroppen så stresshormonet ”kortisol”, det har modsatte virkning af adrenalinet - det gør os træt, ugidelig, og svært ved at overskue opgaver, samt at kunne holde koncentration og fokus. Risikoen for dårlige præstationer eller dårlig trivsel og selvværd lure lige om hjørnet.

(Du kan finde meget mere spændende og brugbar viden om adrenalin og kortisol på nettet).

Vær opmærksom på dig selv, dit barn eller de ryttere du underviser

Der har aldrig været så mange der er blevet ramt af stress både blandt unge og voksne – det er skræmmende tal når man høre om statistikker, og hvad fremtiden vil bringe. Derfor kan det bl.a. være vigtigt at være opmærksom på flg.:

• Hvordan vi har opbygget vores hverdag mht. planlægning
• Hvilke påvirkninger der er på vores hjerne – både dem vi sætter op for os selv, med bl.a. forventninger - samt udefrakommende påvirkninger fra bl.a. de sociale medier.

Planlægning

Med travle dage er det fornuftigt, at udarbejde klare realistiske og fornuftige planer for hvornår du ønsker at gøre hvad, fra du står op til du går i seng – på den måde skaber du mere ro i din hjerne, ved at du bare skal følge den plan du har lavet – derved nedsætter du også at der opstår overspringshandlinger og hovsaløsninger undervejs. Du kan med stor fordel bl.a. indsætte nedenstående områder i din planlægning:

• Tid til spise- og drikke pauser (bedst med 3 hovedmåltider + 2-3 mellemmåltider)
• Tid til evaluering, hvis du f.eks. rider flere ponyer/heste efter hinanden
• Tid til tillægstræning (udstræknings-, styrke- og konditionstræning)
• Det er en god ide at indlægge ”små buffere” med tid, hvis noget skulle tage længere tid end planlagt, så din dag ikke bliver forlænget.
• Tid til ”dig selv”, hvor du kan slappe af med dig selv, og skabe overskud til at udtænke nye ideer. Du kan også afsætte noget tid til familie og venner.

Hvis vi kan forudsige en ekstra travl periode – kan vi med fordel forberede os ved at lave planer for hvordan man kan opretholde områder der er vigtige for os.

Kvalitetstid

Kvalitetstid kan bruges i flere sammenhænge – i bund og grund er det at få det bedste ud af det som man gør. Hvis man konstant har travlt og mange ting at tænke på har hjernen svært ved at slappe af, og det gør, at det kan være svært at koncentrere sig om det som man gør, samt at være nærværende eller effektiv – for at kunne skabe kvalitetstid, vil jeg anbefale flg.:

• Lav klare planer for hvad du ønsker dig af en bestemt opgave eller situation.
• Planlæg så hvordan du vil udføre den/nå det.
• Vær tilstede i nu’et og luk alt andet ude – så det ikke stjæler fokus fra din plan/oplevelse

Evaluering

Med evaluering kan vi få skabt et godt overblik, så vi ikke slæber knap så gode ting/handlinger med os fra dag til dag, eller gang til gang. Spørg dig selv:

• Hvad var godt ?
• Hvad var knap så godt ?
• Hvad skal jeg ændre på til næste gang ?

Husk på at det hele drejer sig om prioritering

Det kan være svært at ændre på vaner der stille og roligt har vokset sig stærke – men det kan sagtens lade sig gøre med den rette vilje og planlægning - til stor fordel for at holde krop og hjerne optimal til at skabe udvikling, præstationer samt oplevelser.

Prøv at lave en skanning på dig selv.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så gør dig selv den tjeneste at gøre noget ved det. Hvis du har svært ved at komme i gang med at lave ændringer - så brug en coach/mentaltræner til at få skabt nogle brugbare startmuligheder, så du kan få en god start.

Rigtig god fornøjelse med at få det bedste ud af det som du gør.

Du kan læse mere om optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars

8. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (18/9-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Husk på glæden til din sport

Uanset hvilket niveau, du dyrker din ridning på - så er det vigtigt at huske på,

"hvorfor det nu er", at du dyrker din sport.

Med glæden og en positiv indstilling kan vi åbner vi op for endnu flere muligheder for udvikling og gode oplevelser. Jeg har i mange år hjulpet sportsfolk med, at få genskabt glæden til deres sport og til det som de gør – med succes for både deres udvikling, trivsel, og som en hjælper, i en proces, til håndtering af, hvis de har haft udfordringer.

Forskningsmæssigt er der også stor interesse for området – med bl.a. hvordan læring er forbundet med forventningen om belønning (at skabe glæde), og hvordan denne stræben efter nydelse er den grundlæggende drivkraft til at blive bedre. Vores stræben efter belønning, kan drive os til, at selv den vildeste luksus, kan blive den nye normaltilstand, der skal overgås af stadig mere attraktive mål.

Præstationskulturen

Grundet vores præstationskultur og søgen på anerkendelse er det er meget let, at komme til at tilsidesætter glæden i hverdagen, og til de ting som vi gør - i forhold til en konstant søgen på succes og resultater for at score højt på vores ”glædes-barometer”, der frigiver lykke-stoffet ”dopamin”. Det vil efter min mening give stor risiko for at der kan opstå en dårlig trivsel, og stor risiko for at vi ramler ind i mentale-udfordringer på et tidspunkt.

Der er flere faktorer der har en rolle hvis vi vil skabe lidt mere fokus på glæden

• Tiden: hvis vi konstant er presset på tiden, kan det være svært at skabe fokus på glæden – vores hjerne vil have en følelse af at ”den kæmper for overlevelse”, og derved er der mindre energi til andet.
• Kosten: hvis vi ikke spiser os til nok energi, til krop og hjerne – vil der typisk ikke være overskud til at hjernen kan overskue at implementere nye tanker.
• ”Knap så god periode”: hvis vi er mentalt pressede kan det være svært at overskue at ændre på situationen - selv om at vores hjerne godt kan se at det vil være hensigtsmæssigt, men hjernen kan simpelthen ikke overskue det.
• Søgen på resultater og anerkendelse: kan meget let blive drivkraften i forhold til glæden ved at dygtiggøre sig (processen) frem mod sine mål – og dermed glæde sig over at opbygge gode kompetencer, som kan bruges til at opfylde sine mål.

Ved at være opmærksomme på ovenstående punkter kan vi hjælpe os selv, med at skabe overskuddet, til at få skabt fokus på glæden.

Den forventede belønning

Hvis vi ikke får den forventede belønning (resultat) ud fra vores håb eller ønske – som f.eks. hvis nu at vi har sat forventningerne op efter en bestemt placering, resultat eller udvikling, så har hjernen allerede forberedt glæden ved at det lykkes – og hvis så at vores forventning ikke blev opfyldt, så bliver vi ekstra skuffede og det vil straks påvirke hjernen negativt.

Følelserne

I sådanne situationer er det meget let at blive ramt på følelserne, og dermed blive frustreret, irriteret og ked af det – fordi nu havde man jo lige håbet (på et eller andet). Vores rationelle tankegang kommer under pres, fordi det kan være svært at sætte ord på ”skuffelsen” – det kan udmønte sig i at man ikke har lyst til at tale med nogen, eller at man lader frustrationerne gå ud over forældre eller hjælpere, og dermed opstår der en dårlig stemning.

De fleste opdager ofte ikke, at de kan have glemt glæden, den kan bare stille og roligt være gledet i baggrunden til fordel for søgen på anerkendelse og resultater. Mange oplever først glæden når de har fået den søgte anerkendelse eller de håbede resultater.

Forventer mere og mere

Efterhånden som vi udvikler os og får mere erfaring skal der mere og mere til for at glæde os over det som vi gør – glæden bliver ofte skiftet ud med forventninger og håb. Vores fokus er måske blevet flyttet til områder som: Det vi skal blive bedre til, - eller på områder som måske giver udfordringer - så de har overtaget styringen frem mod målene og præstationerne.

• Vi skal huske at lege, at have det sjovt, at huske på hvorfor det nu er at vi startede på ridningen osv. Det giver hjernen et pusterum, til at huske på, eller at få genskabt glæden til det vi gør.

Vores sport, træning og planer kan let blive til noget vi bare skal, bl.a. fordi at hverdagen med gøremål og udefra kommende påvirkninger fylder ret meget i vores hoved - samt at vores sport bliver lagt ind i hverdags-planen som en to-do ting og vane. Sporten er måske ikke længere noget som vi glæder os til, men er bare blevet endnu en ting som vi skal have presset ind i løbet af en travl dag.

• Hvis du også har den oplevelse, så prøv at ændre din tankegang lidt, ved f.eks.: Når du vågner om morgenen - at glæde dig til din træning/træninger - at tænke (visualisere) på hvor dejligt det bliver – at se dig selv være i gang, og at se at det går godt.

Evaluering

Efter en ridning – er det en rigtig god ide at få evalueret ved at stille dig selv spørgsmålene: Hvad var godt ? – Hvad var knap så godt ? – Hvad skal jeg ændre på til næste gang? Det giver en rigtig god viden som kan bruges til næste ridning og træning – og uanset hvordan det er gået, kan man altid glæde sig over at man har fået skabt en viden som kan bruges fremadrettet.

Alle ved at det både kan gå godt, og knap så godt i perioder - men hvis glæden til sporten altid er i højsædet, og ligger som et grundlæggende fundamentet kan vi meget bedre hjælpe os selv ind på sporet igen - eller at blive hjulpet gennem udfordrende og travle perioder.

Vi kan hjælpe vores hjerne ind på den vej som vi ønsker

Med en god forberedelse kan vi hjælpe vores hjerne til at skabe den indgangsvinkel som vi ønsker, uanset om det er små eller store ”opgaver” – og dermed skabe ro i hjerne, som giver overblik og overskud til at skabe koncentration på den opgave som vi skal i gang med.

• Vi kan selv tage ansvaret - det eneste det kræver er at prøve.
• Din hjerne vil elske dig for det – den elsker nemlig at blive påvirket af glæde.
• Alt bliver lettere med en positiv og glædelig indgangsvinkel.
• Med masser af gentagelser og repetitioner kan vi påvirke vores hjerne til at tænke på de positive tanker, og dermed glæden til det vi gør – det kræver bare træning på samme måde som når du træner for at dygtiggøre dig på din pony/hest.

Vores attitude Vores udstråling har en stor påvirkning på vores indstilling – med et lille smil, påvirker vi helt automatisk vores hjerne til en positiv indstilling. I forhold til et mere alvorligt ansigtsudtryk, her vil vores hjerne automatisk afkode at det ”ikke er sjovt”.

Min påstand og erfaringer er, at vi kan hjælpe os selv til at få endnu mere glæde ud af hverdagen og til vores sport, til stor fordel for både udvikling, oplevelser samt præstationer. F.eks. ved stævner: de fleste ryttere ser meget alvorlige ud – de fleste vil sige at det er fordi at de koncentrere sig – men vores hjerne kan meget let opfatte det som om at den skal i gang med noget ”ubehageligt”, og dermed udsende en form for ”fare-signaler”. Hvorimod et lille smil vil påvirke hjernen positivt, og dermed give en ”glædes-følelse”, som automatisk påvirker positivt, og der frembringes en glæde til at vise hvad man og ponyen/hesten kan.

Forældre, trænere og rytter, samt mennesket inde i rytteren

Alle kan hjælpe til at påvirke stemningen og forståelsen for, at det skal være en glæde at dyrke ridningen – ikke forstået således at man ikke må stræbe og have store ambitioner, og presse på for at nå dem – det skal bare være ud fra den viden og de kompetencer som rytteren, og mennesket inde i rytteren har fået skabt via viden og erfaringer, samt det niveau som rytteren og ponyen/hesten har. Se jer selv som et TEAM, alle har ansvar for at I har det godt.

Når jeg ser en mega nervøs rytter inden ridningen ved et stævner, eller hvis der er voldsomme negative følelsesmæssige reaktioner, hvis det ikke gik som håbet efter ridningen – så er der store chancer for at rytteren hovedsagligt har opbygget sin ridning på præstationer og anerkendelse – dermed kan det være svært at tænke rationelt, og typisk vil oplevelsen blive lagret i hukommelsen til næste gang.

Hjælp dig selv, dit ban eller dine elever med konstant at have en positiv indgangsvinkel til den opgave rytteren skal i gang med.

Det vil blive letter at dygtiggøre sig – det bliver lettere at kommunikere og forstå – samt det bliver lettere at formidle og skabe udvikling

Du kan læse meget mere om optimering på her på bloggen samt på min hjemmeside www.rytteroptimering.dk

Rigtig god fornøjelse med fokus på optimering af din glæde

Med sportslig hilsen

Lars mars

7. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (3/9-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Motivation vs. Selvdisciplin

Hvad er drivkraften for, at vi kan skabe præstationer og succeser inden for vores sport ?

• Er det vores motivation til at nå et bestemt mål ?
• Er det selvdisciplinen der hjælper os til det der er hensigtsmæssigt at gøre, for at vi bedst kan nå et bestemt mål ?

Det er fascinerende hvad vi kan opnå med den rette planlægning, optimering og træning. Det hele drejer sig i bund og grund om indstillingen og ”viljen til at ville” samt hvor meget vi vil nørde ned i mindste detalje for at nå vores mål. Derfor kan det godt betale sig at se lidt nærmere på disse to ord, ”Motivation” og ”Selvdisciplin”.

Nogle vil nok se det lidt som ordkløveri, og at de to ord har samme betydning, når det drejer sig om at få det bedste udbytte og få opfyldt sine mål. Men set ud fra min synsvinkel, så er der en stor forskel. Jeg vil groft fortolket sige, at ”motivationen” er styret af følelser - og ”selvdisciplinen” er styret af en rationel og målrettet tankegang.

Hvor meget vil du gøre for at skabe den bedste proces til at nå dine mål,

og til at få de bedste oplevelser ?

Lav en god realistisk plan

Det er flere faktorer der kan gøre sig gældende når vi sætter os et mål – nogle af de vigtigste er:

• At det er et realistisk mål
• At der laves en realistisk planlægning (proces) for hvordan du vil nå dit/dine mål
• At det er realistisk ud fra dine og ponyens/hestens niveau.

Når vi har en klar planlægning har vi også mulighed for at synliggøre hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på, enten mht. at implementere nye områder eller ændre på gamle vaner.

Hjælp din hjerne med gode realistiske planlægninger

Gør det let for dig selv, så der ikke opstår ”knap så gode valg” med f.eks.:

• At springe over morgenmadden eller glemme madpakken, fordi du har travlt eller ikke lige har lyst – med tankerne om at det går nok, det har det jo altid gjort.
• At springe over tillægstræningen med udstrækning, styrke eller kondition.
• At presse eller forlænge dagen med ridninger, gøremål og aftaler, så der ikke er overskud til at evaluere eller vurdere om det er hensigtsmæssigt det man gør.

Når jeg arbejder med ryttere - oplever jeg typisk, at der er gode udviklings- og optimerings muligheder for de fleste, indenfor bl.a.:

• Kost og væske – der har stor betydning for energi, koncentrationen, overblik, samt kroppens og hjernens trivsel.
• Tillægstræning, både med hensyn til styrke og smidighed – der har stor betydning for detaljerne under ridningen, samt nedsætter risikoen for skader for både rytter og pony/hest.
• Prioritering af tiden ”mig tid” – der har stor betydning for både restitution, at kunne skabe overblik, at kunne udtænke og udvikle planer samt evalueringer af både ridningen samt hverdagen.
• Mental-optimering både for udvikling samt håndtering af udfordringer – vores mentale-forståelse og styrke kan hjælpe os på alle fronter, samt forståelse for hvorfor vi reagere som vi gør i forskellige situationer.

Vi ved nok godt at ovenstående kan være gode optimerings-muligheder – men desværre er det altså typisk de områder som først bliver underprioriteret eller tilsidesat, hvis man lige bliver fanget af travlhed, eller hvis man ikke lige føler at det er nødvendigt.

Tiden

Jeg er helt klar over at rytteren ofte kan være presset på tiden – og derved kan det være lidt af en udfordring at skabe overblik og fokus på hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at være opmærksomme på udover selve ridningen - eller at kunne overskue at lave ændringer i hverdagen - eller at implementere nye ting.

Det kan godt være at man er motiveret for at nå sine mål – men mange gøremål i hverdagen kan gøre at indsatsen ikke er helt optimal, selv om at man tror og føler det. Her kan brugen af selvdisciplinen være en stor hjælp for os til at tænke rationelt, med hvad der er rationelt for at vi kan få det bedste udbytte ud fra vores målsætning.

Vores hjerne er perfekt til at finde på begrundelser og forklaringer for hvorfor det er ok, ikke lige at bruge ”nogle gode optimerings muligheder”.

Derfor skal vi hjælpe hjernen på den letteste måde – og det gør vi bedst ved at lave gode planer som vi bare skal følge – det aflaster hjernen, så den kan bruge energien til at glæde sig over det vi gør, samt at have overskud til at evaluere på det vi har gjort.

Motivationen

Alle kender følelsen af at være motiveret, det er en mega fed oplevelse at mærke energien både når man planlægger sine mål, og i processen frem mod et opsat mål, eller delmål. Hvis vi kan holde motivationen hele vejen er der rigtig gode chancer for at det blive en god oplevelse og et godt resultat.

Men hvad nu hvis vi mister lidt motivation undervejs frem mod målet, ved f.eks. at det ikke lige går som vi havde håbet undervejs, eller hvis der er andre ting der tager noget af vores fokus – så vil der let kunne opstå nogle drillerier fra vores hjerne, og pludselig kan der opstå det, at vores styrke fra motivationen kan bliver vendt om til lidt irritation og frustration.

Selvdisciplinen

Med selvdisciplinen er vi ikke så sårbar overfor følelser, den er styret af en rationel tankegang ud fra hvad der er ”godt for dig” frem mod ”dine mål” og hvad der kan hjælpe ”dig til de bedste resultater, succeser og oplevelser".

Med selvdisciplinen kan vi hjælpe vores hjerne, til at vise vejen til hvad der er bedst for os til at nå vores mål - så den ikke skal tage stilling til hvad vi har lyst til. På den måde kan vi undgå dårlige undskyldninger, begrundelser og forklaringer overfor os selv.

Dårlige undskyldninger som jeg ofte høre:

• "Jeg har ikke tid til at lave tillægs-træning”
• ”Jeg kan ikke spise morgenmad, eller spise inden et stævne”
• ”Som rytter har man altid travlt – og ikke noget tid til andet”
• ”Jeg eller min pony/hest er ikke på toppen i dag”

De områder, vi er dårligst til at håndtere, er typisk også de områder, vi kan have svært ved at give fuld fokus eller at ændre på.

Hjælp dig selv: Forestille dig hvor dejligt det er når du optimere dig for at dygtiggøre dig.

Gør vi nok for at nå vores mål ?

Vi kan nå fantastiske mål, uanset om det drejer sig om uddannelse, arbejde eller sport. Men hvad er så det, der gør, at vi nogle gange kan miste troen eller motivationen på, om vi kan nå vores mål, eller om vi gør det rigtige for at nå det ?

Ved at bruge vores selvdisciplin, og klare planlægninger for hvordan vi kan nå målet,

tager vi ansvar og skaber viden ud fra vores indsats.

Vaner

Det kan være svært at ændre på vaner, og den måde man har opbygget sine rytmer – ofte så går det jo også godt med den måde som man gør tingene på – jeg vil bare gerne lige synliggøre at vi ofte kan gøre mange ting lettere for os selv - ved bl.a. at ændre på nogle små tankegange og indstillinger, ved at se vores handlingsmønstre gennem nye briller, eller fra et helikopter-perspektiv.

Hvis man søger på ordet ”Selvdisciplin” på nette, kan man bl.a. læse flg.:

”Selvdisciplin" er karakterstyrkens fundament. Selvdisciplin er evnen til at nå de mål, som man har sat sig ved at afstå fra en mindre belønning her og nu mod at opnå en større belønning senere. Det har vist sig, at der er en stærkere forbindelse mellem elevernes selvdisciplin, høje karakterer og videregående uddannelse, end der er mellem elevernes intelligens, høje karakter og videregående uddannelse. Vi ved også, at selvdisciplin er afgørende for om en iværksætter får succes, og vi ved, at en forskers selvdisciplin er afgørende for forskningskvalitet, Man ved endnu ikke, hvor selvdisciplin kommer fra. Om den er arvelig eller miljøbetinget, og faktisk ved man heller ikke præcis, hvad selvdisciplin er for noget”. Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”.

”Selvdisciplin: Evne til at kontrollere egne behov og drifter eller til at overholde noget man har sat sig for”.

Kilde: Den Danske Ordbog

Hvis man søger på ordet ”Motivation” på nettet, kan man bl.a. læse flg.:

Motivationen deles op i ”Indre og ydre motivation”

”Indre motivation" refererer til den motivation der er drevet af en interesse i eller glæde ved selve opgaven, og eksisterer inden i den individuelle, frem for at bero på ydre påvirkninger. Indre Motivation er baseret på at føle glæde ved en aktivitet, frem for at arbejde mod en ydre belønning”.

”Ydre motivation" refererer til udøvelsen af en aktivitet for at opnå et udfald, der derfor modsiger indre. Ydre motivation kommer ude fra den individuelle. Ydre motivation er normalt præmier som penge eller karakterer, tvang og trusler om straf. Konkurrence er generelt ydre, fordi det opfordrer udøveren til at vinde og slå andre og ikke glædes over de indre belønninger fra aktiviteten. Publikum der hepper på den individuelle og trofæer er også ydre incitamenter”.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi”

Som jeg ser det udspringer ”motivationen” af en følelsesmæssig tilstand ved f.eks.:

• Den positive: På de gode dage, er det jo fantastisk når motivationen er drivkraften – så kan man bare det hele, og det går for det meste også rigtig godt
• Den negative: Udfordringen kommer på de dage, hvor man ikke lige er helt oplagt af den ene eller anden grund. Vores hjerne vil typisk begynder at finde på undskyldninger og overspringshandlinger for, at det er lidt synd for os, og at det er ok, hvis vi lige dropper de ”svære områder”, og er lidt god ved os selv og ponyen/hesten
• Motivationen kan også ændre sig: Alt efter hvilke situationer/fristelser vi bliver tilbudt/udsat for. F.eks. arrangement eller fest, kontra træning – hvad vælger man ?

Jeg ser derimod ”selvdisciplinen” som en mere konkret tilstand ved f.eks.:

• At vi har synliggjort hvad der konkret ”kræves” for at nå en planlagt målsætning. Med den indgangsvinkel kan vi bedre skabe fokus på det, der er vigtigt/nødvendigt for os, så det blive drivkraften, uanset om vi har en ”lidt dårlig dag” eller ej.
• På de dage hvor vi kan være lidt uoplagte, er det letteste bare at se på et planlagt skema og så følge det – vi hjælper på en måde vores hjerne, ved at beslutningen er taget på forhånd
• Til tidlige morgen- eller sene aften-træninger, med mørke, regn, uoplagthed og kolde ridehaller, eller efter en dag med mange udfordringer – kan det være lidt svært, at komme i gang, men med ”billedet af at nå sine mål”, og ”hvad der skal til”, i baghovedet, er det meget lettere at undgå at finde på undskyldninger.

Rigtig god fornøjelse med din motivation eller selvdisciplin

Du kan læse meget mere om hvilke områder der kan hjælpe dig til optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars

6. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (5/8-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Skab fokus på dit væskeindtag

Væske er vigtig uanset om det er varmt eller ej.

Vores væskeindtag er lige så vigtig som at spise nok sund, energigivende og nærende kost, for at vores krop og hjerne kantrives og præstere optimalt.

Rigtig mange mennesker tænker nok ikke lige på ”VÆSKE”, som en stor vigtighed for kroppens sundhed og ydeevne, samt fysiske og mentale-påvirkning. Væske er ofte bare noget vi drikker når vi er tørstige eller føler os lidt ”tunge i hovedet” – men væske er meget mere end det. Væske-niveauet i kroppen har stor betydning for bl.a.:

• Energiniveauet
• Indlæringsevnen
• Koncentrationsevnen
• Reaktionsevnen
• Overskud og overblik
• Immunforsvaret
• Restitutionstiden
• Kroppens trivsel, fysik og smidighed

Tænk på hvor stor en betydning ovenstående punkter kan have for en koncentrationssport som ridesporten - hvor rigtig mange områder og sanser skal gå op i en højre enhed, og hvor alle små signaler skal opfattes og gives, både ved træning og stævner.

Du behøves ikke at svede for at tabe væske

Kroppen forbrænder konstant væske uanset om det er varmt eller ej – og hvis vi bare kommer lidt bagud med optankningen, vil det have konsekvenser for både krop og hjerne. Derfor er det vigtigt at have et kontinuerligt væskeindtag over hele dagen uanset vejrforholdene.

Et væsketab på bare 2% - kan medføre et nedsat energiniveau på 20%

Problemet er at vi som sådan ikke nødvendigvis mærker et lille underskud af væske - det viser sig først rigtig når vi skal præstere og koncentrere os optimalt.

Under varme forhold

Forbrænder vi selvfølgelig mere væske, og derfor er det endnu vigtigere med en god forberedelse. Vær også meget opmærksom på kosten, da vi ofte kan glemme den, når der er varmt, eller hvis vi er lidt pressede på tid – læs gerne mit tidligere blogindlæg ”Tænk på kosten i varmen” bragt d. 30. juli 2019.

Tænk på at der altid er opmærksomhed på, at ponyen/hesten skal have nok vand, elektrolytter, foder m.m. og måske noget skygge, for at den kan trives og præstere optimalt – men hvad med rytteren ?

Symptomer

Vi opdager ofte først et væskeunderskud, når det er lidt for sent. Her deler jeg symptomerne op i to kategorier, den ”bevidste” og den ”ubevidste”.

Bevidst:

• Tørstig
• Tung i hovedet
• Har svimmelhed
• Føler os uoplagt
• Eller har en let hovedpine

Ovenstående områder indikere typisk at vi mangler væske eller mad – og så er det en rigtig god ide at få fyldt ”tanken” op igen, inden det bl.a. kan give flg. udfordringer:

• Nedsat koncentrationsevne
• Nedsat energi – bliver sløv
• Vi bliver lettere irriteret og frustreret
• Manglende overblik, og overskud til at tage de bedste beslutninger eller lave hensigtsmæssige ændringer.

Ubevidst:

Er lidt svære at håndtere, fordi her har vi måske over længere tid tilvænnet os til at have et lille væske- eller energiunderskud - vi har stille og roligt ignoreret forskellige signaler - måske fordi at vi havde for travlt til at mærke dem, eller ikke har overskud til at finde ud af hvad der er galt.

Hvis vi står i denne situation, er det en rigtig god ide, at give sig lidt tid til, at lave en evaluering og skabe et overblik over ”hvad man egentlig gør” for at man kan trives og præstere – således at man kan finde frem til nogle grunde for ovenstående områder. Det letteste er at starte med at gennemgå sit væske- og kostindtag, om det er nok i forhold til sit behov.

Det kan tage flere dage at komme op på et optimalt niveau igen, hvis man er kommet i væskeunderskud. Derfor er det en rigtig god idé at være forberedt og lave planer for at have et optimalt væskeindtag.

Mange ryttere er lidt tilbageholdene med at drikke fordi de er "bange" for at du skal tisse når de sidder i sadlen - dette kan desværre gøre at de ikke drikker væske op til ridningen eller mellem flere ridninger.

Vores væskeniveau

Hvad er egentligt et optimalt væskeniveau for den enkelte person - det finder vi nok aldrig nøjagtigt ud af, fordi det er meget individuelt - men der er nogle tommelfingerregler som kan hjælpe os til at undgå at komme i væskeunderskud:

• Tjek din urin – den skal være lidt bleg (kun lige ændre farven i toilet-vandet).
• Sørg for at lave en drikke-plan, jævnt fordelt over hele dagen.
• Drik væske under træningen.
• De dage hvor du skal træne længere tid – kan du med fordel drikke lidt mere i løbet af dagen, så din krop er forberedt til at den kan miste lidt mere væske.
• Hvis der er udsigt til flere varm dage i træk, kan du forberede dig ved at drikke lidt ekstra i dagene op til, og under de varme dage.
• En god tommelfingerregel: Drik ca., der svarer til ”din kropsvægt x 0,033”. Det svare til at en person på 70 kg. skal indtage ca. 2,3 l. På en dag. Denne udregning er til en normal hverdag, når du så dyrker sport, eller der er varmt, eller hvis du sveder meget skal der drikkes lidt mere.• Vores krop kan som tommelfingerregel kun optage ca. 200 ml væske hvert 20 min. – så det giver altså ingen mening at tømme en hel flaske vand på en gang.

Træning forgår ikke kun i sadlen

For at kunne optimere sig optimalt er det en rigtig god ide, at træne på, at lære hvad der er godt for dig at spise og drikke – så der skabes viden om hvad der ligger bedst i maven og hvornår, samt hvad der giver den bedste energi. Vær opmærksom på at det kan tage lidt tid at tilvænne kroppen til et større væskeindtag - hvis du ikke lige har været vant til at drikke optimalt tidligere. Men brug tiden på det, det kan gavne dig på sigt.

Væske – mulige ideer

• Vand er den bedste væske-kilde.
• Hvis du bliver træt af vand kan du blande saft (med naturligt frugtsukker) i – det giver smag og lidt ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
• Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral-brustabletter – de hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper også til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” electrolyte fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
• Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det giver både energi til krop og hjerne samt indeholder også elektrolytter. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med electrolytes fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
• Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser fra kiosker og supermarkeder).
• Du kan med fordel spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.

Under varme forhold

• Sørg altid for at have styr på din væskebalance i hverdagen – så er det meget lettere at håndtere ændringer i temperaturforholdene.
• Drik væske under træninger.
• Sørg for at have vand med dig når du går rundt på stævnepladsen, så der ikke går for lang tid mellem du drikker på de varme dage.
• Forbered dig optimalt inden stævner ved, at spise sund energigivende kost, og pak en god sund madkurv til stævnerne, så du ikke vælger nogle ”hovsa løsninger” på stævnepladsen.
• Lav planer for hvor meget du skal være i solen, og hvornår du skal søge skygge, for at undgå, at kroppen skal bruge unødig energi på at køle sig selv ned.

Kroppens overlevelsessystem

Kroppen er indrettet således, at den altid vil prioritere at bruge energi på at sikre, at dens vitale dele trives bedst muligt. Derudover vil den også arbejde på, at kroppen ikke bliver overophedet eller underafkølet, altså arbejde for at holde vores kropstemperatur i balance. Når dette er opfyldt, bliver den overskydende energi (hvis der er noget tilbage) brugt til at skabe energi til at kunne yde samt skabe koncentration. Hvis der så kun er lidt energi tilbage, vil det automatisk nedsætte præstationsevnen til stor frustration for rytteren.

Påvirket af varmen

Hvis du er uheldig at blive ramt af symptomerne ved varmen, skal du hurtigst muligt tage action, så det ikke bliver værre. Du kan f.eks. gøre flg.:

• Søg skygge og i det køligste sted.
• Drik kontinuerligt, så kroppen ofte får tilført væske i små mængder. Bedst fra vand - eller vand tilsat saftevand (med naturlige sukkerstoffer), eller tilsat energi-pulver (fra naturprodukter) – det giver krop og hjerne ekstra energi til at klare varmen. Du kan også med fordel tilsætte mineral-brustabletter, de hjælper til at ”binde” væsken i kroppen
• Spis noget ”hurtig optagelig” mad, så kroppen ikke skal bruge for meget energi på at optage det – f.eks. banan, melon, bolle med honning, kage o.l.
• Spis saltede nødder eller chips – det kan hjælpe lidt med at holde lidt ekstra på den væske, du drikker.
• Hold dig i ro og tag evt. en lur, så kroppen ikke skal bruge energi på at holde dig i gang.

Behov for hurtig energi

Hvis vi kommer i et væske- eller energiunderskud vil vores hjerne straks sende signaler om, at vi har lyst til (behov for) sukker-stoffer, som kan give noget hurtig energi. Trangen til at slukke tørsten vil drages hen mod sodavand eller de kunstigt fremstillede energidrikke samt lysten til at spise søde sager. Men det vil bare ikke hjælpe optimalt på væskebalancen, og dermed kan vi være på vej ned ad bakke mht. påvirkning både på det fysisk- og mentale område. Det er jo på ingen måde optimalt, hvis man skal ride flere heste eller skal præstere over flere dage. Forbered dig og planlæg dit væske- og energiindtag, så undgår du at der opstår ”hovsa løsninger”.

Du kan læse meget mere om disse emner her på min hjemmeside, under "kost og væske" i menuen.

Rigtig god fornøjelse med opmærksomheden og optimering på dit væskeindtag

Med sportslig hilsen

Lars mars

5. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (30/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Husk kosten under varme forhold

Vores krop og hjerne er på overarbejde under varme forhold – vi skal bruge masser af energi for at opretholde en optimal kropstemperatur – derfor er det fornuftigt at huske, at spise nok sund, nærende og energigivende mad.

Alle ved at når der er varmt, er det vigtigt med væske - det er vigtigt ved alle temperaturer – men vi skal bare have noget mere af den når temperaturen stiger, eller hvis sveder meget.

Du kan bl.a. læse om vigtigheden af væske, i artiklen ”Har du styr på væskebalancen, Rytter?” på ridehesten.com bragt under nyheder d. 23/6-19 – eller i mine artikler ”Er du opmærksom på din væskebalance” bragt under nyheder d. 20/5-18 - eller artiklen om ”kost og væske” i september-udgaven af magasinet Ridehesten 2017.

I denne artikel vil jeg skabe fokus på vigtigheden af kosten under varme forhold.

Hvis vi ikke får tilført nok brugbar energi, vil krop og hjerne kunne reagere på flere måder bl.a.:

• At krop og hjerne automatisk stille og roligt acceptere det – og derved bliver der mindre energi til de brugbare funktioner, så som koncentration, overblik, overskud, indlæring og implementering af nye optimerende områder o.l.
• Eller at krop og hjerne vil give signaler om træthed, uoplagthed, manglende overskud, tung i hovedet, svimmel, dårligt tilpas o.l.

Man vil ofte bare dække sig ind under at det er pga. varmen – men faktisk er det ofte pga. manglende energi fra kost og/eller væske i kroppen, fordi vi ikke lige har fået os indrettet til forholdene.

Appetitten til sund, nærende og energigivende kost kan ofte svigte lidt i varmen – vi fristes hellere til de lette måltider som ikke ligger tungt i maven, som f.eks. salater, meloner, frugt, skyr, smoothies o.l. - bl.a. fordi at kroppen ikke orker at bruge energi på at omsætte et større måltid.

Belønnings- / nydelsescenter i hjernen

Fra langt tilbage i tiden har vi slæbt den biologiske evolution med os – den tænker typisk kun kortsigtet på – ”hvad kan hjælpe mig nu og her” – og ikke på hvad der er godt for os på længere sigt, f.eks. ”om 5-10 min.”, i morgen, om en uge, eller når vi skal til træning eller stævne, osv.

Hvis krop og hjerne er blevet træt pga. at den er på overarbejde mht. varmen, kan vores hjerne let overtage, og sender typisk signaler om at vi har lyst til noget der indeholder sukker, salt og/eller fedt - altså typiske ”hovsa løsninger” som tilfredsstiller og glæde vores ”belønningscenter” som så frigiver nydelsesstoffet ”dopamin”, der bringer glæde i vores hjerne med lyst til mere – f.eks. pizza, burgere, pomfritter, samt is, kage, og slik - samt sodavand eller energidrikke (dåser og flasker fra kiosker og supermarkeder).

Der er typisk intet problem i at følge ”disse behov” en gang i mellem – der hvor udfordringerne opstår er hvis vi gør det over en hel dag eller flere dage, så er der stor risiko for at kroppen stille og roligt blive endnu mere træt, enten fordi at den ikke får nok nærende energi at arbejde med, eller fordi at der er for meget fedt eller tomme kalorier som den ikke kan omsætte til optimal energi til både krop og hjerne.

En optimal kost hjælper bl.a. til:

• Optimal energi til krop og hjernen – mentalt og fysisk
• Immunforsvaret• Restitutionsevnen
• Koncentrationsevnen• Indlæringsevnen
• Overblik og overskud til at tænke og implementere nye optimerende muligheder til udvikling
• Optimale sanser og reaktioner

Hvis vi ikke kontinuerligt får nok sund energigivende mad jævnt fordelt over hele dagen, nedsættes funktionerne i ovenstående områder.

Kroppen er så smart indrettet at den altid vil søge efter optimal energi til at ”holde kroppen i live”, og så vil alt andet komme i anden række – f.eks. vil restitution af de vitale dele i kroppen, samt at opretholde en optimal kropstemperatur, altid have første prioritet – den resterende energi vil f.eks. blive brugt at holde kroppen i gang til at yde/præstere, samt at hjernen får noget energi til at skabe/hold koncentration og forsøge at lære noget.

Det er altså kun den overskydende energi der bruges til at kunne præstere og dygtiggøre os – derfor er det også her at vi kan hente meget optimering.

Mentalt

Hvis den overskydende energi ikke er særlig høj, kan det have store konsekvenser i en koncentrationssport som ridesporten, og det vil både kunne resultere i manglende overskud og overblik. Dette vil desværre påvirke vores hjerne med ”negative påvirkninger”, og den vil automatisk søge på det der ikke går godt eller fungere – med stor risiko for frustrationer, irritationer og ”knap så gode” oplevelser.

Planlægning – undgå ”hovsa løsninger”

Vores hjerne har meget let ved at finde på forklaringer, begrundelser og undskyldninger, for hvorfor noget ikke lige går eller gik som håbet – og varmen bliver også brugt som argument – men den situation kan undgås med en god forberedelse og planlægning.

• Skab et overblik over forholdene (koldt, varmt, normalt)
• Planlæg dine måltider over hele dagen - med faste tidspunkter og hvad du skal spise for den enkelte dag
• Planlæg dine måltider og indkøb for en uge ad gangen
• Planlæg og pak en god madkurv til stævnerne, med alt det brugbare.

På den måde kan du undgå ”hovsa løsninger” og derved opretholde et godt energiniveau og et jævnt blodsukkerniveau over hele dagen – så du lettere kan have overblikket og tage de bedste beslutninger i hverdagen og til ridningen.

Motivation vs. selvdisciplin

Undgå at komme til at stå i situationer med for lidt væske eller energi i kroppen.

• Motivation: Er ofte styret af følelser – ”jeg har lyst – jeg har ikke lyst”. Hvis man ikke føler at man kan drikke mere, eller har lyst eller tid til at spise sund, nærende og energigivende kost pga. at hjernen ønsker noget andet i varmen – selv om at man godt ved hvad der er mest fornuftigt.
• Selvdisciplinen: Er derimod styret af en rationel tankegang - ”hvad kan hjælpe mig”, så jeg kan yde og præstere bedst muligt”. Så uanset hvad vores hjerne sender af signaler - så vil en god selvdisciplin hjælpe os til, at gøre det der kan hjælpe os bedst til, at nå de bedste oplevelser.

Undgår at være kulhydrat-forskrækket

Kulhydrater skaber energi til både krop og hjerne

• Til hovedmåltiderne (morgenmad, frokost og aftensmad) er det godt at spise kulhydrater der indeholder fibre – bl.a. havregryn, groft pasta, grove ris eller kartofler samt rodfrugter – det giver energi over længere tid. Dertil er det vigtigt med proteinholdige kilder som f.eks. fjerkræ, fisk, kød eller æg.Protein er uundværlig til restitution af krop og hjerne.
• Til mellemmåltiderne (formiddag og eftermiddag samt inden træninger) er det godt at spise noget der er lidt hurtigere optageligt – bl.a. en smoothies, banan, grov bolle med honning, energi/myslibar (uden for meget sukker) o.l.

Ovenstående hjælper til at holde et jævnt energi- og blodsukkerniveau

Væske – mulige ideer

• Vand: Er den bedste væske-kilde.
• Saftevand: Hvis du bliver træt af vand kan du blande saftevand (med frugtsukker) i – det giver smag og lidt ekstra brugbar energi til krop og hjerne.
• Mineral brusetabletter: Hvis der er meget varmt, eller hvis du sveder meget, kan du med fordel tilsætte mineral-brustabletter – de hjælper med at opretholde din salt-balance, og hjælper også til at holde mere af væsken i kroppen. Brug f.eks. produktet: ”ZERO” electrolyte fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).
• Energi-pulver: Du kan også med stor fordel tilsætte energidrik-pulver i dit vand – det giver både energi til krop og hjerne samt indeholder også elektrolytter. Brug f.eks. produktet: ”Energy Source” med electrolytes fra HIGH5 (kan bl.a. købes i Føtex).• Drop de syntetiske fremstillede energi-produkter (de farvestrålende flasker og dåser fra kiosker og supermarkeder).
• Melon og druer: Du kan med fordel spise melon og vindruer – de indeholder både vand og sukkerstoffer som giver energi.

Hjælp dig selv både i hverdagen, til træning og til stævner - tænk på hvad din krop og hjerne har mest brug for, og lad ikke lysten fra ”krybdyr-hjernen" overtage.

Jeg kommer mere ind på kosten og alle dens fordele, i et senere indlæg her på bloggen.

Rigtig god fornøjelse med at opretholde dit optimale energiniveau i varmen.

Du kan læse meget mere om optimering her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars

4. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (23/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Informative studier

Her kan du læse om min store glæde til at der bliver sat endnu mere fokus på fordelene ved at være opmærksom på flere områder udover selve ridningen.

På ridehesten.com under nyheder kunne man d. 19. juli læse om et seminar på Bishop Burton College i Yorkshire, England – hvor en lang række af dygtige eksperter inden for den engelske hesteverden giver deres bud på emnet om en langtidsholdbar ride-karriere for både rytter og hest.

Jeg håber at dette seminar bl.a. kan være med til at skabe endnu mere fokus på, at der er flere områder som ryttere med stor fordel kan være opmærksomme på udover deres ridning, til stor fordel for deres ridning og pony/hest.

Jeg har en stor passion for at hjælpe ryttere med optimering, og til håndtering af udfordringer. De fleste af emnerne som er beskrevet fra seminariet, fra Bishop Burton College i Yorkshire, har jeg skrevet artikler om i Ridehesten, og givet mulige løsningsforslag til endnu mere udvikling eller håndtering af udfordringer, ud fra mit koncept ”Optimering af Rytteren”. Artiklerne kan findes på ridehesten.com eller i magasinerne.

I referatet af omtalte seminar kan man bl.a.læse om nedenstående interessante emner.

Foruden nedenstående emner mener jeg dog at der mangler fokus på kost og væske. Det er en vigtig energikilde til at kunne skabe optimal koncentration, overblik, overskud, reaktion samt til at holde kroppen i de hensigtsmæssige positioner - kort sagt til at skabe overskud/energi til at håndtere, implementere og udføre de omtalte emner.

• Fysisk: Victoria Lewis fra Hartbury universitetet fortalte om smerter hos rytterne, hvordan det har en effekt på rytternes resultater – samt forøge risikoen for et alvorligt styrt.
• Fysisk: Lisa Emnerson, der til daglig arbejder som fysioterapeut på klinikken Equifit, viste påvirkningen af rytter på hesten og vigtigheden af at være i god form. Hun fortalte, hvordan man som rytter ville have gavn af at træne mange former for øvelser, alt lige fra svømning, crossfit, løb og Yoga. Det ville udvikle en stærk krop og en god balance, og det ville være en god hjælp til at styrke ridningen.
• Kompetencer og bevægelighed: Tracey Bye fra Bishop Burton demonstrerede hvordan en ridesimulator kan være en hjælp i forhold til træning af rytteren. Et godt redskab til at træne rytterstabilitet og symmetri, øvelser som ville være langt vanskeligere på en levende hest. I simulatoren kunne der trænes nye bevægelsesmønstre og fokusere på bevægelighed i hofterne. Disse øvelser hjalp til at forbedre rytterens benstilling og give en bedre symmetri i rytterens sæde. I sidste ende vil det føre til bedre kommunikation med hesten og ultimativt til bedre træning.
• Smerter og skader: Deborah Brewer fortalte om, hvorfor så mange ryttere er villige til at ride, selvom de er skadet eller har store smerter. Ryttere inden for hestesporten har ligesom andre sportsgrene en høj grad af sportsetik og det påvirker deres dømmekraft i forhold til at deltage i stævner på trods af skader.
• Træneren: Casey Jackson fra Universitetet i Hartbury fortalte om vigtigheden af et godt forhold mellem træner og rytter. Et godt forhold kan være med til at sikre forsat deltagelse i ridesporten.
• Jackson nævnte også: Motivation og mental sundhed: Kan gøre at atleterne bliver bedre rustet til at kunne klare nederlag og det kan være med til at sikre deres fremtidige deltagelse i sporten.
• Mentalt pres: Dr. Hannah Butler-Coyne talte om, hvordan det store mentale pres, der er i konkurrencer, påvirker rytterne, og hvordan vi bliver bedre til at håndtere bekymringer og stressfulde situationer. Mange eliteryttere har oplevet følelsesmæssige rutscheture, store sejre, men måske også nederlag. Der kan opstå nedture og for nogle har det medført depression og selvskadende adfærd. Det er et tabu, som få er villige til at tale om. Mange vil det bedste for deres hest, mens rytterne ofte negligerer deres eget helbred og velvære. Hannah Butler Coyne understreger at den mentale side af sporten er vigtig, for at vi kan være på forkant med de problemer der uværgeligt opstår.

Undersøgelser og forskning fanger altid min store interesse, både for at blive klogere, og konstant kan dygtiggøre mig, så jeg har en bred vifte af de bedste kompetencer til at hjælpe og vejlede ryttere til endnu mere udvikling eller håndtering af udfordringer.

Skab fokus på ”helheden”

Det er jo ikke den store videnskab at forstå, at det hele hænger sammen for både at opnå resultater, oplevelser og trivsel – men det kan være svært at få overblikket over hvor man skal starte, og måske lige at finde tiden til at planlægge hvordan man kommer i gang med et tiltag, ændring eller en optimering – derfor fortsætte mange med at gøre det samme som det de plejer.

Forberedelse og planlægning:

Hvis du ønsker at skabe udvikling eller blive bedre til at håndtere udfordringer, vil jeg anbefale at du først får synliggjort hvilke områder det drejer sig om – så du kan få skabt et klart overblik over hvilken indsats der skal til, og hvilken tid der skal bruges på det. Få eventuelt hjælp til at starte op, så du har de rette ”værktøjer” at arbejde med – så er der meget større chancer for at det bliver en succes.

I mit koncept ”Optimering af Rytteren” hjælper jeg ryttere med bl.a.

få skabt fokus på nedenstående områder.

Vi starter med at få implementeret det eller de områder der giver mest mening og udbytte i starten - derefter bliver de andre optimerende områder stille og roligt taget med når der er tid og overskud til det.

• Det mentale område: Undgå at fokusere på det der kan blive en udfordring, koncentrere dig heller om, at glæde dig over det du kan.
• Det fysiske område: En stærk og smidig krop hjælper både rytter og ponyen/hesten til endnu bedre og skånsom ridning.
• Brændstof i maskineriet: Forståelsen for at kost og væske er afgørende for at kunne skabe koncentration, overblik og overskud til at tænke nye tanker.
• Planlægningen: Til hverdagen eller til hvordan du vil nå dine mål.
• Træneren: Skal være dygtig nok til at udvikle dig og din pony/hest og løse eventuelle udfordringer samt have empati og forståelse for dig.
• Trivsel: Hvis der ikke er balance mellem kompetencer og målsætninger kan der meget let opstå frustrationer.

Tænk på helheden:

Hvis der på et tidspunkt opstår en ubalance i et af ovenstående punkter eller hvis et af punkterne ikke understøtter de andre vil det på et tidspunkt gå udover præstationen eller oplevelsen ved ridningen.

Jeg vil lige endnu engang slå fast at vores krop og hjerne er fantastisk, og at den kan hjælpe os til udvikling og håndtering af udfordringer – men den har også sin helt egen verden. Hvis vi ignorere signaler eller driver rovdrift på den enten fysisk eller mentalt, kan det gå i den helt anden retning med manglende udvikling, præstationer og gode oplevelser.

Du kan læse meget mere om mit koncept og emnerne, med bl.a. mine artikler på ridehesten.com og i magasinerne (fra juni 2017 til juni 2019) samt her på siden.

Rigtig god fornøjelse med din udvikling eller håndtering af udfordringer.

Med sportslig hilsen

Lars mars

3. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (16/7-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Få det bedste ud af dine stævner

Undgå at drøne rundt fra stævne til stævne -uden at have en klar plan for stævnet

Det er let at blive fanget i vanen med at tage til stævner i et ”håb om” at det går godt, eller fordi at det gør andre også - uden at have en klar plan for hvilket udbytte man ønsker sig.

Alle kan ikke vinde - men alle kan gøre sit bedste for at være optimal forberedt og have en god realistisk plan til at nå sine mål og skabe gode oplevelser sammen med ponyen/hesten.

Prøv at se stævnerne som en rigtig god mulighed for at skabe en god viden,

som kan bruges til videre udvikling.

Planlægning – lav en klar plan for hvilket udbytte du ønsker af stævnet:

• Går du efter at vinde - eller går du efter en bestemt placering ?
• Går du efter at prøve dig selv og ponyen/hesten af på nogle bestemte områder, for at skabe viden om jeres niveau ?
• Går du efter at få skabt trygheden tilbage, hvis du har haft udfordringer ?
• Går du efter at ride dit første stævne, stige i sværhedsgrad, eller ride en ny pony/hest til ?
• Går du efter at få en god oplevelse sammen med ponyen/hesten ?

Evaluering

Hvis du er konkret og har klare målsætninger med stævnet – har du også rigtig god mulighed for at lave en god brugbar evaluering efterfølgende, som bl.a. kan hjælpe til at synliggøre:

• Hvad gik godt ? (det skaber god viden, som giver tryghed til næste stævne)
• Hvad gik knap så godt ? (det skaber god viden til hvad du skal træne på eller ændre til næste gang)

Med en god evaluering, har vi også mulighed for at nørde i detaljerne, som kan give god viden til næste ridning.Ofte nøjes ryttere med at evaluere ud fra videooptagelser og trænerens eller forælderens oplevelser – det er bare også meget brugbart at prøve at ”mærke efter” hvordan man som rytter og ”mennesket inde i rytterren” havde det undervejs, hvad man gjorde og følte i forskellige situationer under ridningen - disse detaljer kan nemlig kun ses og mærkes af rytteren selv.

Fokus-områder

Vi kan skabe fokus på helheden af ridningen - men ved at planlægge 1-2 fokus-områder som vi ønsker at skabe mere opmærksomhed på, kan vi meget lettere få synliggjort hvordan de enkelte områder fungere, og derved give os viden om det er godt, eller om der skal arbejde videre på det til træningen. Ved at udvælge et antal stævner med forskellige fokus-områder, kan du og din træner meget bedre få skabt et overblik over hvordan tingene fungere for dig – og derved sammensætte erfaringerne til en helhed.

Man skal bare have lyst til at gå efter at få skabt viden -

i forhold til kun at gå efter placeringerne.

Hovedmål

Planlæg nogle stævner som hovedmål, hvor målet er at ramme dit og ponyen/hestens topniveau. Stævnerne kan f.eks. udvælges og målsættes ud fra:

• Stævner som betyder noget specielt for dig, og som du glæder dig til at deltage i.
• Mål om et bestemt resultat, placering, medalje (roset) eller udtagelse til klub- eller landshold.

Hovedmål skal planlægges ud fra den viden, og de kompetencer samt det niveau som er blevet skabt gennem træning, optimering og fra de stævner der er udvalgt som delmål.

Delmål

Udvælg nogle stævner hvor du giver dig selv lov til at prøve noget af for at kende dig og ponyen/hestens niveau under konkurrence.

• Ved f.eks. at udvælge 1-2 fokusområder som skal prøves af eller afpudses, for at skabe viden frem mod hovedmålene.
• Det kan være lidt svært ikke at gå efter de bedste resultater hver gang – men hvis fokus altid er på præstationen, er det let at glemme at skabe fokus på processen til udvikling.
• Det er ikke alting der kan trænes optimalt hjemme på træningsbanen, og under ”trygge forhold” – derfor er det en god ide at prøve sig selv og ponyen/hesten af, under lidt mere ”pressede forhold” – og skabe accept på, at målet er at ”prøve noget af”.

Vær altid realistisk i din målsætning

• Hvordan vil du nå målet – planlægning ?
• Har du tiden og lysten til den indsats, der skal ligges i det ?
• Har du og ponyen/hesten evnerne - osv. ?

Mentalt

Man kan let blive lidt for spændt eller nervøs –fordi man "bare vil det, så meget” –

og så er det meget let at,komme til, at skabe mere fokus på det der kan gå galt,

i forhold til at glæde sig til at vise hvad man kan.

Skab ”ro på” i hovedet ved bl.a. altid at planlægge dine mål ud fra den viden du har skabt fra dine træninger, stævner og optimeringer.

Hvis vi konstant bruger ”håber eller at tror, på det bedste”, i stedet for at bruge den viden, og de kompetencer vi har skabt sammen med en god planlægning - vil der let opstå en stor risiko for at hjernen vil påvirke os med små negative signaler, som kan gør os usikker på om vi nu også er ”gode nok” eller ”sæt nu at jeg laver fejl”, eller om ponyen/hesten nu også har en god dag.

Når der er en god balance mellem mål, viden og realisme – skabes der en tryghed i hjernen, så rytteren meget bedre kan koncentrere sig om ”opgaven” (ridningen).

Tænk rationelt under stævnerne

Når du tager til stævner og under stævnerne, er det en rigtig god ide at du koncentrere dig om alt den viden, og de erfaringer som du har skabt, og dermed få skabt fokus på alt det som du ved, at du og ponyen/hesten kan.

Frygt ikke alt lave fejl, eller at lave ”knap så gode” præstationer – men glæd dig til at vise hvad du og ponyen/hesten kan, og evaluere bagefter på hvordan det gik.

Afstemte forventninger

Trænerens og forældrenes pres kan blive meget stort – det kan både være som et synligt eller usynligt pres – bevidst eller ubevidst.Det er vigtigt at rytteren, træneren og forældrene får talt om, og lagt klare linjer for hvad der forventes af hinanden.

Alt starter jo et sted og tingene udvikler sig typisk undervejs – uden at der skabes klare aftaler og forventninger overfor hinanden – og pludselig kan der opstå en tvivl om hvilke forventninger man har til hinanden, det kan skabe en usikkerhed, og dermed kan der let opstå konflikter og frustrationer i rytterens hjerne - og vupti så drøner det lige ned i ponyen/hesten. Det kan være svært at få taget ”hul på emnet”, men det vil være rigtig godt for alle parter.

Lav klare aftaler med din træner, forældre eller hjælper

Se jer som et team, som vil gøre det bedste for at I alle kan få de bedste oplevelser. Når man har klare aftaler, ved alle hvordan de kan hjælpe rytteren til at præstere på den bedste måde og få de bedste oplevelser. Lav en god plan, og hold dig til den planlagte plan Til stævnerne kan vores hjerne let begynde at drille os lidt, og den kan lige pludselig komme lidt i tvivl om det vi plejer at gøre, eller har aftalt, nu også er godt nok - og så kan hjernen let begynde at finde på:

• At det vil være bedre at gøre noget andet end det vi plejer eller har aftalt, som f.eks:

Under opvarmningen: F.eks. hvis man se andre gøre noget, som man tænker ”det burde” jeg måske også gøre.

I slusen: F.eks. hvis man ikke har øvet sig på at skabe koncentration på det man skal i gang med, og derved kommer til at se lidt for meget på hvad de andre gør inde på banen – og derved glemmer at skabe fokus på sig selv og vejrtrækningen.

På banen: F.eks. at man pludselig kommer i tvivl om det som træneren har sagt, eller den plan man selv har lavet, er det rigtige – dermed bliver hjernen udsat for en stor stres-faktor, og så er det er meget let at lave fejl.

Hvis man ikke holder sig til planen,så har man ikke mulighed for at vide, eller evaluere på,om det var en god plan –og derved skaber man ikke en brugbar viden,til næste ridning eller næste stævne.

Opvarmningen

Forbered dig på, hvis din opvarmning ikke lige går som du har planlagt og håbet, enten pga. af dig selv, eller din pony/hest, eller pga. af de andre ryttere på opvarmningen – så koncentrere dig om at det er ok, og at I er klar til opgaven (at vise hvad I kan) – brug alt din viden på hvad du og ponyen/hesten kan, og så koncentrere dig om det - I er jo ikke blevet dårligere siden sidste træning eller ridning.

Vi er desværre ofte lidt styret af hvad andre tænker om os

Skab koncentration på dig selv og den opgave som du har foran dig (at vise hvad du og ponyen/hesten kan). Brug alt din viden som du har opbygget fra træning og stævner samt en realistisk målsætning, så du ved at du kan det du har planlagt.Tænk ikke på hvad andre tænker om dig og dine resultater - men koncentrere dig om hvad du kan gøre for at præstere på den bedste måde og dygtiggøre dig, så du kan nå mange flere af dine mål.

Skab koncentration

Drop de sociale medier allerede når du køre hjemmefra og til du har redet din sidste ridning om dagen. Send f.eks. en besked til dine venner om at du skal til stævne og derfor ikke er online før efter din sidste ridning.

De sociale medier påvirker hjernen meget mere end de fleste tror – og derved vil det kunne skabe uro i koncentrationen.

Øv dig hjemmefra

Det du gør derhjemme til træningerne – skal du kan føre direkte over til stævnerne. Træning er at øve sig på det man skal gøre til stævnerne. Det skaber ro i hovedet og tryghed – således at der er overskud til at skabe koncentration og fokus på opgaven (ridningen)

Husk - Glæd dig altid til at vise hvad du og ponyen/hesten kan

Jeg skriver meget mere om optimerende muligheder i de kommende indlæg. Indtil da kan du bl.a. læse mere her på siden.

Rigtig god fornøjelse med dit udbytte af dine stævner

Med sportslig hilsen

Lars mars

2. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (25/6-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Tænk på helheden

I en rytters ofte travle hverdag kan der meget let gå gode udviklingsmuligheder tabt. Her tænker jeg ikke på ridningen, for det bliver der selvfølgelig afsat tid til – men jeg tænker på alt det udover selve ridningen, som kan hjælpe og understøtte rytteren til dygtiggørelse, læring og udvikling.

Det er meget let at komme ind i en rytme hvor det ene bare overtager det andet, med praktiske gøremål og ridninger, fra man stå op til man går i seng. Dagen kan let føles som ”ren overlevelse” - og succesen er, at få enderne til at hænge sammen. Det er bare ikke hensigtsmæssigt hvis man gerne vil dygtiggøre sig, eller finde løsningen på en opstået udfordring.

Hvis man ønsker at få det optimale ud af sin ridning - er det en rigtig god ide at være opmærksom på, hvad man gør, for at få det optimale ud af sin ridning – og om det stemmer overnes med sine behov og mål.

De fleste køre meget på rutiner, vaner og holdninger – hvis man ikke er visionær og ”tør” at afprøve noget nyt, fordi at det muligvis kan gå udover resultaterne i en periode - kan det være hæmmende for udviklingen.

Vores valg – bevidste eller ubevidste tilvalg og fravalg –har stor betydning for vores udbytte.

Der er rigtig mange områder der kan have indflydelse på udbytte af ridetræningen, stævner og hverdagen – hvis man ikke er opmærksom, eller har overskuddet, kan det desværre være svært at skabe overblikket - og derved bliver det noget af en udfordring at finde de områder der kan hjælpe til udvikling - eller at finde løsningen på en opstået udfordringer. Og man vil typisk fortsætte på samme måde som tidligere.

Skab tid til at ”skanne” krop og hjerne

Vi kan få store fordele ved jævnligt at gennemgå vores krop og hjerne, for at få skabt os et overblik over om vi gør nok for at nå vores mål. Dygtiggørelse, læring og udvikling ligger nødvendigvis ikke i mere ridning, men måske i at føle og være opmærksom på om kroppens og hjernens kompetencer følger med rideudviklingen, rideniveauet, eller de ønskede mål.

Rytteren kan være nok så god – men f.eks. hvis det mentale halter lidt, eller kroppen ikke er stærk nok (eller har en ubalance), eller hvis vi ikke får nok energi via kost og væske – kan der let opstå uventede udfordringer når der kræves allermest og de ekstra procenter af rytteren.

Hjernen

Vores hjerne er desværre sådan indstillet at når den bliver presset, vil den automatisk søge på den viden og de kompetencer vi har - og hvis den kan finde ”små mangler”, eller begrundelse for lidt usikkerhed, så vil den straks synliggøre dem, og det vil straks påvirker vores koncentration i de pressede situationer.

Derfor er det vigtigt at have skabt gode fundamenter, som kan hjælpe os til at skabe tryghed, så vi derved bedre kan holde, eller genskabe koncentrationen på den opgave som vi skal / eller er i gang med.

Jeg vil gerne være med til at skabe forståelse for, at vores handlinger og prioriteringer typisk hænger sammen med det udbytte vi får. Rytteren kan træne og træne på ponyen/hesten, men hvis der ikke er ”balance” i rytterens udvikling på ponyen/hesten og rytterens mentale, fysiske og basale kompetencer, kan der meget let opstå konflikter i udviklingen, og det kan være let at miste troen på sig selv, eller på ponyen/hesten.

Prøv at gennemgå din hverdag ud fra nedenstående områder.

Prøv at danne dig et overblik over om der er områder som du ikke lige tænker på, eller har lagt den store betydning i:

• Det mentale område: Kan bl.a. hjælpe dig til at skabe koncentration, viden og rationel tænkning.
• Det fysiske område: Kan bl.a. hjælpe dig til endnu bedre at håndtere alle detaljer under ridningen, samt nedsætte risikoen for at du kompenser under ridening.
• Opvarmning inden ridning: Hjælper både krop og hjerne til en god start på ridningen, og er til stor fordel for din pony/hest
• Udstrækning og Smidighed: Hjælper din krop til bl.a. at du bedre kan følge hestens bevægelser, og udføre opgaver til både højre og venstre side, også til stor fordel for hesten og ridningen.
• Kondition: Hjælper dig bl.a. til et bedre overblik og udholdenhed til at tage de rigtige beslutninger.
• Kost - Væske: Hjælper dig til at skabe optimal energi til både krop og hjerne, samt til overblik og koncentration.
• Søvn – Hvile: Hjælper bl.a. på samme måde som kosten.
• Optimering inden og under stævner: Skaber muligheden for at være nogle procenter mere ”skarp” til ridningen under et stævne.
• Vejrtrækning, til ridningen, og til det mentale-område: Hjælper dig bl.a. til en optimal koncentration, at skabe ”ro på”, at skabe overblik, og at kan ride optimalt.
• Planlægning og prioriteringer: Hjælper dig bl.a. til at skabe et overblik samt viden. Hvad ønsker du at opnå med dine planer og prioriteringer ?
• Målsætning og afstemning af forventninger: Skal skabes ud fra viden, og ikke ud fra følelser. Er afgørende for både trivsel, og ”ro på” i hovedet.
• Forældres rolle: Der kan ofte optimeres ved at gennemgå jeres vaner, kommunikation og handlingsmønstre.
• Trænerens rolle: Se træneren som en hjælper, og ikke en som du skal præstere overfor. Se jer som et team.
• Evaluering: Hjælper dig bl.a. til viden og læring samt giver mulighed for dygtiggørelse og udvikling. Man ligger ikke nok værdi i at nørde ned i detaljer.
• Motivation vs. Selvdisciplin: Hvad er forskellen ? Motivation er styret af følelser – selvdisciplin er styret af vores vilje til bl.a. at nå et bestemt mål.
• Legen: Vi glemmer desværre at lege i hverdagen og til træningerne. Når vi er blevet dygtigere eller ældre, så er der ikke tid til ”det pjat” mere – men rent faktisk så kan legen være med til at skabe ny viden, nye kompetencer og glæde ved at have det sjovt.

Hvert enkelt emne kan være med til at skabe ny viden og nye kompetencer til både udvikling og til håndtering af eventuelle udfordringer. Hvis du kan se ideen i at implementere et eller flere af ovenstående områder i din hverdag, er det en rigtig god ide, at du ikke skaber fokus på for mange områder på en gang - men at du stille og roligt prøver dig frem.

Accepterer at det kan tage noget tid inden der er skabt en ny vane.

Alt for mange ryttere og trænere tænker kun på målet/resultatet i forhold til at nyde og glæde sig over processen frem mod målet. Dette kan give en stor risiko for at der opstår præstationsangst, trivsel og at glæden ved træningerne stille og roligt forsvinder. Det er vigtigt at give sig tid til at nørde og huske på de helt små detaljer, at have fokus på helheden, og tør at ”prøve noget af”.

Optimering af rytteren

Derfor har jeg skabt konceptet ”Optimering af Rytteren” - der handler om at skabe fokus på helheden, detaljerne og alt hvad der kan hjælpe både krop og hjerne til at præstere på den bedste måde, ud fra rytterens og ponyen/hestens niveau.

Du kan læse meget mere om optimerings-muligheder her på siden

Rigtig god fornøjelse med din optimering

Med sportslig hilsen

Lars mars

1. BLOGINDLÆG - Ridehesten.com (18/6-19)

OPTIMERING AF RYTTEREN - Hvem er jeg

Læs med her og hør lidt om hvem jeg er og hvorfor jeg er blevet blogger på Ridehesten. Mit koncept hedder optimering af rytteren og jeg håber I kan få glæde af de tips og tricks jeg giver her.

Velkommen til mit første blogindlæg her på Ridehesten Mit mål er at give ryttere, trænere, forældre og hjælpere, små bidder af områder der kan være udviklende og optimerende for rytteren og ridningen. Dette vil i flere tilfælde også være til fordel ponyen/hesten. Men i dette indlæg kan du lige læse lidt om mig.

Søgen på udvikling

Gennem hele mit liv har jeg været fascineret af hvordan jeg kunne udvikle mig, både på det sportslige plan, men også på det som jeg gennem tiderne har valgt at arbejde med. Jeg har aldrig været bange for at prøve noget af, for at finde ud af om det vil fungere og kunne give nogle fordele for præstationen.

Min barndom har altid været fyldt af søgen på udvikling – dengang tænkte jeg nok ikke over det som jeg gør i dag – dengang var det nok bare noget jeg gjorde fordi jeg syntes at det var sjovt, men nok alligevel med en form for alvor, fordi jeg gjorde det for at blive bedre, og gøre noget som de andre nok ikke gjorde.

Små-opfindelser til at jeg kunne blive bedre.

Eksempel 1: En af mine første opfindelser var nok da jeg som ca. 12 årig lille målmand i fodbold, ville udvikle min spring-styrke ved selvtræning: Jeg syede en rygsæk om så den kunne sidde helt fast til kroppen uden at bevæge sig, fyldte den med sand så den blev tung. Ideen var at når jeg hoppede med mere vægt på kroppen så ville min styrke jo blive trænet, så det vil kunne gøre mig bedre når jeg så ikke havde rygsækken på. I dag er der udviklet vægtveste til samme eller andre formål.

Eksempel 2: Da jeg startede til badminton, tænkte jeg at det måske ville være en fordel hvis jeg spillede med en lidt tungere ketcher til nogle træninger, så ville jeg måske kunne træne min styrke og udholdenhed i arm og skulder, så jeg bedre kunne holde til de længere kampe og ikke blive så udmattet i armen som min modstander. Jeg monterede nogle små ”bly-klumper” på ketcher-hovedet, som jeg havde fra min kasse med fiskegrej.

Det er blevet til mange både sjove og brugbare, men også ”knap så gode” små-opfindelser og optimeringer gennem mit lange sportsliv med mange forskellige sportsgrene. Det har givet mig, og giver en rigtig god viden om at det både er sjovt og vigtigt at tør prøve noget af, i stedet for bare at gøre det samme som alle de andre – for sæt nu at vi både kunne have det sjovt, med at afprøve noget nyt eller gøre noget på en anden måde, og at det samtidig kunne være udviklende for os.

Planlægning

Jeg har også altid været glad for at lave planer, planer for hvad jeg gerne vil nå - planer og løsninger for hvordan jeg kan nå det - planer for hvad jeg så gerne vil efterfølgende. I dag vil det jo betegnes som hovedmål, delmål og processen for at nå det. Men de tanker tænkte jeg ikke på den gang, da gjorde jeg det bare fordi jeg syntes at det var sjovt – og selv om at jeg i dag kan sætte ord på de forskellige områder, så er det stadig sjovt at forberede mig, og finde vejen til et ønsket mål.

Trivsel

I en tidlig alder, fandt jeg også ud af hvad det kan betyde at have det godt med sin sport, træneren og de mennesker man er sammen med. Jeg spillede fodbold i en klub hvor der var stor fokus på resultater (det havde jeg nu også selv), efter en sæson hvor jeg ikke rigtig følte at jeg udviklede mig besluttede jeg mig for at skifte til nabo-klubben, hvor nogle af mine venner spillede – her husker jeg at jeg oplevede jeg en helt anden stemning både fra trænerne og de andre spillere. Og wupti så begyndte jeg at udvikle mig igen. Jeg flyttede dog tilbage til den første klub nogle år efter fordi deres ambitioner var større (som mine også var) men efter et år hvor jeg oplevede det sammen som første gang jeg var i den klub, flyttede jeg tilbage til der hvor jeg havde det sjovest, og kunne mærke at jeg udviklede mig. I dag ved jeg at trivsel betyder mega meget for at kunne glæde sig og udvikle sig, derfor er det vigtigt at være opmærksom på både udøveren og ”mennesket inde i udøveren”.

Viden og erfaringer

Gennem mit voksen liv har jeg være fascineret af at afprøve mig i ekstremerne Det hele startede med at jeg ville prøve at gennemføre en ironman, det blev til en del inden jeg følte at jeg havde lyst til at tage et skridt mere ud i at presse kroppen. Det blev til 100 km. Løb - 3 dages-løb - til det blev en del løb i kategorien ”verdens hårdeste løb” 6-8 dages løb med egen oppakning og mad - bjergbestignings ture, som desværre blev mere udfordrende pga. vejret og forholdene end der var planlagt.

Udfordringer

Jeg har flere gange stået i udfordringer og problemer, hvor jeg har været tæt på at miste ”troen på mig selv og mine evner”, jeg har også dummet mig ved ikke at spise eller drikke nok, så energien og koncentrationen var på et minimum. Men via mine erfaringer og med den viden jeg har skabt gennem processerne frem mod et mål, har jeg altid kunnet formå at få genskabt koncentrationen og derved overblikket, så jeg kunne tænke rationelt, og derved kunne klare mig i de kritiske situationer.

Når jeg ser tilbage fra mine barnsben og til nu, så har jeg fået skabt fantastiske erfaringer og robuste fundamenter som giver mig gode muligheder til at hjælpe andre sportsfolk. Den viden kan man ikke læse sig til.

Uanset hvilken sport man dyrker, så er det de samme parametre der gør sig gældende for,

at få det bedst udbytte og de bedste oplevelser.

I næste blogindlæg skriver jeg mere om tankerne bag mit koncept ”Optimering af Rytteren”.

Med sportslig hilsen

Lars mars

BLOG - Ridehesten.com

OPTIMERING AF RYTTEREN - Lars mars ”Træning og coaching”

Jeg er fascineret af hvad vi kan nå med den rette indstilling, målsætning og planlægning. Jeg har arbejdet med sportsfolk i mange år, og sammen med mine egne erfaringer, har jeg let ved at hjælpe og vejlede sportsudøvere uanset om det er med de mentale-, fysiske- eller optimerende områder.

Jeg har skabt konceptet ”optimering af Rytteren” der har fokus på hele rytteren og ”mennesket inde i rytteren”. Jeg mener ikke at mental træning kan stå alene, derfor hjælper jeg også rytteren med at skabe viden om områder der kan være optimerende og understøttende for rytterens udvikling eller håndtering af udfordringer.

Jeg inddrager meget gerne forældre, trænere og hjælpere – således at vi arbejder som et team frem mod endnu flere gode oplevelser.

Siden juni 2017 har jeg skrevet artikler til Ridehesten – nu skriver jeg om mine forslag til optimering af rytteren her på bloggen. (start juni 2019)

Du er meget velkommen til at skrive til mig med åbne spørgsmål,

og med forslag til optimerende emner for rytteren.

Du kan læse meget mere om optimerings muligheder her på min hjemmeside

Med sportslig hilsen

Lars mars